Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

World Cup: Luxembourg er besat – af mad og kokke

Af anders@sommersangdigital.dk

34.000 kvm haller i verdens rigeste land, Luxembourg, er rammen omkring Culinary World Cup 2014. En konkurrence om at være de bedste til at lave mad. 4 års hårdt arbejde og en drøm skal nu kulminere. Der er tonsvis af mennesker. Mad som står snorlige til offentlig skue. En lang lørdag. En sølvmedalje til juniorerne, for den kolde bord. Og nej, det var de ligesom ikke helt tilfredse med. I denne her verden af hvide kokkeuniformer og høje hatte er en andenplads ikke noget, man praler af. Kun én ting gælder her – og det er guldet. Sådan skal det jo også være på et landshold. Men en 2. plads er da flot.

 

Jeg snakkede med en del af kokkene. Det var måske ikke så meget 2. pladsen som sådan, de var kede af, men nok mere af de kære naboer fra Sverige løb med guldet. Vi danskere hader at tabe til Sverige, og så er det lige meget, hvilken disciplin det er.

 

Der var en, to og tre…

Danmark er repræsenteret med tre landshold. Kokkelandsholdet er for de lidt ældre kokke. Det vil sige dem over 25 år. Juniorkokkelandsholdet er selvsagt for de unge. Yngste mand er 20 år, og den ældste er 24 år. Det tredje hold går under navnet cateringlandsholdet. Et relativt nyt hold, som blev oprettet i år. Jeg satte mig for, at finde ud af, hvad forskellen er på de tre hold. De laver jo alle tre mad, men konditionerne er forskellige. Hos cateringlandsholdet er sundhed åbenbart et vigtigt element. De gæve folk her, arbejder i landets kantiner og laver dagligt mad til tusindvis af mennesker – ofte markant mere end kollegerne på de andre hold.

 

Nutidens rockstjerner

Det er noget af et crew, de tre landshold har med. 50 personnumre, plus det løse, er den samlede besætning på de danske hold. Det er en sjat. Ud over det, har de store biler med alt deres gear med. I denne verden er grej og udstyr en vigtig bestanddel. Uden den, vinder man ikke ret meget i dag. Punktum! Der er et markant overtal af mænd. Sådan er den verden nu engang. Deres liv er mad, stort set hele døgnet, hver dag, hver uge og hele året. Passionen har de alle, ellers ville ingen ofre så meget tid på et arbejde.

 

Jeg tror ikke, at der er noget, der gør mig mere irriteret end sjuskede amatører. Til gengæld er der heller ikke noget, der gør mig mere glad end dygtige, arbejdsomme og dedikerede mennesker. Dem er der overtal af her i de store madhaller i Luxembourg. Fascinerende at se så vanvittige dygtige mennesker arbejde med deres teknikker og millimeteragtige præcision.

 

Mandag morgen, sker det!

I morgen mandag, står den på det varme køkken for juniorerne, mens seniorerne skal konkurrere i det kolde bord. Her er muligheden for at hente flere point end svenskerne, og dermed løbe med den samlede sejr. Det sker på torsdag, hvor de 55 dommere forhåbentlig er blev enige om, hvem vinderne er.

 

Der er 105 hold med i konkurrencen. Der er 31 landshold og over 50 forskellige nationaliteter fra 5 kontinenter. Der er mindst 1000 kokke og mere end 10.000 gæster. Hvem sagde, at mad ikke kan samle verden?

 

Det startede i 1958 og siden da, er Culinary World Cup blevet afholdt hvert 4. år. Eftersom mad og fødevarer betyder mere og mere for flere mennesker, er der også kommet markant mere hype omkring Culinary World Cup. Aarhus Update er i Luxembourg og følger konkurrencen hele ugen.

 

Lidt billeder fra lørdag!

 

900 gæster skal have mad

Dansk jomfruhummer til World Cup i Luxembourg

Den grønne ret - World Cup i Luxembourg

Dennis Rafn gennemgår dommernes kommentarer

Det her er ren chokolade

Det kolde bord - Juniorkokkelandsholdet 2014

Det kolde bord - Juniorkokkelandsholdet

Det kolde bord i Luxembourg

Det kolde bord Juniorkokkelandsholdet

Det kolde bord til World Cup i Luxembourg

Hallerne i Luxembourg

Her arbejdes

Juniorernes kolde bord i Luxembourg

Kold servering fra juniorerne - Luxembourg

Lidt fisk i Luxembourg

Lidt men godt i Luxembourg

Voldsom ret til World Cup i Luxembourg

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også