Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

ZAPPA – KULSORT DRAMA OM MAGT OG AFMAGT

Af anders@sommersangdigital.dk

SMAGEN AF SKOVSNEGL

”Kom så Mulle, spis nu skovsneglen!” Ordene får hurtigt scenen med marokkopuden frem på nethinden. Bjarne Reuters barske og uforglemmelige roman om de tre drenge fra Brønshøj og deres hemmelige hule er en fortælling om magt, venskab og ungdomsliv bag middelklasse-Danmarks pæne facade i 1960’erne. Men hvad skete der med den afstumpede og mesterligt manipulerende velhaversøn? Er Steen en stjernepsykopat i dag? Er Mulle stadig klovnen og Bjørn den stille iagttager? Få svaret den 2. februar, når de tre drenge genforenes mange år senere.

 

DE TRE MØDES SOM VOKSNE

I forestillingen ZAPPA er maverne vokset og håret blevet tyndt. De tre drenge er blevet voksne, og den Reumert-vindende manuskriptforfatter Thomas Markmann, ser i dette selvstændige værk nærmere på, hvad de tre har taget med sig fra deres ungdomsliv, hvor de skulle prøve det hele for første gang på vej til de voksnes verden.

 

Instruktør Kamilla Bach Mortensen udtaler: ”Selve historien ”Zappa” gjorde mig fuldstændig rædselsslagen, og mindede mig om, hvor hårdt det er at være ung”. Forestillingen ZAPPA handler om, hvorfor det nogle gange er svært at gøre sig fri af fortiden, og hvad man tager med inderst inde. Vi har alle været der – holdt vejret i en pinlig situation, som vi gerne vil lægge fra os, men som alligevel har formet os. Bjørn så magtesløs til, da Steen langsomt lænede sig op af skabet og kvaste Mulles elskede kanariefugl. Husker han lyden? Hvad husker du? Vi glæder os til en voksen udgave af ZAPPA.

 

FAKTA

 

DATO 2. – 13. februar 2016

STED: Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, Aarhus C

TID: tirs. – fre. kl. 19:30, lør. kl. 16

VARIGHED: ca. 70 min.

 

 

TEKST: Thomas Markmann

MEDVIRKENDE: Morten Hauch-Fausbøll, Bjarne Henriksen og Ulver Skuli Abildgaard

INSTRUKTØR Kamilla Bach Mortensen

 

PRISER: 95 – 190 kr. inkl. gebyrer

BILLETTER: 86 13 88 66

 

SCENOGRAFI: Ingvild Rømo Grande

PRODUCERET AF: Teater Vestvolden og Teatret Masken

FOTO: Jon Kort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zappa - pressebillede

Del artikel

Andre læser også