Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

12 klip på halvanden time: Kør bil, når du kører bil

Af anders@sommersangdigital.dk

Østjyllands Politi måtte tirsdag morgen konstatere, at alverdens kampagner om trafiksikkerhed stadig ikke er slået helt igennem.

 

Under halvanden times kontrol i krydset Kystvejen/Nørreport i Aarhus stoppede politiet på halvanden time tirsdag morgen 25 køretøjer.

 

Skærpet straf

Det udløste intet mindre end 12 klip i kørekortet for at anvende mobiltelefon under kørsel. Reglerne for at bruge sin mobil i trafikken er for nylig blevet skærpet fra bødestraf til bødeforlæg plus et klip i kortet.

 

Kun i et enkelt af de 12 tilfælde talte føreren rent faktisk i telefon – i de øvrige 11 tilfælde tastede føreren på telefonen, mens den lå i skødet.

 

Motorcykel ramte bil

Morgenens indsats var en del af politiets særlige fokus på uopmærksomhed i trafikken, som løber hele denne uge. Og behovet for indsatsen blev faktisk understreget, imens politiet var til stede ved Nørreport i morges:

 

En tilsyneladende uopmærksom motorcyklist kørte op i den forankørende bil – heldigvis kun med mindre, materiel skade, oplyser Østjyllands Politi.

 

Foruden de 12 klip for mobilbrug blev tre personer sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele.

 

Del artikel

Andre læser også