Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

150 elektriske deleløbehjul: Torsdag ruller de elektriske løbehjul ud i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Et nyt, grønt transportmiddel kommer til Aarhus. Fra torsdag den 25. april kan århusianerne tage et elektrisk deleløbehjul rundt i byen efter et klik i VOI’s app.

 

I slutningen af marts meldte Aarhus Kommune ud, at de havde valgt den svenske virksomhed VOI som samarbejdspartner til et to-årigt pilotprojekt med elektriske løbehjul i byen. Nu skydes projektet i gang. Det betyder, at 150 elektriske deleløbehjul fra torsdag d. 25. april bliver tilgængelige for aarhusianerne. De lokaliseres og lejes via VOI’s app, hvorefter de parkeres på et af de 62 officielle udlejningssteder i byen.

 

“Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Aarhus Kommune. De har været meget fremadsynede i deres tilgang til et nyt og miljøvenligt transportmiddel, der nu bliver en del af byen. Vi har glædet os meget til at lancere, og vi håber, at aarhusianerne vil tage godt imod os,” siger Eric André, landechef i VOI.

150 elektriske deleløbehjul: Torsdag ruller de elektriske løbehjul ud i Aarhus
Foto: Elliot Nyhlin

Torsdag den 25. april vil et street team af medarbejdere fra VOI være at finde i byen. De vil hjælpe brugere godt i gang, guide til sikker kørsel, korrekt parkering og besvare spørgsmål. Herefter vil VOI også have medarbejdere til stede i byen, som sørger for, at eventuelt forkert parkerede løbehjul bliver flyttet tilbage til de officielle udlejningslokationer.

 

Sådan virker det:

  1.     Download VOI’s app til din smartphone
  2.     Lokaliser et løbehjul nær dig
  3.     Lej det via et enkelt klik i app’en
  4.     Parkér løbehjulet på en af de 62 officielle udlejningslokationer, som er afmærket i app’en

 

Sikker kørsel på løbehjul:

– Brug hjelm

– Følg samme færdselsregler som på cykel

– Orienter dig grundigt blandt dine medtrafikanter

– Brug ringeklokken ved overhalinger

– Kun én bruger på ét løbehjul

– Du skal være over 18 år for at benytte VOI’s løbehjul

150 elektriske deleløbehjul: Torsdag ruller de elektriske løbehjul ud i Aarhus
Foto: Elliot Nyhlin

 

Del artikel

Andre læser også