Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

50 kroner: “Mad & Fad” på Lecoq med Chartreuse og fadøl

Af Line Ingwar Karlsen

Tirsdag den 29. januar står Lecoqs ugentlige mad & fad arrangement i Chartreusens tegn, når fire franskmænd fra producenten af den grønne likør kigger forbi baren i Latinerkvarteret.

 

Lecoq var den mest sælgende Chartreusebar i verden i 2016 og 2017, og det markerer franskmændene nu ved at optage en lille film hos Lecoq. I den anledning serverer Lecoq Chartreuseglaseret skinke med flødekartofler klokken 19.00.

 

Inklusiv en stor fadøl koster det 50 kroner, og så smider Lecoq samtidig en Chartreuse oveni hatten.

 

Der kan ikke reserveres bord, da der som altid opereres ud fra et først til mølle-princip.

 

Hele dagen serverer Lecoq gul og grøn Chartreuse til 15 kroner.

 

Salgstallene Chartreuse på verdensplan for 2018 er endnu ikke opgjorte, så Lecoq ved ikke, om de også vinder verdensmesterskabet i grøn likør for sidste år.

Lecoq i Latinerkvarteret

Del artikel

Andre læser også