Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

65 kroner per person: Hantwerk og Havnens Fiskehus holder muslingefest på molen

Af Line Ingwar Karlsen

Lokale muslinger fra Horsens Fjord smager fremragende. Især hvis de er dampet enten i hvidvin eller øl. Lørdag den 19. maj sker det på molen ved den gamle havn ved Hantwerk. Her er solskin, masser af muslinger, friskbrygget øl og ikke mindst kølig vin. Det er fra klokken 13.00 til 20.00.

 

129 kroner og nok til to personer

Muslingefesten bliver med pivfriske og store muslinger. Det er eksilnordmanden, Tronn Johannesen, fra Havnens Fiskehus, der damper muslingerne. Og det ved den gode nordmand, hvordan man gør. Han laver to slags. En som er dampet i øl og en i vin. I prisen er der friskbagt brød og aioli med. Der er tale om en dobbeltportion til 129 kroner. Altså 64,50 per person, så de 65 kroner i overskriften er afrundet.

 

Øl og vin som matcher muslingerne

Hantwerk er kendt for at finde det rigtige match – altså når vi taler om drikkevarer til maden. I de rustikke bygninger ligger bryggeriet Humleland, som er en del af Hantwerk. Her brygger de øl, som passer til den mad, der serveres. Bryggeren er i gang, og muslinge-øllet er klar til på lørdag. Er du mere til vin, så har de gode folk hos VinDanmark sørget for vine, som løfter muslingerne. Uanset hvad, så er initiativet om muslingefesten på molen velkommen. Flere af den type arrangementer!  🙂

 

Hantwerk

Fiskerivej 2
8000 Aarhus
Telefon +45 28 56 24 47
Website

Del artikel

Andre læser også