Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

72 færdselssager: Knallerter og motorcykler beslaglagt efter målrettet aktion

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

På opfordring fra mange bekymrede borgere lavede Østjyllands Politi torsdag en målrettet indsats mod ulovlige knallerter, scootere og motorcykler i Aarhus-området og i Odder.

 

Under aktionen skrev politiet i alt 72 færdselssager og beslaglagde flere knallerter og motorcykler. En del personer kan nu forvente større bøder i deres e-boks.

 

Med til aktionen var både civile politibiler, offroad-motorcykler og almindelige politimotorcykler- og biler. Flere gange måtte de sætte efter unge mænd, der forsøgte at stikke af fra politiet. Heldigvis var der god hjælp fra beboerne i området, der flere gange pegede politiet i rette retning.

 

Kører for stærkt og hasarderet

Baggrunden for indsatsen er en lang række henvendelser fra østjyske borgere.  “Vi får dagligt henvendelser fra borgere, der er utrygge ved knallerter og motorcykler, der kører for stærkt og hasarderet på stier og veje. Vores indsats viser, at der stadig er alt for mange, der kører ulovligt og uden respekt for færdselsreglerne, så vi fortsætter med jævnlige kontroller og målrettede aktioner. Også andre steder i Østjylland, ” siger politikommissær Amrik Chadha.

 

Flere af de personer, der blev standset, fik både en stor bøde og besked på at trække hjem, efter deres knallerter blev målt til at køre for hurtigt. De køretøjer, der var meldt stjålet eller afmeldt i systemet, blev beslaglagt og kørt på politistationen.

 

Aktionen løb både eftermiddag og aften, og selvom det primære fokus var de tohjulede køretøjer, blev flere bilister også standset, når færdselsbetjentene opdagede ulovlige forhold.  Østjyllands Politi reagerer løbende på henvendelser fra borgere og planlægger derfor også lignende indsatser flere steder i Østjylland, hvor utrygge beboere klager over vild knallertkørsel.

 

 

Resultat af torsdagens indsats

 

Knallerter og motorcykler

 Beslaglæggelser: 4 knallerter og 2 motorcykler
 Konstruktiv ændring af knallert (tunet): 7 sager
 Manglende forsikring: 5 sager
 Sprit- og narkokørsel: 4 sager
 Kørsel uden styrthjelm: 3 sager
 Styrthjelm ikke fastspændt: 3 sager
 Manglende bremser: 1 sag
 Manglende nummerplade: 2 sager
 Passager på knallert: 1 sag
 Manglende forsikring: 2 sager
 Kørsel på fortov og stier: 2 sager
 Kørsel uden førerret: 2 sager
 Manglende registrering: 1 sag

72 færdselssager: Knallerter og motorcykler beslaglagt efter målrettet aktion
Foto: Østjyllands Politi

 

Biler og lastbiler

 Mobiltelefon under kørslen: 9 sager
 Kørsel i frakendelsestiden: 3 sager
 Manglende registrering eller nummerplade: 1 sag
 Barn ikke fastspændt: 1 sag
 Manglende tegngivning (blinklys): 2 sager
 Kørsel over for rødt: 2 sager
 Hastighed: 3 sager – to klip, en til betinget frakendelse
 Kørekort ikke medbragt: 1 sag

Del artikel

Andre læser også