Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i dag: Populær madbod udvider med gourmetpita a la Tel Aviv

Af anders@sommersangdigital.dk

William Malloul, manden bag den populære madbod Shakshuka på Aarhus Central Food Market, åbner endnu en bod. Det sker torsdag d. 16. maj, og på menuen er der autentiske gourmetpitaer fra Williams hjemstavn, Tel Aviv.

 

Når William Malloul ruller gitteret op til sin nye bod på Aarhus Central Food Market torsdag d. 16. maj, bliver det med store, smagfulde pitaer på menuen – præcis som man laver dem i det mellemøstlige madmekka, Tel Aviv:

 Åbner i dag: Populær madbod udvider med gourmetpita a la Tel Aviv

”Jeg er opvokset i Tel Aviv, så det israelske køkken står mig meget nært. Det er et mangfoldigt madunivers, der sprudler af spændende smage, som jeg glæder mig meget til at præsentere for de madglade aarhusianere. Jeg er utrolig glad for den opbakning, som min madbod Shakshuka har fået, og jeg håber, at gæsterne vil tage lige så godt imod min pitabod”, fortæller William Malloul.

 

Ikke som de andre!

Det kan godt være, at der er mange pitabarer i Aarhus, men William er ikke i tvivl om, at der er plads til en mere: ”Mine pitaer er noget helt andet end de steder, der findes i Aarhus i dag. Jeg har virkelig savnet gode, autentiske pitaer, som jeg kender dem derhjemmefra – lavet efter traditionelle israelske opskrifter og tilberedt af friske kvalitetsråvarer. Jeg glæder mig enormt meget til at forkæle aarhusianerne med den ægte smag af pita a la Tel Aviv!”, fortæller William Malloul.

 Åbner i dag: Populær madbod udvider med gourmetpita a la Tel Aviv

På menuen finder man blandt andet en pita med Williams hjemmelavede falafler eller den israelske specialitet sabih, som består af grillede auberginer og æg. Fælles for alle pitaerne er, at de fyldes med dagens frisklavede israelsk-inspirerede salater og dressinger som couscous, chilisalat med kikærter, marinerede tomater og agurker, auberginesalat, tahin og hummus. Prisen er 75-85 kr. pr. stk., og man kan få en børnepita til familiens små foodies for 45 kr.

 

Pita by Shakshuka åbner torsdag d. 16. maj kl. 11.30.

 

Åbner i dag: Populær madbod udvider med gourmetpita a la Tel Aviv

 

Del artikel

Andre læser også