Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i udlandet: Mexicanske Chido klar med ny restaurant

Af Line Ingwar Karlsen

Siden den første restaurant åbnede i Mejlgade i 2015, er det gået stærkt for den mexicanske takeaway Chido. Allerede knap 1 år efter åbningsdatoen udvidede de til endnu en restaurant på Frederiks Allé, og senest i 2017 åbnede de deres tredje restaurant i Aalborg. Nu er turen så kommet til Island, hvor Chido udvider med den fjerde restaurant, som kommer til at ligge i Reykjavik.

 

At restauranten skulle ligge i Reykjavik er ikke tilfældigt. På trods af, at Island er blandt de mindste lande i Europa befolkningsmæssigt, er islændingene kræsne, når det kommer til deres valg af mad. De ved, hvad de vil have og sætter niveauet højt. Reykjavik serverer som landets største by mad fra hele verden, og folkene bag Chido glæder sig over at blive en del af den kulinariske madscene.

 

Store ambitioner

Konceptet hos Chido er enkelt: Frisk mexicansk mad af friske råvarer, høj kvalitet og høj hastighed til en pris, der er til at betale.

 

Og det er netop dette koncept, der nu har ført Chido ud over Danmarks landegrænser. Forventningerne er skruet op, når dørene åbner start september 2018. ”Vi håber, at beboerne i Reykjavik er sultne! Vi er spændte og glæder os enormt meget til at byde alle velkommen i vores nye lokaler,” siger Troels Rasmussen.

 

Den islandske restaurant kommer ligesom restauranterne herhjemme til at lange burritos, quesadillas, bowls og tacos over disken, og håbet er, at islændingene vil tage ligeså godt imod den mexicanske takeaway som både aarhusianerne og aalborgenserne har gjort.

Del artikel

Andre læser også