Årets Reumert 2019: Teatret Gruppe 38 i Aarhus modtager årets særpris
Teatret Gruppe 38, Teatret Møllen (Haderslev), Teater2tusind (Svendborg) og Carte Blanche (Viborg) modtog i går aftes Årets Særpris for Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon (premiere marts 2019), da Årets Reumert blev afholdt på Nørrebro Teater. Teatret Gruppe har tidligere modtaget to reumertpriser og været nomineret flere gange – blandt andet forrige år, hvor forestillingen Historien om huset, der blev til en prik var nomineret i kategorien Årets børne- og ungdomsforestilling.
Juryens motivationstekst:
”Nøjsomheden fra Babettes Gæstebud havde forplantet sig til scenografien. Her var kun et bord, hvor tre mennesker sad og dyrkede det spartanske liv. Lige indtil de fik erstattet klipfisk og øllebrød med alverdens delikatesser. Så slubrede munden sin suppe og blev salig. En mesterlig instruktion med sans for at vække en tekst til live med helt enkle greb.”
Aarhusianere kan opleve forestillingen, der modtog flotte anmeldelser, da den havde premiere på Teatret Gruppe i marts 2019, både til efteråret og i begyndelsen af 2020.
En god begyndelse
Teatret Gruppe 38 modtager den fornemme pris ligesom, at teatret står over for at præsentere sit første program i et helt nyt teaterhus på Aarhus Ø, som Gruppe 38 åbner til august. Teatret, der tidligere har holdt til i Mejlgade flytter til Aarhus Ø grundet pladsmangel og et behov for at kunne rumme flere publikummer. Reumertprisen kan derfor ses som en god begyndelse et nyt kapitel for Teatret Gruppe 38, der i det nye teaterhus præsentere teater for både voksne, unge og børn. Billetter kan købes på gruppe38.dk.