Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Af Pernille Søborg

Bobo Moreno åbnede Aarhus Jazz Festival på Tir Na Nog. Med sig havde han et super hold; Uffe Steen på guitar, Peter Vuust på kontrabas og John Riddell på trommer. Driftsikker, er ordet der klæber sig til kvartetten. De var i topform og vidste godt, hvad publikum var kommet for. God musik og lidt øl. 

 

Koncerten var en af de bedre på The Merchant Room, og der var udsolgt. 

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Betagende og humoristisk forsanger

Vi har her med en sanger at gøre, der kan sit fag. En meget alsidig stemme der kontrolleres i den smukke falset og med dybe toner, der går lige i hjertet. Moreno havde publikum i sin hule hånd, og med god humor førte han publikum gennem koncerten. 

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Dygtige musikere

Musikerne er dybt professionelle. De giver plads til hinanden og taler gennem musikken. Glæden ved at spille musik strålede ud af alle fire. Uffe Steen har timing i guitarsoloerne og god variation. Kontrabassen fører Peter Vuust snorlige og med præcision.  

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Numrene rørte os

Til nummeret “You are so beautiful” kunne man høre en knappenål falde til jorden. Et intenst og smukt nummer, der startede helt stille og udviklede sig undervejs. Det rørte publikum, der jublede efter nummeret. 

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Trommesolo fik publikum op af stolene

Moreno fik publikum til at synge med, inden Ray Charles nummeret “I Got a woman” gik i gang. Det swingede som bare pokker, og publikum klappede med. John Riddell gav en trommesolo, der fik det interesserede publikum til at rejse sig fra barstolene for at følge med.  

Aarhus Jazz Festival: Bobo Moreno tog os med storm

Ingen snak

Stemningen var god. Meget afslappet og til tider skulle vi ikke længere ned til gear. Åbningen af Aarhus Jazz Festival kræver, der er gang i den. Men det var der også for det meste. Sætlisten var varieret med spændstig og groovy jazz. Publikum var engagerede og interesserede. Her var ikke den store snak i krogene. Der blev lyttet intenst, og interessen for musikken strålede ud af det medlevende publikum. En god koncert, hvor The Merchant Room igen viste sig som et hyggeligt spillested.

 

Se koncerterne på Tir Na Nog her:

 

 

Del artikel

Andre læser også