Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde

Af anders@sommersangdigital.dk
Hele komplekset i Carl Blochs Gade kommer til at se således ud, når de første beboere kan flytte ind i begyndelsen af 2020. Visualisering: Sleth A/S
Hele komplekset i Carl Blochs Gade kommer til at se således ud, når de første beboere kan flytte ind i begyndelsen af 2020. Visualisering: Sleth A/S

Bolig- og erhvervskomplekset Æggepakkeriet ved Godsbanen skrider frem med 150 nye boliger og masser af nærmiljø, kultur, mangfoldighed og respekt for historien.

 

Tre markante bygninger lige ud til åen, 150 lejligheder, erhverv og et pulserende og mangfoldigt nærmiljø. Det er ambitionen for Æggepakkeriet, som torsdag markerede en milepæl med et rejsegilde. Byggeriet i Carl Blochs Gade bag Musikhuset Aarhus skrider frem og har nu nået fuld højde.

 

Æggepakkeriet, der har taget navn efter, hvad det faktisk var engang – Fyens Ægexport i årene 1930 til 1973 – består af tre bygninger og i alt 150 lejligheder mellem 47 og 132 kvadratmeter.

 

Tre bygninger – tre udtryk

”Det Høje Hus” har påkaldt sig mest opmærksomhed blandt naboer og i den lokale debat. I takt med at den rå boligblok er skudt i højden, har høringssvar og læserbreve udtrykt bekymring for den markante bygning ved Godsbanen, og senest skabte det debat, da bygherren fik presset en ekstra etage ind – uden at selve huset blev højere.

 

Men den er god nok; de 14 etager er godkendt af kommunen, og husets visuelle udtryk i beton og med facadegitter er tænkt som en hilsen til byens ikoniske rådhustårn.

 

”Hjørnehuset” med den karakteristiske skråning indad på de øverste etager spejler sig i områdets gamle kareer. Detaljen med at lade bygningen skråne let indad på toppen sikrer lys og luft, både i de nye boliger og for de gamle naboer.

 

”Det Lange Hus” rummer kombineret bolig og erhverv, og her skal det summe af liv og iværksætterstemning. Husets store tagterrasse bliver fælles for alle i Æggepakkeriet.

 

K for Kultur

Æggepakkeriet er tænkt som en sammenhængende bydel, der får betegnelsen ”Aarhus K” – K for Kultur – og ambitionen er at skabe et mangfoldigt rum til alle typer af beboere. Midlet er fra begyndelsen at skabe rammer for erhverv, dagligvarehandel, iværksættere og et dynamisk kunst- og kulturmiljø.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Hele komplekset i Carl Blochs Gade kommer til at se således ud, når de første beboere kan flytte ind i begyndelsen af 2020. Visualisering: Sleth A/S

 

Det sprælske Galleri Grisk, der holder til i Klosterport, er allerede rykket ind med sit nye, kreative fællesskab Grisk Lab, næste år skyder Arkitektskolen op som ny nabo, og beliggenheden klos op og ned af hele godsbanemiljøet med de mange åbne, kreative værksteder skal sikre, at kulturen bliver ved med at blomstre i den nye bydel.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Det sprælske undergrundsgalleri Grisk fra Klosterport er allerede flyttet ind i Æggepakkeriet med det kreative kulturfællesskab Grisk Lab. Foto: Søren Hykkelbjerg Poulsen/Sleth

 

Byudvikling med respekt for historien

Idémanden og udvikleren af det store byggeri er byudvikleren Rune Kilden, der sammen med Stine Hindby driver byudviklingskoncernen Kilden & Hindby. Sammen står de bag talrige markante byggerier i Aarhus, herunder Lighthouse og Pakhusene i den nye havnebydel.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Stine Hindby er fast makker med byudvikleren Rune Kilden, som står bag Æggepakkeriet og flere andre, markante byggerier i Aarhus. Foto: Søren Hykkelbjerg Poulsen/Sleth

 

”Vi har ikke på noget tidspunkt, siden vi købte grunden og begyndte at udvikle projektet, overvejet, at det gamle æggepakkeri skulle nedrives for at give plads til nyt,” har Rune Kilden tidligere sagt til Dagens Byggeri.

 

Kultur, boliger og byliv

Bag projektet står også Søren Leth og Rasmus Therkildsen, arkitekter og partnere i arkitektvirksomheden Sleth A/S, som selv har bygget hovedkontor i en markant betonbygning i Sonnesgade ud til banegraven. De to har været med i hele processen med at udvikle visionerne for en helhedsplan for den nye bydel, Aarhus K.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Arkitekt og partner i Sleth A/S Rasmus Therkildsen gjorde status og takkede håndværkerne ved torsdagens rejsegilde på Æggepakkeriet. Foto: Søren Hykkelbjerg Poulsen/Sleth

 

”Med Æggepakkeriet har det været ambitionen at lave en boligbebyggelse, som passer godt ned i den nye, blandede bydel. Aarhus K er det sted i Aarhus, hvor der kommer til at være masser af kultur, boliger og byliv. Derfor har vi lavet en blandet bebyggelse med lejligheder i forskellige størrelser, som retter sig mod forskellige typer mennesker,” siger arkitekt Rasmus Therkildsen, som torsdag eftermiddag takkede håndværkerne og gjorde status på projektet under rejsegildet på Æggepakkeriet.

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Dannebrog og fadøl ved torsdagens rejsegilde på Æggepakkeriet, hvor Det Høje Hus nu har nået fuld højde. Foto: Søren Hykkelbjerg Poulsen/Sleth

 

I Æggepakkeriets showroom på Carl Blochs Gade 39 er der mulighed for at danne sig et konkret indtryk af de kommende boliger. Der er åbent for alle hver søndag kl. 12-13. Danbolig står for salget, og de første beboere ventes at kunne flytte ind i begyndelsen af 2020.

 

Æggepakkeriet

Carl Blochs Gade 39
8000 Aarhus C
www.aeggepakkeriet.dk

 

Aarhus K skyder op: Nyt boligbyggeri har nået fuld højde
Det Høje Hus har skabt debat med sine 14 etager og markante udtryk. Huset er tegnet som en hilsen til det nærliggende rådhustårn. Visualisering: Sleth A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også