Affaldet flyder – stram op, Aarhus!

Aarhus som Ren By er snarere en utopi end en ambition, der kan indfries i nogen overskuelig fremtid. Parker og pladser flyder trods alle gode hensigter.

“Din mor arbejder her ikke,” fremgik det af et opslag i et tekøkken på en af mine tidligere arbejdspladser. Det gjorde min mor nu faktisk, men ikke i afdelingen for at rydde op og vaske af for dovne journalister.

Opslaget havde absolut ingen effekt; faktisk kunne man ofte ikke få øje på det, fordi beskidte tallerkener og brugte kaffekrus hobede sig op foran det. Folk var ligeglade. “Der kommer nok en anden og rydder op,” var den indgroede tankegang.

Den gælder også i den brede offentlighed, kan man konstatere under en kort spadseretur i midtbyen.

For langt til skraldespanden

Som ryger og dermed en af de sidste dages standhaftige kender man det godt, uanset at det ikke er nogen undskyldning:

På vej ned ad Strøget står skraldespandene tæt, men ikke tæt nok, imens man zigzagger af sted mellem gademusikanter, tøjstativer og barnevogne. Man magter ikke flere benspænd og opgiver at tage den beskedne tur over til en skraldespand. I stedet ryger det nedbrændte cigaretskod ned på fliserne.

Det koster – ifølge Aarhus Kommune – 10 kr. i snit at rydde op, hver gang jeg hensynsløst smider et cigaretskod fra mig på gaden. Og det er selvfølgelig ikke i orden. Undskyld.

Det større billede

Men det er småpenge i den større sammenhæng. Foråret er her, byens parker og pladser og bænke tiltrækker mennesker som et hovednavn på Smukfest, og det kan i dén grad ses i bybilledet.

Affaldet flyder. Pizzabakker og plastickrus og engangsgrill og dåser og flasker og servietter og pap fra McDonald’s. Når den kommunalt opstillede skraldespand i Rådhusparken eller Botanisk Have er fyldt, fortsætter svineriet ukontrolleret ud på græs og gangstier, som ikke lader den lokale genbrugsplads noget tilbage. Et næsten ubeskriveligt rod.

Der er to problemer her – mindst:

Begrænset succes

Aarhus Kommune har iværksat kostbare tiltag for at komme svineriet til livs – eller for i hvert fald at begrænse det. I et muligt anfald af naiv og overdreven optimisme har man ligefrem lanceret initiativet “Ren By Aarhus”, som samarbejder med private om at shine byen lidt op.

Indtil videre er det svært at få øje på succesen.

En tidlig lørdag morgen ligner Lille Torv, Store Torv, Vestergade og mange andre centrale steder noget, der er løgn. Det flyder med affald, imens aggressive måger har en fest blandt folks efterladenskaber.

Vi er aldeles ligeglade

Og det er det andet problem: Vi er som borgere åbenbart aldeles ligeglade. De fleste vil gerne have en ren by, ligesom alle går ind for vindmøller – bare ikke i deres egen baghave. Emballage fra fastfood bliver rask væk smidt på gaden under sang og stor ståhej, imens festen fortsætter, og regningen i mere end én forstand efterlades til kommunens ansatte og resten af skatteborgerne.

Den er helt gal i Rådhusparken i disse første, smukke forårsdage, og det skyldes angiveligt ikke påskens helligdage; der har været fuld bemanding, lyder det. Alligevel flyder affaldet. En af kommunens utallige informationsmedarbejdere konstaterer nøgternt, at der kommer mere skrald, når vejret er godt.

Faste overraskelser

Det lyder som samme logik, der gælder for DSB og nu også Aarhus Letbane: Når der falder våde efterårsblade på skinnerne, kan man ikke køre så stabilt som normalt. Og når det sner, bliver der tale om glat føre. Årligt tilbagevendende overraskelser. Her den kommunale udgave:

“Når der pludselig kommer sommerdage, som det har været på det seneste, så kan vi ikke følge med,” siger kommunikationschefen til TV 2 Østjylland og smider endelig denne trumf:

Vi må tage bestik af situationen i morgen. Måske skal der ekstra folk ud at rydde op (…)

Det er godt set.

Vi andre kunne godt give en hånd med. Hvis et flertal bare ville rydde op efter sig selv og deres nærmeste i vores fælles by, melder jeg mig også på banen.