Anmeldelse af bistroen hos Hantwerk: Goulu er en rigtig folkebistro med velsmag for hver en krone
På havnen ligger Hantwerk. Umiddelbart en lidt anderledes størrelse. Det er et bryggeri, en vinbar og en restaurant samlet under samme tag. Her ligger Bistro Goulu, som udtales :/ɡu.ly/.
Det er nok det tætteste, vi kommer på en fransk bistro til den brede befolkning. De fleste bistroer har det med at snobbe op og blive brasserie. Det har Goulu ikke. Tværtimod er de helt nede på jorden. De laver ordentlig hjemmelavet mad til små priser. Håndværket var i orden. De tre ejere er selv i køkkenet, stort set hver dag, hvilket her må siges at være et kvalitetsstempel.
Priserne starter ved 38 kroner
Køkkenet er fransk inspireret med enkelte afstikkere til Italien og en lille snert af Danmark. Maden var fremragende til prisen. Det var ganske enkelt overvældende med så meget velsmagende mad til den pris. Der var en del små retter, og deres 5 x deleretter til 249 kroner var ret populære, kunne jeg hurtigt spotte ved de andre borde. Men jeg er ikke altid i delehumør, og jeg synes, der er nok social dining-mad i Aarhus for tiden. Hos Bistro Goulu har de heldigvis et pænt a la carte kort.
Tjeneren mente to retter var nok per person, men vi testede alle syv retter, velvidende vi ikke kunne spise det hele. Og det holdt stik.
For filan den bisque var god
Første ret var skærising med laksesouffle og masser af dild. Græskarkerner, og der skulle efter sigende også være græskar i hummerbisquen. Men det kunne jeg ikke smage. Heldigvis fristes man til at sige. Der var frissesalat på toppen. Bisquen var klassisk med stort K. Den var dejlig kraftig og flot skummet op. Den skal ganske enkelt smages og til 138 kroner, var den hver en krone værd.
Når kokken har respekt for fisk
Stegt skærising med en moderne waldorfsalat med syltede bladselleri. Saucen var lavet på bagt hjertesalat. Fisken var så skarp tilberedt, at man skulle passe på med at skære sig på den. Den var stegt på panden og sprød. Paneringen var med soufflefars og brød på toppen. Vi måtte slippe 128 kroner.
Agnolotti
Den her ret kommer fra Italien – og er en lokal variant af tortellini i Piemonte. Dermed fik vi slået fast, at Goulu ikke “kun” er fransk. Agnolotti var med gule og røde tomater. De røde hakkede. Ricotta og basilikum plus en rundhåndet omgang parmesan. Sidstnævnte var til at smage. Tak for det. En smuk servering, som gik højt op på mæthedsskalaen, takket være pastaen. Prisen var 128 kroner
Den moderne and stak helt af
Confiteret andelår med bønner, hestebønner og frissesalat. Friske, tynde og rå champignons og choucroute (surkål). Hestebønnerne var til at få øje på. Dressingen var en slags mormordressing. Fin småsød dressing. Kødet var mørt. Skindet sprødt, og det smagte så meget af and. Sådan skal det gøres! Anden løb op i 138 kroner, hvilket der ikke var noget at sige til.
Schnitzel i kongeklassen
Schnitzel af gris med en dressing med sennep. Frissesalat og friteret kapers. Kødet var tyndt, og lidt for tyndt i kanterne, da det var lidt tørt der. I midten fint saftigt og mørt. Schnitzelen var twistet med parmesan på toppen. Salaten var frisk og tog sig godt ud. I bunden var der en ansjos-sauce til at give væske til retten. Man kunne smage ansjoserne, hvilket var så fedt. En kongeservering helt uden kulhydrater. 128 kroner var prisen her.
Tataren
Tataren var rørt og med smæk i. Estragon, peber, æg og løg. Meget plain, og i den mere stærke enden af tatarskalaen. Kødsmagen blev ikke skjult mere end højest nødvendig. En stor portion og uden ret mange forstyrrende elementer ud over kødet.
Der kom brød til tataren. Jeg kiggede lidt spørgende på tjeneren. Men svaret var, at det var, hvis det var ensformigt med så meget kød. God humor. 108 kroner for den her omgang er ikke så ringe endda – faktisk en god pris!
Tarte tatin er obligatorisk
Vi spiste langt fra op af retterne, men desserten springer man ikke over, hvis man er på fransk bistro. En friskbagt tarte tatin med saftige æbler. Ikke for søde æbler. En forrygende fin servering. Der var lidt ingefær i karamellen, og ellers var kardemommen til at smage. Vi måtte af med 88 kroner her.
Lun chokoladefondant
Chokoladefondant med en uhyre lækker vaniljeis. Blødende varm chokolade. Isoleret var den kraftig. En syrlig bund med grape. Syren var en god hjælper til at matche den kraftige chokoladekage. Prisen var 88 kroner.
Betjeningen
Konceptet er ikke et restaurantkoncept, som vi ofte ser. Det er en øl- og vinbar med restaurant. Man bestiller maden i baren, ligesom det man drikker. Step to er, at der kommer en tjener med din mad. Drikkevarerne må du selv hente, når du mangler dem. Det giver rigtig god mening her i den gamle maskinhal. Betjeningen var oppe i gear. Der var styr på serveringerne, og de præsenterede maden fint. Sød, smilende og meget opmærksom vil jeg sige. Øllene havde de også tjek på, og var utroligt gavmilde med at vi måtte smage øllene inden vi bestilte. Vi fik også anbefalinger til hvad de synes der passede til maden.
Øl og vin
Måske er vi ikke trænet til at drikke øl til mad på det her niveau. Tanken slog mig et par gange. I hvert fald så synes jeg ikke, at maden fra Goulu var som skabt til øl. Om det er mig, der er gammeldags, ved jeg ikke, men jeg tog mig selv i, et par gange i løbet af aftenen, at savne et glas vin eller to. Og det kunne jeg jo bare have købt, da der er rigelige mængder af vin hos Hantwerk. Men da langt størstedelen kommer på Hantwerk for at drikke øl, og langt de fleste drikker øl til maden, ville jeg teste deres øl og mad sammen. Øllet var en rigtig god oplevelse. Humleland laver noget godt håndværksøl, som uden tvivl er værd at køre langt efter.
Vi drak følgende øl:
- Fru Oktober – til forretterne (60 kroner for 0,4 l)
- Sådan er det bare – til forretterne (60 kroner for 0,4 l)
- Sådan kan det osse være – til hovedretterne (60 kroner for 0,4 l)
- Det er jo helt sort – stout – til hovedretterne (65 kroner for 0,4 l)
- Kælder Kold (60 kroner for 0,4 l)
- Sådan kan det osse være (60 kroner for 0,4 l)
- Desertøren til desserterne – eneste dessertøl. Spændende og umiddelbart lidt grænseoverskridende at drikke øl til sin dessert. Den smagte godt, og ødelagde ikke desserten. (45 kroner for 0,25 l)
Vurderingen
Jeg er vild med konceptet. Det er mad på et højt niveau. Det er ikke kompliceret, men de formår at banke noget smag i maden. Det er ikke tungt mad, som fransk mad godt kan være. Der er sparet på smørret og fløden, men ikke på bekostning af smagen. Maden var langt, langt bedre end forventet, da jeg så det som en lille øl-bistro ovre i det ene hjørne. Men der tog jeg så fejl. De gjorde det forrygende godt. Længere er den ikke.
Maden og øllet løftede ikke hinanden. De komplementerede heller ikke hinanden særlig godt. Vi har historisk set en tradition i Danmark for at drikke øl til maden, men jeg synes ikke, maden hos Goulu generelt set var som skabt til øl. Men da øl er en vigtig del af Hantwerks identitet, så er det naturligt at drikke øl til maden. Det medgiver jeg. Det gjorde langt de fleste også. Mit råd er, at smage øllene først, og vælge de mere milde øl til maden.
Samlet set så synes jeg, Hantwerk har ramt deres niche. De er ikke en restaurant, men et bryggeri, med en vinafdeling og en af de bedste bistroer i Aarhus under sammen tag. Det er cool og godt lavet. De fortjener ros og en stor anbefaling med på vejen. Jeg kommer med garanti igen – og de laver hele tiden nye øl og nye retter.
