Anmeldelse:“Revolution” i slowmotion – Fascinerende, grotesk og komisk på Aarhus Teater

Skrevet den 6. oktober 2018 kl 00:00 Af Pernille Søborg

Sukker vi alle i bund og grund efter en større, gennemgribende forandring?

Vi lever i krisernes tidsalder, og der skal kort og godt en revolution til. Men er vi klar til at skabe en ny virkelighed? Det er, hvad forestillingen, “Revolution” af Christian Lollike, på humoristisk og forfærdelig vis lægger op til med en karikeret fremstilling af mennesker og verden i dag.

På scenen sidder en robotagtig mand bag et elklaver. Lyd strømmer ud af højtalerne, og ind kommer en kvinde iført helt hvidt tøj. Hun går i slowmotion, og alle bevægelserne er mekaniske. Selv stemmen er langsom og forvrænget. Efter hende følger en mand og en kvinde i samme stil. De fire mennesker: Manden, som står midt i en skilsmisse, den visionære marxist, den bekymrede kvinde der slynger om sig med kriser og den liberale skeptiker, trænger på hver sin måde til oprør. De prøver alle at forestille sig en anden verden. En verden uden klimaforandringer, kriser, overbefolkning og overproduktion.

Anmeldelse:“Revolution” i slowmotion - Fascinerende, grotesk og komisk på Aarhus Teater — Aarhus Teater og Teater SORT/HVID 2018

Samtidig viser Lollike os, hvordan vi mennesker i virkeligheden er. Vi sidder i sofaen og zapper videre på tv`et, når noget bliver for skræmmende. Har de samme IKEA-møbler, og bare snakker og snakker uden at gøre noget. Ja, der tales til vores samvittighed. Om hvordan vi spiser en ko eller tager flyet uden hensyntagen til miljøet.

Minimalistisk og hvidt

Dramaet udspiller sig bag hjemmets fire vægge. Scenografien er minimalistisk og med enkelte rekvisitter såsom en fisk, popcorn og et IKEA-møbel. Den hvide, kliniske stue danner rammen.

Iscenesættelsen er dynamisk. Der skiftes i tempo fra slowmotion over til fastmotion med chipmunk-stemmer og til normal. Af og til brydes der ud i sang, dans, musik og sågar i en pudekamp. Robotterne/menneskene brænder undervejs sammen, går i hak eller lukker helt ned som et opbrugt Duracell batteri. Skuespillerne kommer bogstaveligt talt ud over scenekanten. De inddrager os, taler til os, så vi kommer til at overveje emnerne.

Fascinerende kropsbeherskelse og gestik

Det er ikke rigtige mennesker, vi har med at gøre – og så alligevel. De er maskerede og bevæger sig robotagtigt. Det klarer skuespillerne Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols, Kjartan Hansen og Rikke Lylloff på eminent vis. Kropsbeherskelsen er i en klasse for sig, og sammen med mimikken bliver vi tryllebundet af dem. Det er virkningsfuldt. Musikalsk ser vi skuespillernes talenter igennem gregoriansk korsang, pop og rock. Stemmerne klinger godt sammen i acapella numrene.

Spøjs og tankevækkende – en anbefaling

Vi var underholdt fra start til slut. Publikum grinede og krummede tæer. Ikke mindst slutningen, som jeg ikke vil røbe her, overrasker. Den er grotesk, og “Revolution” deler helt sikkert vandene. Der var stående og siddende bifald til sidst. Christian Lollike formår at sætte fokus på det, vi alle sammen godt ved, men måske ikke gør nok ved. Der gives ingen endegyldige svar, men det sætter tanker i gang, og man ryster ikke forestillingen af sig lige med det samme.

Skuespillerne gør et overbevisende stykke arbejde. Vi bliver fascineret og betaget af måden, de snakker og bevæger sig på. Faktisk tager det af og til al opmærksomheden, og vi mister dermed nogle af replikkerne, hvilket er ærgerligt. Scenografien fungerer godt. Den er med til at understrege pointerne sammen med musikken og lyden.

“Revolution” er værd at se. Det skiller sig ud fra andet teaterstykker, og vi blev opslugt af det. Det groteske og komiske provokerer os, og der bliver prikket til vore samvittighed. En reel samfundsdebat skaber “Revolution” ikke, men opsætningen er eksperimenterende og fascinerende. En anbefaling og 5 stjerner herfra.