Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse af “Grounded”: Kaja Kamuk strålede i en middelmådig forestilling

Af anders@sommersangdigital.dk

Monologer kan være en langtrukken og kedelig omgang. Det kræver en skuespiller der på egen hånd kan tryllebinde publikum og indtage scenen. Dette formåede Kaja Kamuk, igennem de 85 minutter forestillingen “Grounded”, der i øjeblikke spiller på Svalegangen, varede.

 

Anmeldelse af “Grounded”: Kaja Kamuk strålede i en middelmådig forestilling

 

Forestillingen handler om den seje og selvstændige jagerpilot, der er på jagt efter terrorister. Livet deroppe i det blå er det, hun lever og ånder for, indtil den dag hun møder Eric og bliver gravid. Da hun vender tilbage til jobbet, har tiderne ændret sig, siden hun sidst var i krig. Nu er hun “lænestolspilot”, og styrer fjernstyrede Reaper droner. Hun er “Grounded”. Splittelsen mellem at være mor, kvinde og soldat er total. Hvordan kan man føre krig fra en lænestol og komme hjem hver eneste aften til et almindeligt familieliv?

Anmeldelse af “Grounded”: Kaja Kamuk strålede i en middelmådig forestilling

“Grounded” vender temaer som identitet, individets krise krog og krigsetik. Temaer, som er relevante for vores tid. Vi er alle på en eller anden måde i berøring med eller i hvert fald har en mening om det.

 

Fremragende skuespil

Monologen klarer Kaja Kamuk på fremragende vis. Hun spiller rollen med indlevelse, følelse og intensitet og fylder scenen med så dyb nærvær, at vi til tider glemmer, hun er helt alene. Kamuk bærer forestillingen suverænt, og hendes intense blik fører os helt ind under huden på det menneske, der kæmper en kamp med sig selv, familielivet og dronerne. Vi kan identificere os med hende og forstår, de dilemmaer hun står i.

Glidende overgange

Aleksandra Lewons scenografi er fascinerende. Scenen er en lille, enkel og funktionel bøjet, hvid flade med dele af stole. Det fungerer både som fly og børneværelse. Størrelsen gør, at vi nærmest zoomer ind på stykket – kommer tættere på. Hovedpersonen klatrer, ligger, står, sidder og glider bogstaveligt talt ned ad scenen, hvilket skaber temposkift og glidende overgange.

 

Lyd og lys supplerer monologen

Lyset og lyden understreger monologens handling på fineste vis. Lyset synliggør, hvor hovedpersonen befinder sig, og hvordan hun har det. Anton Basts små lydeffekter skaber dramatik. Vi hører babyens hjerteslag, braget når bomberne falder og brudstykker af musik af bl.a ACDC og Rammstein.

 

Vi når ikke helt op i skyerne

“Grounded” er en stærk oplevelse, der sætter spørgsmål ved hele den moderne måde at føre krig på. Det er skræmmende og uhyggeligt. På trods af det intense skuespil af Kaja Kamuk, der kommer ud over scenekanten, bliver “Grounded” i perioder langtrukken. Unødig langtrukken. Det kan være svært at holde fokus og ikke lade sine tanker flyve op i det blå. Forestillingen formår ikke at komme i dybden med flere af de relevante temaer, selvom de bestemt er værd at sætte fokus på. Kaja Kamuks præstation trækker “Grounded” op på 4 stjerner for et stykke, der aldrig fik os helt op at flyve.

 

Anmeldelse af “Grounded”: Kaja Kamuk strålede i en middelmådig forestilling

 

 

Anmeldelse af “Grounded”: Kaja Kamuk strålede i en middelmådig forestilling

Medvirkende: Kaja Kamuk
Tekst: George Brant
Instruktion: Lars Junggreen
Scenografi: Aleksandra Lewon
Scenografisk ide: Lars Junggreen
Oversættelse: Kristian Erhardsen
Lyddesign: Anton Bast
Produceret af Teatret Svalegangen

Spilleperiode: 22. september til 6. oktober 2018
Scene: Store Sal

 

Varighed: Ca. 85 minutter
Tid: Tirsdag til fredag klokken 19.30, lørdag klokken 16.00.

Priser: Fra 97 til 195 kroner

 

Sted:

Teatret Svalegangen

Rosenkrantzgade 21
8000 Aarhus C

 

Billetter: Eller på telefon 86 13 88 66

 

Del artikel

Andre læser også