Tour d’Italia: Basso knækkede den italienske kode i Aarhus med bravur

Skrevet den 4. september 2018 kl 18:21 Af Line Ingwar Karlsen

For et lille års tid siden åbnede Basso i Skolegade. Idéen var, og er, italiensk forstået på den måde, at maden er inspireret af Italien, både det klassiske og moderne italienske køkken. Man tilpasser retterne efter vores nordiske smag, og bruger de danske og lokale råvarer, frem for at importere dem fra støvlelandet. Så det er ikke en kopi af en restaurant, vi ser her i Skolegade. Dem er der vist også nok af i Aarhus.

Fuldt hus en onsdag aften

Når restauranter har fuldt hus på en onsdag i Aarhus, er der en grund. En god grund. De må være populære, og have noget at byde på. Der var så mange gæster, at vi så flere, som blev afvist i døren, og måtte gå slukøret videre. Så om Basso er populær, behøver vi ikke bruge mere tid på, for det er de.

Tour d'Italia: Basso knækkede den italienske kode i Aarhus med bravur

Her deler man maden, pænt

Social Dining er in, og det er der som sådan ikke så meget nyt i. Det kan gøres på mange måder. Den måde, man serverer maden på, er ikke uvæsentligt. Jeg har, flere gange, været ude for, at delemad kan være svært at dele, selvom det er hyggeligt. Men Basso ved godt, det skal være nemt og ligetil. Og retterne skal være visuelt flotte anrettet.

Med ærlighed kommer man længst

Bassos store menu lyder for spændende. Den retter de fleste blikket mod, selvom de også har et hæderlig a la carte kort. Der er 13 serveringer med snacks, kolde og varme retter samt dessert inspireret af det italienske køkken med respekt for det danske køkken, som tjeneren meget præcis fik fortalt os. God stil, da flere måske tror at maden udelukkende er italiensk.

Menuerne og a la carte skifter fra måned til måned eller fra dag til dag. Det er sæsonafhængigt. Men der er faste a la carte retter på menukortet.

Prisen for den store tur var 498 kroner per person. En pris der senere skulle vise sig at være tæt på uforståelig. Uforståelig lav, vel at mærke.

Hurtig til start

Der gik syv minutter, så stod første retter, eller snacks på bordet. Der var 13 serveringer. En sjat. Derfor tilpasser køkkenet retterne i heat. Et heat er tre serveringer. Da tre ikke går op i 13, så var sidste servering en solo. Det kom også et venligt bud på, hvilken rækkefølge det ville være en god idé at spise dem i.

Først var der kogt, røget og grillet dansk kartoffel, fyldt med løvstikke-mayo, med tørret og revet tomatskal.

En skinkesalat med på hjul. En røget og velhængt skinke bundet sammen med en hjemmerørt mayo, purløg og salat. Fin lille hapser.

Første overlegne etapesejr til Basso

Den hjemmelavede mozzarella tror jeg, alle får, eller fik på Basso. Med god grund. For den smagte forrygende godt. Grovsnittede, solmodne cherrytomater med frisk basilikum, urteolie og havsalt. Den her ret er så enkel, at man tænker, det er jo bare nogle lige ud-ad-landevejen-råvarer, som er flot anrettet. Men når man smager på retten, får man en mavepuster af smag. En vinder, som smagte så godt, at jeg ville droppe kød og fisk til hver en tid, hvis det var et valg.

Grissinistænger laver på maltmel, med røget skinke og trøffelmayo til. Så enkelt kan den skæres. For filan, hvor smagte den godt. Et forslag til Basso er, at køre dem som en hovedret. De var af den type, som sætter griller i folk, og som er svære at undgå at blive forelsket i.

Bresaola med hjertesalat og parmesan var dagens mest kedelige servering. Ikke fordi den var dårlig på nogen måde, men fordi de andre serveringer var foran i smag og tekstur.

Tatar lavet på oksemørbrad, basilikumscreme over og på foccacia brød. Fin tatar. Ren i smagen, og basilikumsmagen rykkede fra kødet.

3. etape

Man kan også kalde dem for mellemretter.

Risotto kogt på hvidvin med svampe og trøffel i. På toppen var der revet parmesanost og lidt spirer. En mættende, og i den grad karakterfuld risotto. Risene var der ikke noget at komme efter. Trøffelduften og smagen var markant, selvom det var sommertrøffel. Eneste anke var, det var en stor portion. Jeg kunne ikke lade noget gå ud, for smagen var ganske enkelt fremragende.

Danske, økologiske asparges som havde været en tur på panden med noget smør og drysset med parmesan og pyntet med ærteskud.

Meatballs på en bund af cremet mascarpone polenta og en indkogt tomatsauce til. Kødbollerne var lavet på svin og rørt med friske krydderurter.

Kongeetapen

Vi holdt lidt igen i den tidligere etape. Men der var meget mad, og det krævede lidt at komme igennem.

Salat med danske ærter og pancetta, ikke røget med tørret. Vendt på panden i smør, hjertesalat og perleløg. Igen et eksempel på en ret, som var let og smagte forrygende godt. Kødet var i referenceklassen.

Hjemmelavet pastaret med parmesan, gulerødder og bladselleri. En cremet og lækker omgang.

Spoleben af økologiske svin, braiseret i lang tid, en rødvinsglace, syltede rabarber og frisk peberrod. Kødet var så mørt at det faldt af benet.

Spurten

Pizzatærten var et hit af de store. Smuk syrlig og sprød. En rabarberkompot, hvid chokolademousse og en pankorasp stegt sammen med sukker. En sjov gimmick. Enkel og ukompliceret er ordene. Klart et hit ved bordene. Den var ikke for sød, tværtimod. Frisk og flot lavet.

Sympatisk vand, både for miljøet og tegnedrengen

Vand med og uden bobler. Ad libitum til 25 kroner. God stil, og miljøvenligt. Ros for de ikke, som alt for mange andre italienske restauranter importerer alt muligt og umuligt vand på plastikflasker og serverer for os. De fleste kan alligevel ikke smage forskel på vandet, og man sparer miljøet for mange tons CO2 udledning på den måde, Basso gør det på. Respekt for det. Vandet blev skiftet prompte. Det var iskold vand, både med og uden bobler. Vi løb på intet tidspunkt tør for vand.

Vinkortet

På Basso har de flere vine, som er kendte, og som uden tvivl vil ramme de fleste af os, som drikker vin.

Vi drak et par glas Poggio al Tesoro Vermentino Solosole Bolgheri til de føste retter. En dejlig frisk og saftig vin i den aromatiske ende. 78 kroner per glas betalte vi.

Vi købte en flaske Brunello fra Altesino. Årgang 2011. En aristokratisk Brunello, som smagte intet mindre end forrygende godt. Køb den! Du vil ikke fortryde det og til en pris, som jeg finder fair. Jeg har drukket flere flasker af den her vin, og den fejler ikke. Bestem jer når I kommer, og få tjeneren til at trække den op, ellers serveres den i en karaffel, da den skal have noget ilt for at komme i god form. 598 kroner betalte vi for en flaske og hver en krone værd.

Vinpriserne, synes jeg, er sympatiske, især for de vine, vi valgte. Vi sluttede af med grappa og kaffe. Det havde de også styr på.

Et rent naturtalent af en tjener

Her snakker man med gæsterne, på en almindelig og naturlig måde. Betjeningen spillede godt sammen. Det var en fornøjelse at se samarbejdet. Vores mandlige tjener var af typen, man skal lede længe efter. Vi, og nabobordet, var nærmest helt høje over den præcise, morsomme, vidende og ikke hamrende professionelle tilgang, han havde til betjening. Servietter og tallerkener blev skiftet efter hver servering. Der var i det hele taget stor opmærksomhed på gæsterne, også dem som sad længst væk i lokalet.

Indretningen er i den mere strømlinet afdeling. Vi ser ikke en masse gammelt skrammel, som skal forestille, vi er i Italien. De rå murstensvægge med bindingsværk sat i kontrast til den rød/lilla maling danner en hyggelig ramme om restauranten. Man sidder godt og har god plads ved bordet.

Vurdering

Basso er sin egen på mange måder. Befriende. Her er et italiensk touch over stort set al maden. Ikke overdrevet. Jeg synes, de har formået at skabe en rød tråd gennem deres serveringer. Noget som man i øvrigt sjældent oplever i Italien, med mindre man lukker øjnene og lader sig ukritisk imponere over støvlelandet.

Basso holder et prisniveau, hvor alle kan være med. Jeg synes, der er god value for money, og sammenholdt med betjeningen og den gode stemning, så må jeg bare konstatere, at Basso fandt et tiltrængt hvil i markedet og fyldte det ud. Jeg er fan, og er ikke bleg for at indrømme, jeg er vild med Basso. De er ukomplicerede og laver mad, som smager af noget, samtidig med de formår at skabe en stemning, som lugter af Italien, men blot passer til danskernes krav til præcision, orden og prisniveau.

Hvis du elsker det italienske køkken, så skal du prøve Basso. De tager det bedste fra Italien og finpudser det med danske råvarer, hvorefter de lammetæver os gæster med smagsindtryk. Det er lang tid siden, at jeg har spist så god italiensk mad i Aarhus – og aldrig til så lav en pris.