Anmeldelse i Friheden: Længe leve Lars Lilholt
Ingen sommer uden Lars Lilholt Band, og fredag aften var de på plads på Frihedens udescene til Fed Fredag. Mange aarhusianere havde fravalgt Northside til fordel for den jyske historiefortæller, der havde pakket tasken med både nye og gamle hits. De evigt turnerende og yderst velspillende musikere er garanter for en hyggelig aften i fællessangens tegn, og det var præcis, hvad de kom med.
Fredag aften kunne man i Aarhus vælge at udforske et mere eller mindre mangfoldigt musikprogram på årets Northside Festival eller tage det sikreste valg i dansk musikhistorie: Lars Lilholt.
En imponerende skare valgte den jyske troubadour, som alligevel næppe havde tiltrukket en nævneværdig portion af Ådalens ungdommelige og hippe segment. Lars Lilholts koncerter er efterhånden synonym med det danske sommerland, og det er da også fjerde år i træk, at Lars Lilholt Band er på plakaten i Aarhus til Tivoli Frihedens Fed Fredag.
Historiefortæller
Foran et feststemt og junivarmt publikum kom de garvede spillemænd på scenen med “Det sidste ord” om fortællings kunst fra sidste års album “Drømmefanger”. Og en fremragende historiefortæller er lige hvad, Lars Lilholt er. Det enorme sangkatalog indeholder episke fortællinger, hvor vi denne aften blev genforenet med bl.a. den jyske Robin Hood i form af Jens Langkniv, Kakerlakkongen, Gloria og Fanden selv. Alt sammen leveret med nerve af en mand, der står ved sin insisteren på at fortælle danskens historie iklædt lyttevenlig og melodisk fløjtefolk.
De lyse nætters orkester
Fra første akkord stod det klart, at det er et yderst kompetent band, vi har med at gøre. Lars Lilholt Band har de senere år undergået en stor udskiftning, hvor Lilholt har måtte se tro følgesvende søge nye græsgange. Dog har han formået at samle en trup, som lyser af spilleglæde og formår at løfte de klassiske Lilholt-sange til nye højder. Der er kommet friskt brænde på bålet, og det fungerer. Især shinede multiinstrumentalisten Mads Kjøller, som i øvrigt er søn af legendariske Povl Kjøller, på alverdens instrumenter, der indebar alt fra jødeharpe til sækkepibe. Tom Bildes afløser og bandets nyeste mand, Anders Bækgaard, virkede til at have sit livs aften, og spillede da også derefter. Den virtuose guitarist Gert Vincent hænger heldigvis stadig ved, hvilket giver en god alders- og erfaringsbetonet dynamik. Så selvom lyden af nye kræfter præger orkestret, er der ikke mange forandringer i musikken. Det er nok alligevel bedst, når alt er ved det gamle.
Kald det kærlighed
Der findes ingen ord, der helt slår til, når Lilholts kærlighed til danskerne inkarneres i koncertform. Derimod blev kærligheden gengældes, og jeg er sikker på, at publikums fællessang på netop “Kald det kærlighed” kunne høres helt ude på Northsides festivalplads. På lige fod med “Kvinde min” har kærlighedsepoken en speciel plads i danskernes musikalske bevidsthed, og vi kan kun være glade for, at Lars Lilholt stadig orker at spille den. Aftenens sidste nummer var historien de jyske modstandshelte fra “Hvidsten Kro”, der blev fremført alene på akustisk guitar. Sangen var savnet på sidste års sætliste og fremstod som det perfekte punktum for en veludført aften.
Vurdering
Lars Lilholt er en blandt få tilbageværende legacy-kunstnere, der insisterer på at udskyde folkepensionen og i stedet rejse land og rige rundt og dyrke sin hobby. Når lysten driver værket, er det noget, der kan mærkes, og det var tilfældet denne juniaften i Friheden. Med et varieret sæt bestående af gamle kendinge og nyklassikere, leverede Lars Lilholt Band jysk sing-a-long til stemmebåndet gik i båndsalat. Og hvad mere kan man ønske sig af en 66-årig troubadour, der gør det, han er bedst til?
Lineup:
Lars Lilholt: Sang, guitar, violin:
Gert Vincent: Guitar
Eddi Jarl: Trommer
Kristian Fogh: Keyboard
Anders Bækgaard Pedersen: Bas
Mads Kjøller Henningsen: Fløjte, sækkepibe, jødeharpe
Kor: Lærke Lilholt
Kor: Malene Mailand