Der var nye boller på klubben, da Folkeklubben lørdag aften gæstede Musikhuset i Aarhus, som var fyldt til bristepunktet. Med sig havde de, udover en splinterny bassist, en række nye sange, der til tider tog pusten fra et snakkesaligt publikum. Dog var der også plads til gamle kendinge samt en hyldest til en nyligt afdød spillemand i det 23 sange lange sæt, der sluttede af med et brag af en folkefest.

 

 

Én ting er sikkert: Folkeklubben elsker Aarhus, og Aarhus elsker Folkeklubben. Det bevidner aftenens seance ved den første af to totalt udsolgte koncerter i Musikhusets Rytmiske Sal. Folkeklubben er hyppige gæster i den jyske hovedstad, hvor de foruden en kort release-koncert senest spillede 1. maj ind på den nye havneplads. Nu var turen så kommet til andet stop på turnéen i Rytmisk Sal, hvis siddepladser var skubbet til side. Det gav plads til en stor stående skare i overraskende alsidige aldersgrupper. Ligeledes var cyklen, som i mange år har været Folkeklubbens maskot og faste bestanddel på scenen, kørt væk og prydede i stedet det store bagtæppe.

 

Tid til forandring

Det var tydeligt, at der skulle ske noget nyt. Det seneste besøg i Musikhuset var skåret ind til benet med et akustisk islæt og nedbarberede udgaver af sangene. Dette var ikke tilfældet denne aften. De akustiske guitarer var i en lang række sange byttet ud med elektriske, hvilket resulterede i en noget mere rocket Folkeklub, end vi har været vant til. Ligeledes var trioen udvidet med Ida Duelund på bas og kor, som fremhævede en tiltrængt dybde i lydbilledet.  

 

Publikumskontrakt

Omtrent klokken 20 entrerede de fire musikere scenen til tonerne af David Bowies ”Young Americans”, og publikum var i den grad klar til folkefest. Frontmand, Kjartan Arngrim, havde fra start en kontrakt i hånden; der vil komme sange, hvor der skal lyttes, men også sange, hvor der skal skejes ud.

 

Folkefesten måtte altså vente en anelse på sig, eftersom Folkeklubben lagde ud med fire numre fra det seneste album ”Sort Tulipan”. Albummet, der byder på eksistentielle overvejelser og indbyder til lyttedelen af Kjartans kontrakt, kom til at fylde meget til aftenens koncert. Ja, faktisk blev alle sangene fra albummet spille. Dette kan man kalde modigt, omend det også er forfriskende, at bands formår at holde sig aktuelle – for albummet er heldigvis fremragende. De fire sange blev efterfulgt af ”Slå flint!” fra Folkeklubbens tredje album, hvor Duelund markerede sig som en stærk bassist, der smeltede perfekt ind i nummeret.

 

Snakkeklubben

Der blev dog også plads til Folkeklubbens mere stille og smukke sange. ”Par nr. 7” og ”Klokkerne ringer” blev leveret til et stort 12-tal på en karakterskala, der også fik nogle ord med på vejen i løbet af aftenen.

En skam var det dog, at publikum brugte netop disse perlestunder til at få sig en snak om ugens forløb. Det virkede ikke til, at sangene kom helt ind under huden på publikum, og man kunne deraf have ønsket sig en bredere variation i første sæts sangvalg.

 

Nøjsom hyldest til Kim Larsen

Aftenens vel nok største overraskelse kom som afslutning på første sæt i form af perlen ”Åh at være en høne”, som i sin tid blev skrevet af sangskriverparret Frank Jæger og Tony Vejslev. Fortolkningen var dog hentet fra Kim Larsens ganske oversete ”5 Eiffel” fra 1982 og sluttede også retteligt af med en kort ”Kvinde Min”-interlude. Nummeret blev solidt leveret med Rasmus Dall brillerende på spade i bedste Beckerlee-stil og fremstod som et lille højdepunkt i det ellers relativt jævne første sæt.

 

Det perfekte slag

Efter en kort pause kom Klubben stærkt tilbage i andet sæt. Her blev den længe ventede folkefest serveret i form af nyklassikere som ”For pengene”, ”Fedterøv” og slutteligt ”Torben Ulrich”. Publikum vågnede op til dåd og holdt sin del af aftalen om galskabelig udskejelse og fællessang. I denne del af koncerten kom trommeslager Rasmus Jusjong til sin ret og viste sig som en ualmindelig dygtig og alsidig musiker, der behersker en nærmest umenneskelig sammenfatning af simultant instrumentspil.

 

Meget passende sluttede aftenen af til tonerne af Liva Weels ”I dit korte liv”, der på mange måder afrunder den røde tråd om at gribe livet. Folkeklubben elsker Aarhus, og Aarhus elsker Folkeklubben. Og heldigvis har de tre spillemænd stadig noget på hjerte og skal være mere end velkommen i det østjyske igen.

 

 

 

Setlist:

Cohiba Zanzibar

Alle vil de vide hvorhen

Vikaren

Flammende hjerter

Slå flint!

Par nr. 7

Hvis jeg ku’

Sort tulipan

Falden gud

Åh at være en høne

 

PAUSE

 

Missionshotellet

Idioterne og vennerne

Klokkerne ringer

For pengene

Ske noget mere

Tænker tit

Fedterøv

Hvor smukt kan det regne

Men ikke endnu en vinter

Den sidste superstar

Danmarksfilm

Late Night Summer Jesus

Torben Ulrich

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev