Italienske Restaurant Grappa – den store kok og lille lærling
At spise brunch ved åen kan være en ensformig og kedelig fornøjelse. Ofte bliver der serveret en tallerken med halvkoldt æg, bacon, yoghurt, pålæg, ost, frugt og kage. Ikke så meget overrasker, men det er åbenbart det, danskerne godt kan lide? Vi er jo vanemennesker. Denne lørdag formiddag havde vi dog sat næsen op efter en anderledes brunch, som på Restaurant Grappa ved åen i Aarhus, bliver kaldt for morgenmad.
To former for italiensk morgenmad
Vi blev venligt modtaget af en tjener, der smilende og roligt viste os hen til et af bordene ved vinduet. Ved ankomsten sad der kun gæster ved tre borde, men der gik ikke lang tid, inden gæsterne væltede ind. Efter en times tids var hele restauranten fyldt.
Der er to former for morgenmad på Grappa. Kokkens italienske morgenmad til 130 kroner og Lærlingens morgenmad til 65 kroner. Vi valgte kokkens udgave. Da den virkede mere sikker end Lærlingens.
Drikkevarer med god smag
En kop americano med mælk til 35 kroner og et glas friskpresset appelsinjuice til 50 kroner var, hvad vi bestilte til morgenmaden. Kaffen var i størrelse lille. Lidt mere til den pris kunne man godt forvente. Drikkevarerne blev straks serveret. Kaffen var velsmagende og mælken, der kom i en flødekande ved siden af, var varm. Ros for det. Juicen var i størrelse medium og helt ren, altså uden frugtkød, og den blev serveret i et elegant vinglas.
Kokkens italienske morgenmad
5 forskellige retter, nogle på træbrætter, andre i glasskåle, blev serveret ved bordet på samme tid. Tjeneren tog sig tid til at præsentere hver del af morgenmaden, og de mange farver fra maden gjorde, at denne morgenmad så nok så indbydende ud.
Vi startede med en yoghurt rørt med limesaft anrettet med honningristet müesli. Det var en fed, græsk yoghurt med sprødt müesli, der blev serveret i en glasskål. En god kombination af den syrlige lime og sødme fra müeslien. Den var på en gang blød og sprød. En dejlig, frisk start på måltidet.
Derefter gik vi over til Uova. Det var økologisk æg med ricotta, spinat og skinke, der var bagt i ovnen. Selv efter at have stået en rum tid, dampede den, da vi stak gaflen ned i den. Den blev også serveret i en glasskål, og den gule æggefarve sammen med den grønne spinat udgjorde et dejlig syn. Der var ikke behov for ekstra krydderier. Kokken havde sørget for den gode smag og konsistens.
Vi gik nu over til det italiensk pålæg, Salumi. På træbrættet var et udvalg af italiensk pålæg med cannellini bønne-creme. Der var okseinderlår og lufttørret skinke sammen med soltørrede tomater. Pålægget var smagfuldt og tyndskåret. Bønnesalaten havde smag af hvidløg og passede godt til pålægget. På samme træbræt var der Tallegio ost med oliven, som var blød og cremet samt mild i smagen, men med en kraftig aroma.
Pizza til morgenmad er lidt usædvanligt i min verden. Men på Grappa virkede det helt rigtigt. En pizza med tomatsauce, økologisk spejlæg og røget skinke blev serveret på et træbræt. Det var en stor portion, og der var meget brød. Vi har flere gange fået pizza på Restaurant Grappa, men ikke denne her. Den tynde og sprøde bund er kendetegnede på Grappa. Denne pizza var dog en tykbundet sag, og inden i dejen var der lidt mild ost.
Fortsætter på næste side…
