Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Magtens Korridorer – entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Af Pernille Søborg

Som bestilt stoppede regnen, da folk entrerede Tivoli Friheden til Fed Fredag. Der var god stemning i aftensolen på pladsen. Røgen på scenen blev mere og mere intens jo nærmere klokken kom på 20. Et par øl blev placeret ved hvert instrument, og kort efter kom Magtens Korridorer i stille og rolig gang på scenen til publikums klappen. Med sange som “Nordhavn Station”, “Lorteparforhold” og “Picnic” blev der sunget og klappet med til en forrygende koncert.

 

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

 

Sidst Magtens Korridorer spillede i Aarhus havde de næsten kun nye numre med. Dengang lovede de at spille klassikerne i Aarhus til sommer. Det blev hermed opfyldt. Og det var en succes.

 

Nyt og gammelt

Bandet lagde dog ud med et nyere nummer “Du tog fejl”. En smuk og eftertænksom åbner startende med kun guitar og sang, der viste forsangeren, Johan Olsens, stærke vokal. Direkte efterfulgt af “Sara har”, “Pandora” og “Nordhavn Station”. Specielt de to sidste sange lagde op til sing-along.

 

Flabet stemme og råbevokal

Frontmanden, Johan Olsens, karakteristiske stemme dominerede lydbilledet. En vokal, hvor han for fuld hals, og med en mund der størrelsesmæssigt næsten matcher Kim Larsens, forholder sig til velkendte hverdagsemner. Hans flabede stembrostemme kom også til udtryk imellem numrene, hvor han tændte en smøg, og på underholdende vis fortalte anekdoter om, hvordan bandet er misundelige på forsangerens ekstrem erotiske udtryk, og at de kan lide at bodypainte hinanden.

 

Man skal dele champagne!

Efter Magtens Korridorer og TV-2 symbiosen ”Eventyr for drømmere” samt den relativt afdæmpede og meget iørefaldende “Lyden af alarmer”, skålede bandet med publikum. De fik øje på en pige med en flaske champagne. “Rige svin!” udbrød guitarist Niklas Schneidermann. “Man skal dele champagne!” Efterfølgende blev der skålet i virtuelle ølglas, som publikum kastede på scenen, og Johan Olsen sendte den anden vej.

 

Underholdende band

Bandet udstrålede stor entusiasme på scenen. Niklas Schneidermann på guitar og sang charmerede publikum med sit spil og person. Han spillede guitar med tænderne og havde konstant gang i noget med publikum eller de øvrige bandmedlemmer. Rasmus Kern, på guitar, keys og sang stod sjældent stille. Han havde en fest på scenen. De to guitarister skiftedes til rollen som lead- versus rytmeguitarist og fik lov til at fyre et par korte soloer af. Også Terkel Møhl på bas kom helt ud til scenekanten. Anders Ramhede på trommer spillede godt og sørgede for et velspillende band, der spillede som et hold.

 

Skru op for guitaren!

Det blev der, og så drønede det ene hit efter hinanden ud af højtalerne. Publikum hoppede, klappede og sang med på “Kom og mærk”, “Picnic”, “Lorteparforhold”. Derefter takkede Magtens Korridorer af og forlod scenen. Publikum gav dog ikke op så let og råbte bandet tilbage på scenen. Det tog sin tid – men der skulle jo lige fyldes op i glassene, inden bandet kunne returnere til scenen.  

 

Smukt minde

“Det bedste til dig og mine venner” var første ekstranummer. Magtens Korridorer spillede det til Kim Larsens mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Dengang med problemer. I dag var der styr på tonerne, og det blev til en smuk udgave af Kim Larsens udødelige nummer. Koncerten rundede af med “Milan Allé”.

 

Vurdering

Magtens Korridorer er folkets rockband og et eminent liveband. De gav med fed energi alt, hvad de havde, og skabte en fest. Med deres nede-på-jorden optræden, fortællinger og sange havde de publikum i deres hule hånd. De fleste publikummer var fans og kunne teksterne fuldstændig. Det skabte fællessang og en samhørighed blandt publikum og band. Magtens Korridorer er dansk rock, når det er bedst. En sikker koncert for Magtens Korridorer, hvilket udløser 5 stjerner.

 

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

 

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

Anmeldelse: Magtens Korridorer - entusiastisk og flabet dansk rock når det er bedst

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også