Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Af anders@sommersangdigital.dk

Musicalen, Midt om natten, er en af den type, man bør opleve. Ingen tvivl om det. Kim Larsen og Gasolin-sangene kan vi udenad, og de gør en glad i låget. Midt om natten har en herlig og ligefrem energi, og kommer godt fra land. Skuespillerne er sammenspillet, og det ses tydeligt. Når man leger med arvesølvet, som Midt om natten må siges at være, så er der en risiko for, at man får nogle slag over fingrene. Men det sker ikke her. Tværtimod. Holdet slipper afsted med en stående applaus.

 

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

 

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Musicalen er iscenesat af Heinrich Christensen, som også har bearbejdet filmmanuskriptet.

 

Up to date – fra 1984 til 2018

Filmen er opdateret, og vi ser en gammel og mareridts-ramt Arnold i skikkelse af Kurt Ravn, og “Kranen” eller Molly, spillet af Pernille Højmark, som fast sidder på sin elscooter.

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Handlingen udspiller sig i 2018, hvor Susan Himmelblås voksne rigmandssøn, Christoffer (Sigurd Holmen Le Dous), bevæger sig på en rejse tilbage i tiden, mere eksakt til 80’erne. Det var der, Susan Himmelblå faldt for Benny og Arnold og “Haveje”. Et fristadsprojekt i en gammel cirkusvogn.

 

Man ser, hvordan det var dengang, hvor hippier med islændersweatre, hjemløse, besættere, ordensmagten og sammenstød med rockere var en fast del af dagligdagen i hovedstaden. Men parallelt oplever vi datiden sammen med og gennem Christoffer og 2018 udgaven af Arnold, som med tiden er blevet en småsur og vrissende gammel mand, som sidder ovre i det ene hjørne gennem hele forestillingen.

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Men det er også de “unge”, som skal have opmærksomheden. 1. akt starter med et brag, men kommer hurtigt ned i gear, og der går et stykke tid, inden publikum helt er med på handlingen.

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Benny spilles af Gustav Wolter, som spiller tilbagelænet og ligefrem. Det gør han glimrende og samspillet med unge Arnold (Troels Malling) fungerer upåklageligt. Susan Himmelblå (Lise Baastrup) spiller på hele følelsesregisteret, hvilket sker med autenticitet, som tager publikum med storm.

 

Lille og intens scene

Hermans i Friheden er hyggelig og intim. Det kan være en fordel. Setuppet på scenen var okay, men heller ikke mere. Musicalen, Midt om natten, kræver plads, men et fire mands orkester ovre i hjørnet var der crowd, men det gik. Erik Balling og Henning Bahs nok ville have ment, det var lidt for klemt. Musikken er det bærende element, og lyden var på et højt niveau. Det var som at sidde i en koncertsal, og vi fik flere gange gåsehud til sangene.

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

Et must see i Hermans

Over tredive sange bliver det til. Publikum kender dem alle, og der er øjensynlig glæde ved genhøret. Det er glade sange med genkendelighed, nostalgi, livsglæde og så er de fleste helt nede på jorden. De går rent ind, og Kim Larsen og Gasolin får en smuk genopstandelse i den nye version af Midt om natten. Skuespillerne virker sammenspillet og sprudler af energi.

 

Det er fem af de store, og velfortjente, stjerner, vi kaster efter Midt om natten i Hermans. Alt andet vil være uretfærdigt. Oplevelsen var uden tvivl god. Her var god humor, flotte sange, lyd i den bedste ende af skalaen og ikke mindst et perfekt trimmet sceneshow, der er en anbefaling af de store værdig.

 

Anmeldelse: “Midt om natten” tog os med storm

 

Musicalen Midt om natten spiller i Hermans i Tivoli Friheden indtil den 27. maj.

 

Køb billet her

 

Midt om natten

Musical af Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation.

Manuskript: Heinrich Christensen efter originalt manuskript af Erik Balling, Henning Bahs og Kim Larsen.

Musik: Kim Larsen & Gasolin med flere.

Instruktion: Heinrich Christensen.

Koreografi: Bill Holmberg og Peter Friis.

Scenografi og kostumedesign: Marie I Dali.

Videodesign: Arthur Steijn.

Lysdesign: Ulrik Gad.

Kapelmester og musikalske arrangementer: Joakim Pedersen.

Musikere: Andreas Kähne, Jens Hellemann, Søren Heller, Vicky Singh, Lukas Alexander Perstrup, Minh Le Shingara, Fredrik Damsgaard og Peter Søgaard.

Lyddesign: Frank Grønbæk.

Medvirkende: Kurt Ravn, Gustav Wolter, Troels Malling, Lise Baastrup, Sigurd Holmen le Dous, Allan Mortensen, Jimmy Jørgensen, Jesper Lohmann, Pernille Højmark m.fl.

Premiere i Tivoli Friheden, Hermans 15. maj 2018 kl. 20. Spiller her til og med 27. maj 2018.

 

Del artikel

Andre læser også