Den nye ‘dreng’ i klassen: ‘Little Italy’ har indtaget Jægergårdsgade

Skrevet den 15. juni 2018 kl 12:45 Af anders@sommersangdigital.dk

Den hippe, mangfoldige og kvalitetsbevidste Jægergårdsgade har fået en ny ‘dreng’ i klassen. I den nyopførte bygning, ved siden af lagkagehuset, er der åbnet et italiensk Osteria ved navn; Prezzemolo.

Autentisk italiensk oplevelse med fremragende pasta håndværk!

Osteria og ikke restaurant

Vigtigt at vide inden besøget på Prezzemolo er, at de slår sig op som et italiensk Osteria. Osteria er en italiensk betegnelse for kro eller værtshus.

Generelt er det altid anbefalelsesværdigt at undersøge, hvilken form for spisested du skal til at besøge. Forventningerne, som gæst i forhold til stedets udtryk og serviceniveau, ligger oftest indirekte i den betegnelse spisestedet bruger om dem selv. Derfor kan du forvente samme service hos Prezzemolo som på en almindelig dansk kro, og derfor ej at forveksle med en restaurant.

Næsten som at sidde i Syditalien

Indrømmet, udefra ser Prezzemolo ikke ud af meget. Den er etableret i en spritny bygning, med store åbne vinduespartier ud mod Jægergårdsgade. Ikke umiddelbart klassisk kro eller værtshus-facade. Alligevel er der en dejlig uformel atmosfære på Prezzemolo. Det er småt, små 20 siddepladser indenfor og yderligere 6-8 udenfor.

Små borde sat sammen og forskelligfarvede stole, som passer til bordene. Et åbent køkken bagerst i lokalet, som giver os fornemmelsen af, at vi er en del af køkkenet. Jeg er stor fan af, at ‘invitere’ gæsterne ind i kokkens univers. Det er, for mig, oftest med til at gøre oplevelsen mere unik.

De store vinduespartier var åbne denne fredag, med god grund, for solen stod skarpt på himlen. Vi sad ud mod Jægergårdsgade, og det føltes næsten som at sidde i syditalien. Jazz i højtalerne, bagende sol og med gaden fuld af liv udenfor.

Dejligt overskueligt menukort

Vi blev budt velkommen og fandt et bord i solen. Menukort og drikkekort blev udleveret. Første positive indtryk var menukortet, som var dejligt overskueligt. Jeg er stor fan af de steder, som begrænser deres formåen, og i stedet gør det til perfektion, i stedet for de, alt for mange steder, som tror, de kan det hele, men kun til den halve kvalitet.

Vi kunne vælge mellem; 3 forretter, 5 hovedretter og 2 desserter + forskelligt ost… Bum, det er da til at overskue.

Vinkortet var tilsvarende enkelt.

Smagsprøver på vin (God stil)

Vinene blev serveret fra vinkøler, som nu om dage er et must, alt andet dur ikke. Vi havde svært ved at vælge rødvinen fra kortet, så vi fik lov at smage på de forskellige, inden valget faldt på en Dolcetto D’ Alba 2016 fra Piemonte. En fin rødvin, med en flot mørkerød farve og fint balanceret med gode tanniner.

Blæksprutte og Mozzarella til forret

Forretterne var, som italiensk mad mestrer, simpelt uden for mange forskellige ingredienser eller smagsnuancer.

Vi valgte følgende forretter;

Blæksprutte med kartoffelcreme og puntarelle-salat.

Burrata (luksus mozzarella) med “pappa al pomodoro” (toscansk tomat-brød kompot).

Samt et udvalg af forskellige lokale italienske pølser, salami og skinker.

Mozzarellaen var fremragende

Den største oplevelse ved forretterne var klart Burrata’en. Mozzarellaen var blød som smør og cremet i smagen. Langt fra det vi som udgangspunkt er vant til herhjemme. Samspillet med den toscanske tomatkompot var lækker og gav en rigtig fin smagsbalance.

Lækker vegetar hovedret

Menukortets eneste vegetarret skulle selvfølgelig prøves. Retten bestod af; Ricotta-gnocchi med artiskokker, ærter og tørret æggeblomme.

Umiddelbart er jeg stor tilhænger af vegetarretter, uden på nogen måde at være kød forskrækket. Jeg finder det yderst spændende, hvor meget smag og balance, der kan skabes mellem ingredienserne, når kødet udelades, og fokus lægges på de andre ingredienser på tallerkenen.

Indrømmet, det er ikke altid, det lykkes, og når det ikke gør, så bliver retten en ualmindelig kedelig og intetsigende omgang.

Heldigvis var det på ingen måde tilfældet hos Prezzemolo. Gnocchien var selvfølgelig hjemmelavet. Den havde en perfekt balance mellem blødhed og mørhed, men samtidig også en smule bid, således den ikke blev alt for smøragtig og vandet.

Ærterne var helt friske og kun lige kogt ganske kort, hvilket resulterede i, at de havde masser af bid og nærmest eksploderede i munden. Artiskokkerne var ristede, hvilket var en særdeles lækker erstatning for kødet. De tørrede æggeblommer var drysset over, ligesom den friskrevet parmesanost.

En sublim kombination af lækre ingredienser, som hver især kom til udtryk uden at fjerne fokus fra de andre, og igen, dejlig simpel og enkel italiensk smagsoplevelse.

Endnu en sublim pastaret… Rigatoni

Rigatoni pasta med “cime di rape” (ager-kål), salsiccia og chili. Igen var pastaen al dente. Agerkålen gav et lidt syrligt udtryk, men sammenholdt med den krydrede salsiccia og stærke chili, så var her igen tale om en sublimt balanceret pastaret, som efterlod munden med rigtig meget smag og kraft.

Risottoen skuffede

Aftenens tredje hovedret; Risotto med marinerede røde rejer (vildtfanget), citron og pinjekerner. Desværre var det ikke en ligeså stor smagsoplevelse som de to andre. Risottoen var jævnt kedelig. Den var meget ‘grødet’ i konsistensen og smagen. Den mindede mest af alt om risengrød. Rejerne smagte godt, men der var for få, og de forsvandt i den store ‘grød’. Risotto kan laves på mange måder, men dette var ikke en af mine personlige favoritter.

Dessert dessert og dessert…

Som afslutning på aftenen valgte vi; Chokolademousse, Kirsebærtærte med Amaretto skum og Caciocavallo Pezzata Rossa ost.

Chokolademoussen og kirsebærtærten smagte fint, men det var ikke nogen større oplevelse. De kunne ikke måle sig med den kvalitet, 2 af hovedretterne kunne præstere.

Osten derimod var spændende. Økologisk og bliver til af mælken fra den sjældne rødplettede ko, som lever i Abruzzo provinsen i Italien. Osten var hård af karakter men med en dejlig rund smag og fin saltbalance.

Lækker Moscato til dessert

Donnafugata Moscato di Pantelleria Kabir var absolut højdepunktet ved dagens dessert. Denne lækre moscato havde en let cremet sødme, en god syre og frugtige noter. Haps!

Vores vurdering

Personligt synes jeg, vi har for få lækre italienske restauranter i Aarhus. Italien er et af danskernes foretrukne feriedestinationer, og derfor er mange interesseret i den italienske madkultur.

Det var befriende at komme på en italiensk restaurant, hvor der ikke kunne bestilles hverken pizza, lasagne eller pasta bolognese.

Ejeren stod selv i køkkenet, og er eneste mand i køkkenet. Nogle gange har han tjenere på, og andre gange agerer han også selv tjener.

Især hovedretterne, eller 2 ud af 3, var rigtig lækre og af virkelig høj kvalitet. Betjeningen og stemningen var ret loose, hvilket var lækkert og passede godt til konceptet.

Det er også værd at nævne, at stort set hele menukortet bliver udskiftet hver anden måned, hvilken kun gør stedet endnu mere interessant.

Jeg manglede måske en lækker tiramisu eller panna cotta på dessertkortet, men det er jo smag og behag.

Priserne er også ganske fornuftige. 3 retter til omkring 290 kroner og omkring 150 for en hovedret.

Alt i alt en rigtig god, autentisk italiensk madoplevelse, som bestemt hører hjemme i Aarhus.

Prezzemolo får en velfortjent sommer-anbefaling med herfra. Absolut et besøg værd.