Anmeldelse: “Sammensværgelse” – forestillingen på Svalegangen har større potentiale

Konspirationsteorierne vælter frem på Svalegangen, hvor Teatergruppen Von Baden har sat den moderne thriller, “Sammensværgelse”, op. Hvad sker der med mennesker, når følelserne tager magten, tilværelsen sender os til tælling, og vi kæmper med at holde virkeligheden ud? Forestillingen er god og emnet aktuelt. Men alligevel sidder vi tilbage og mangler noget.

Elvis Presley lyder ud af højttalerne, da vi træder ind i salen. “That’s All Right Mama…”. Med et er vi i gang. Sex på køkkenbordet i en kernefamilie, mens barnet sover. Karrierekvinden er på vej til Boston for at holde foredrag om konspirationsteorier. Mens faren varetager familiens forpligtelser med stjerneløb på barnets skole og fodboldkamp om torsdagen. Alt ånder fred og idyl.

Langt ude forklaringer

“Sammensværgelse” er fortællingen om vores hang til konspirationsteorier. Teorier der fascinerer og tiltrækker. Men i denne situation tager det overhånd. En ulykke indtræffer. Sønnen Karl-Emil dør ved en trafikulykke, og moren bryder helt sammen. Hun står overfor sit livs sorg. Langsomt glider hun ind i de gråzoneforklaringer, hun selv er ekspert i med sammensværgelser og langt ude forklaringer. Blev Karl-Emil ikke kørt over, men kidnappet af mænd i sorte biler? Er hendes mand, Kim, med i det?

Minimalistisk og stillestående

Scenografien er minimalistisk. Køkkenet danner rammen om både hjemmet og psykiatrisk afdeling. Rekvisitterne er få, og det hele er ganske stillestående, selv om skuespillerne bevæger sig i forskellige planer.

Mange replikker og stilhed

Der er mange replikker. En del sjove undervejs. Timingen fra skuespillerne er god, og de gør det godt. Patricia Schumann, der spiller Moren, Alexandra, går fra karrierekvinde med styr på livet til anspændt og hysterisk patient. Hendes sorg får ikke rigtig lov til at manifestere sig, og den mærkes derfor ikke helt ned i maven på publikum.

Den svære overlevering om tragedien er velspillet af Frederik Meldal Nørgaard. Hans rolle er meget stillestående, men vi ser da et vredesudbrud og en bekymret far og ægtemand. Anders Brink Madsen, der spiller Alf,  skaber lidt dynamik, med hemmelighedskræmmeri og morskab. Undervejs i stykket er der stilhed. Skuespillerne kommunikerer uden ord, og der er tid til publikums tænken. Det slipper de godt afsted med.

Når ikke helt i mål

Emnet er aktuelt, men stykket fungerer ikke optimalt. Nogen thriller bliver det ikke, selv om lyd og lys gør en fin indsats for det. Replikkerne er mange, hvoraf nogle forsvinder ud i luften. På trods af den korte forestilling, der varede en time, virkede stykket langt. Der bliver ikke for alvor sat spørgsmålstegn ved konspirationsteorier, og da vi forlader teatret, er der ikke meget at reflektere over. Lidt ærgerligt, at forestillingen aldrig får rigtig fat i det potentiale, den har. Tre stjerner for en fin forestilling, der aldrig nåede helt i mål. Desværre!

Spilleperiode: 4. – 15. december 2018
Sted: Svalegangen, Scene Store Sal
Varighed: 65 minutter
Tid: 19.30, lørdag 16.00
Pris: 195 kroner

Tekst: Henrik Vestergaard
Instruktion: Von Baden
Scenografi: Johanne Eggert Og Allan Frausing
Lysdesign: Mads Lindegaard
Lyddesign: Emil Assing Høyer

Medvirkende: Patricia Schumann, Frederik Meldal Nørgaard og Anders Brink Madsen

Produceret af Von Baden