Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

Af anders@sommersangdigital.dk

På en af landets smukkeste adresser serveres vel nok en brunch af de bedste i landet. Personalet står klar til at give dig en ekstraordinær oplevelse, hvor fremragende smage og omsorgsfuld, professionel service er på dagsordenen. Hos Varna er der garanti for en god, eventyrlig brunch-oplevelse.

 

Varna betyder ´smuk udsigt´ på bulgarsk; og alt er i høj grad SMUKT ved det store, hvide palæ, selv på en våd og regnfuld søndag. Bygningen er omkranset af den smukke kyst og den tætte skov, et stenkast fra Marselisborg Dyrehave. I denne smukke og stilfulde kulisse er Varna vært for mange glade kunder og skønne events. På udvalgte søndage serverer de brunch- buffet fra 10.30 – 13.00. Menuen varierer efter årstiden, men med et hurtigt kig på menuen på Varnas hjemmeside, så kan man umuligt gå hverken sulten eller skuffet derfra!

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Udvidet luksusbrunch

Normalvis forbinder man brunch med yoghurt og müsli, bacon og æg. Det findes også her, men hos Varna udvides og ophøjes begrebet til noget, man sjældent oplever andetsteds.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Udvalget er enormt, og der er lagt kærlighed i samtlige kreationer; der er kolde som lune retter; fiskeanretninger, lækkert charcuteri og oste, diverse salater, masser af udsøgt bagværk i form af kager og hele seks forskellige variationer af brød denne søndag.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Den traditionelle med æg og bacon

Vi starter med det, vi kender; Varnas hjemmelavede røræg med purløg, en lille æggekagemuffin, stegt chorizopølse, sprøde bacontern, stegte soltørrede tomater og ristede edamamebønner. Vi bliver allerede ved første tallerken bekræftet i, at vi befinder os på et sted, hvor det hele bare er på et ekstraordinært niveau. Rørægget er tilberedt al dente, cremet og smagfuld. Pølsen var kraftig og saftig i smagen, bacon sprød og knasende, æggekagen blød og mild. Syltede tomater, der på én gang er saftige og tørre. Alle smage samlet på en tallerken, virkelig godt tilberedt!

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Vitello tonnato, Cæser Salad og lækker laks

Vi går ombord i udvalgte af de mange salater og fiskeanretninger, buffeten udbyder. Vi smager en lækker Vitello tonnato, hvor bunden er en mør og rosa skive kalvekød. Den er toppet med en fed, cremet tunsauce, hvor man kun lige aner smagen af tun, hvilket gør, at alle smage kommer til sin ret.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Cæsarsalaten ligeledes velbalanceret i smag, sprøde salater med nystegt blød kylling toppet med parmesanflager, crouton og de dejlige syltede tomater. Smager himmelsk! Endelig to friske stykker røget og fersk laks med sit tilbehør. Blødt, mildt, simpelt i sit udtryk og super gode råvarer.  

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Tigerrejer, fiskedeller m. remo og ceviche

Fiskefrikadellerne er vi i tvivl, om vi skal prøve, da vi vel nok ved, hvad en fiskefrikadelle er, og hvordan den skal smage, men vores tro bliver gjort til skamme. Lun, sprød udenpå, blød indeni og masser af små fiskestykker – og så med sin hjemmerørte remoulade dertil. En udsøgt oplevelse ved en ellers enkelt ret.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

De store tigerrejer er bløde og møre, vendt i en mild tomatsovs med basilikum. Man kunne frygte, den cremede sovs helt vil tage smagen fra de ret så smagsneutrale tigerrejer, men den er så mild og velbalanceret, at rejerne tydeligt smages. De to elementer komplementerer hinanden godt. Skum ret!

 

Ceviche, endnu en lakseret med avocadocreme og finthakkede forårsløg og peberfrugt. Dejlig frisk og på én gang sprød og blød. Et mekka af farver, der bringer sanserne i spil, før man har smagt den. Det lækre, seje, sprøde formbrød, vi får dertil, er bare prikken over i´et.   

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Charcuteri med tilbehør

Langt de fleste brunch-buffeter har pølseanretning. Det har Varnas også, men man er ikke i tvivl om, at man her sætter tænderne i kvalitetspølser hentet fra forskellige dele af verden.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Der var 4 forskellige slags pølse, alle med sit tilbehør, som der i øvrigt virkelig er kredset for. Aioli, tapenade, grøn pesto, syltede tomater og pickles. Alle elementer, der fremhæver smagen i kødet.  

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Oste med sin garniture

Ligesom charcuteri er ost et ´must´ i en brunch-anretning. Vi tilbydes her bred vifte af danske og udenlandske oste, alle med sin helt egen smag og konsistens. Der er den cremede chèvre, den kraftige råmælksost, kommenosten, den bitre og tørre faste og den firkantede skæreost. Helt sikkert højkvalitetsoste til enhver.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Også ostebordet har sin helt unikke garniture-sylt i 4 variationer. Den søde, den skarpe, den med nød og den med abrikos. Lækkert, lækkert tilbehør, der bringer det bedste frem i de udsøgte oste.  

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Kager med frisk frugt

Trods den momentale følelse af overspisning, så slutter vi af med kagebordet, der i denne omgang består af små, tynde, kardemomme/ingefær krydrede pandekager toppet med flormelis og frysetørrede hindbær.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

En lille lys kage med frisk og velsmagende solbær-/ vanillecreme på toppen samt små, sprøde småkager med chokoladestykker. Årstidens friske frugter i mundrette stykker. Små kopper yoghurt naturel med crispy karamelstykker. Dertil en god kop varm kaffe. Udsøgt kagebord at slutte af på og heldigvis anrettet i små portioner, så man ikke må levne de gode råvarer. Godt tænkt!

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Drikkevarer

Når man køber en omgang brunch hos Varna, medfølger der et glas friskpresset juice i prisen. Derefter koster et glas den spæde pris af 15 kroner. Valget står mellem friskpresset appelsinjuice eller æblemost med solbær. Vi vælger et glas af hver, og det smager, som fuglene synger! Sødt, frisk og mildt; og det gør bare en kæmpe forskel, at det er nypresset.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Til brunchen kan købes nylavede smoothies, og går du all-in på luksus, er der et lækkert, koldt glas champagne til 95 kroner, hvilket vi ikke kan være foruden i de rammer, vi befinder os i. Der er vand, kaffe og the ad libitum som en del af buffeten, hvilket er en god service.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Stemning, betjening og service

Med høje priser i et luksuriøst miljø, hvor guldlamper, buer, karnapper og stilfulde tjenere med forklæde og slips udgør rammerne, så kunne man let få den tanke, at brunch på Varna kun er for de få udvalgte, og at de store lokaler ville være svære at fylde op. Men sandheden er, at det forholder sig stik modsat. Denne søndag er alle borde revet væk, Varna melder udsolgt! Alle borde er besatte; det være sig af gamle som unge, børn som voksne, ammende mødre, fødselsdagsselskaber, familiekonstellationer, venindehygge og kvalitetstid med sin udkårne. Fra det øjeblik, man træder ind i bygningen, føler man sig som noget helt særligt.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Det passionerede personale tager imod dig, tager din jakke, viser dig på plads – og slipper dig ikke igen, før du siger tak for mad og forlader herligheden. Her er hver en gæst unik, man giver sig god tid til at fortælle om såvel drikkevarer som råvarer som lokaler og historie. Buffeten shiner.

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

Der fyldes hyppigt op, der holdes rent og ordentligt, tallerkener fjernes fra dit bord, før man får set sig om, og med jævne mellemrum kommer din tjener forbi for at høre, om du stadig har det som blommen i et æg. Og det kan man kun bekræfte hver gang!  

 

 

 

Vurdering

  • Maden er ganske enkelt udsøgt. Der bruges gode råvarer, og kokkene får skabt en bred vifte af æstetiske, eksklusive, smagfulde retter, man knap nok har mulighed for at komme omkring på den tid, man har til rådighed. Der er ikke et ondt ord at sige om hverken mad eller drikke. Meget imponerende, når man tænker på, hvor mange retter, der skal stå skarpt og indbydende på én og samme tid. 

 

  • Stemningen er i top. Gæstelisten er mangfoldig, og alle, der er til stede, er glade og afslappede, for man er bare i totalt gode hænder. Personalet er med til at skabe den perfekte setting, hvor du bliver serviceret fra du kommer, til du går. De er vidende, høflige, servicemindede og bare helt nede på jorden på samme tid. Fantastisk oplevelse!

 

  • Priserne er høje, ja. Vi køber to gange brunch à 395 kroner og dertil to glas champagne til 95 kroner pr. glas. Nogle vil nok mene, at det er dyrt for brunch. MEN….har man sat sig for en anderledes, eventyrlig oplevelse, der står i selvforkælelsens tegn, og har man lyst til bare at læne sig tilbage i stilfulde, luksuriøse og ekstravagante rammer, hvor DU sættes i centrum af et yderst professionelt og omsorgsfuldt personale, så er det absolut hver en krone værd!  

 

Book bord her:

 

Restaurant Varna

Marselisborg Skov, Ørneredevej 3
8000 Aarhus C
info@varna.dk
+45 86 14 04 00
Hjemmeside
Facebook
Instagram

 

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

Madanmeldelse: Velsmag, velbehag og ekstravagance på vidunderlige Varna

 

 

 

Del artikel

Andre læser også