//Restaurant

Madanmeldelse: Både-og på A Hereford Beefstouw

Glassene vipper på bordet. Det er ikke fordi, vi sidder ved et cafébord, der vipper, men fordi dette solide træbord blev købt i firserne. Det har set mange rødvinspletter, der er blevet vasket af. Årene igennem er små lag blevet slebet af med sæbe og svamp. Mere der hvor træet er blødt og mindre, der hvor der er knaster. Vores bord bliver denne aften et billede på A Hereford Beefstouw, der på alle måder forbløffer os med en stærk identitet, der over årene er blevet slebet til.

 

Min medspiser er netop ankommet til vores vinduesbord da jeg træder ind fra Bispetorv. Tjeneren har allerede fundet vand og brød og vi danser en lille coronadans i denne tid, hvor afstand skal holdes. Det er en god start. Et tydeligt tegn på gæstfrihed.

 

Konceptet er en anelse forvirrende, når man kommer første gang. Her skal man skrive sin bestilling på en lille vedlagt seddel, det gøres med den kuglepen, som hænger i en lædersnor ved din plads – så ved jeg det til næste gang. A Hereford Beefstouw er helt sin egen med viskestykke og kuglepen begge hængende under bordet. Interiøret er indbegrebet af klassisk dansk design: solide træmøbler med lædersæder, store brede plankegulve og resterne fra det tidligere aktive bryggeri ses med store kobberkedler. (Hvilket sovende potentiale!) På væggene er der smukke paneler forneden og malerier og litografier foroven.

 

Gravad laks trancheres ved bordet på A Hereford Beefstouw i Aarhus. Tjenerne taler med os istedet for til os, og så var de der præcis når vi havde brug for dem.

 

Der trancheres

Vi bestiller to glas bobler. Vi kan vælge imellem cava og prosecco, men vi lader tjeneren vælge proseccoen for os. Den er fin med blomsterduft og fylde fra en let sødme.

 

Til forret bestiller jeg svampe ala creme, som de så flot kalder flødestuvede svampe. Det gør de nok for at kunne tage 138 kroner for et par stykker olie-ristet brød med svampe i fløde. Det smager skønt, men prisen er til den høje side.

 

Min medspiser bestiller en enkelt østers og gravad laks som på A Hereford Beefstouw trancheres ved bordet. Laksen serveres ultra simplelt med en lun kommenbolle og en rævesauce til. En skøn servering, der i alt sin enkelthed brillierede og hvem elsker ikke at der trancheres ved bordet.

 

Simpel og elegant østersservering.

 

Imens vi spiser forretterne kan vi dufte flere andre serveringer fra det åbne køkken. Her står kokken og anretter til hele restauranten, men har fint tid til at smile til os når vi sende misundelige blikke efter nabobordets Scampi.

 

Der arbejdes i det åbne køkken i restauranten. PR-foto

 

Herefords bøffer

Til hovedret vælger vi mørbrad og ribeye. De er stegt perfekt, men kvaliteten skuffer en anelse. Her er vi ikke på højde med de bedste i byen. Saucerne skal købes ved siden af, tilgengæld er kartofler inkluderet. Det er meget rimeligt for kartoflerne imponerer ikke, imens saucerne sidder lige i skabet. Bearnaisen er tydeligt fra sifon, en let og luftig udgave med estragon drys på toppen.

 

Seghesio er iblandt de bedste når det kommer til Zinfandel. Denne havde dog været åbnet for længe: 20 dage. Det var tydeligt i smag og duft, men også på etiketten hvor den opmærksomme allerede har set åbningsdatoen noteret øverst til højre. En ærgelig og uelegant svipser.

 

Salatbaren er lukket i denne tid, men det passer mig glimrende for de grønne serveringer er langt over min forestilling om en salatbar. Bedst er den græske salat hvor råvarerne er af høj kvalietet og helt friske. Friskheden eller mere præcist sprødheden går igen i en spidskålssalat med en mormor-agtig dressing, hvor de sprøde bønner og radisser giver crunch imens bronzefennikelen giver kant.

 

En sprød og frisk salat, der på inegn måde lod os længes efter den lukkede salatbar.

 

Blomkålen havde fået en anelse for meget og smøret for lidt. Det efterlod en lidt fad smag af ikke-brunet smør sammen med en sart tone af veldoseret trøffel-olie. For meget havde de små super lækre padrones-pebre også fået, men der er ikke langt til mål. For mig er A Hereford Beefstouw på vej i den rigtige retning, måske inspireret af deres nye Københavner-koncept: Restaurant Bøf, hvor man har gjort op med det falske dilemma, som flere steakhouses synes at lide under: gode bøffer eller gode grøntsager. Her er de på vej imod både-og – det er en fornøjelse!

 

Det var ikke bøfferne, men alt det uden om, der impomerer denne aften på A Herefod Beefstouw. PR-foto

 

Til hovedretten fik vi et glas amarone og et glas zinfandel. Amaronen fremgik af tavlen, imens zinfandelen ikke fremgik som en mulighed. Mulighederne var generelt små, når det kommer til vin på glas. Vinkortet er primært af egen import. Det gør det svært at vurdere, men det har en god størrelse. Det er sammensat til bøf med en del klassiske rødvine, men også lidt udfordringer hist og her.

 

Kortet havde flere steder for lidt information til at man som gæst kan gennemskue hvad man bestiller. Det er Dauvissats Chablis et fint eksempel på. For vinkendere vil efternavnet Dauvissat pege på Vincent Dauvissat ligeså sikkert som Vuitton vil pege på Louis Vuitton for modekendere. Her blev jeg snydt, for på A Hereford Beefstouw importerer man Agnes et Didier Dauvissat. Det, og andet, burde man gøre opmærksom på i kortet.

 

Når enden er god

Jeg havde spottet at der på tavlen stod Gateau Marcel, der er en bagt chokoladekage med ubagt chokolademousse på toppen, samt at der blev anbefalet et glas Riesling Auslese dertil. Jeg bestemte mig for at prøve chokoladekagen, men bad om et glas portvin til, det går nemlig skønt med en tung chokoladekage.

 

Min medspiser derimod ramte endnu en tableside servering med A Herefords Beefstouw signatur(is)dessert. Den passede bedre til Auslesen, så den fik vi også prøvet. Desserterne var udsøgte. På min tallerken var der foruden en svulstig chokoladekage en lækker bær-sorbet og selv krokanten, hvis formål blot er at få isen til ikke at trille, smagte fantastisk og var sprød og knasende.

 

Signaturdesserten anrettes ved bordet. En is-dessert hvor der var kælet for hvert element. Det var værtskabet, der denne aften var omdrejningspunktet for oplevelsen.

 

Vurdering

Vi betalte 1.868 kroner for 2 forretter, 1 østers, 6 glas vin, 2 bøffer med sauce, 4 sides og 2 desserter. Det er i den høje ende af midterrestuaranterne, men A Hereford Beefstouw leverede også en oplevelse, som matcher prisen.

 

Maden var generelt god. Her er mange fine klassikere, som jeg forestiller mig, at ikke så få familier har traditioner omkring. Det er skønt med et bøfhus, der serverer sæson- og tavleretter så aktivt. Det løfter særligt i den grønne afdeling hvor A Hereford Beefstouw skiller sig positivt ud. Forretter og desserter sad lige i skabet, imens vi desværre ikke var vilde med noget så vitalt som kartoflerne til hovedretten.

 

På vinsiden er det stort set kun egenimport, med fokus på hele flasker. Glaskortet er til den kedelige side, men de kan mere hvis man spørger.

 

Jeg kan godt irriteres over, at jeg har et tomt glas til forretten, at smørret ikke bliver skiftet, eller at dessertvinen er uheldigt matchet til desserten. De tjenerfaglige dyder er måske ikke i højsædet, men istedet mestrede tjernerne noget, som alle tjenere stræber efter: at være den gode vært. Det var tydeligt at de ville os det bedste fra start til slut. Det betød at vi kunne lænes os tilbage og bare nyde mad, vin og værtsskab.

 

A Hereford Beefstouw

Kannikegade 10 – 12
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 13 53 25

 

Restaurant Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev