Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

Af anders@sommersangdigital.dk

Neem Deli i Risskov serverer asiatisk mad med friske råvarer. Det halter en smule med finishen og tilberedningen, men faktum er: det er et hyggeligt og anbefalelsesværdigt sted, hvis man vil ud at spise på budget i Risskov.

 

Jagten på spisesteder på budget

Sommeren brager derudaf, og vores jagt på gode spisesteder på budget fortsætter ufortrødent. Her ligger blandt andet Neem Deli, som vi havde hørt var et besøg værd.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

 

Asiatiske snacks

Man kan vælge enten at spise sin mad derude eller, som mange gjorde, tage det med sig.

Vi bestilte 2 snacks, 2 forretter og 2 hovedretter for at teste menuen. 

Vi begyndte med Edamamebønner og Sweet Potato Chips til hver en pris af 45 kroner. Edamamebønnerne blev serveret med groft salt og limeskiver. De smagte fint og lidt som ærter.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

Chipsene var det, der skilte sig ud. De blev serveret med en asiatisk inspireret saltet ingefær-karamelsauce. Jeg havde svært ved at gennemskue, hvordan de havde lavet chipsene, men de var helt perfekt sprøde med en flot orange farve. Karamelsaucen havde et tydeligt asiatisk touch og mindede mest af alt om en honning, hvor ingefæren spillede en god birolle. En lækker snack.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

 

Forretterne

Til forret bestilte vi 2 stk. sate for 55 kroner for 2 stk. og 4 stk. Summer rolls med sprød reje til 65 kroner.

Sate er et asiatisk kyllingespyd, der havde fået en marinade, som mest af alt smagte af karry. Dertil blev serveret en peanutsauce, som dog også var meget domineret af karry. Det gav altså ikke så meget til retten, og selvom kyllingen var perfekt stegt og saftig, så blev karryen lidt for dominerende til min smag.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

De Summer rolls vi fik var inspireret af vietnamesiske forårsruller, som er rispapir, der er fyldt med forskellige elementer. Jeg er stor fan af vietnamesiske forårsruller, og derfor glædede jeg mig også til dem.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

Første indtryk var, at de var store. Meget store. De var fyldt med en masse friske grøntsager, salat, risnudler og en enkelt sprød reje. Der var så meget grønt i rullerne, at rejen nærmest blev væk. Ja, den forsvandt faktisk totalt i smagen. Især fordi der var mynte i, som totalt overtog smagen. Der var simpelthen ikke noget til at spille op imod mynten. Det var ærgerligt.

 

Men grøntsagerne var friske og sprøde i sig selv. Rullerne skulle dog efter min mening måske kun være fyldt halvt op. Der blev serveret en Hoisin dip til, som til gengæld sad lige i skabet og smagte perfekt af sesam, og gav retten en ny dimension.

 

Klassiske asiatiske retter til hovedret

Af hovedretter bestilte vi Chicken Cashew og en Pad Thai med kylling. Generelt om de to retter vil jeg sige, at det er store portioner, og man kan sagtens blive mæt af en hovedret. Det er klassiske retter, og især Pad Thai fik jeg meget af, da jeg for 6 år siden var på rundrejse i blandt andet Thailand.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

Chicken Cashew blev serveret med ris ved siden af, og i retten var der kylling og friske grøntsager, som var stegt i en wok med en sød og spicy chilisauce. Kyllingen var god, grøntsagerne kunne man stadig smage var friske og havde bid, og saucen havde en masse smag, men måtte godt have været en smule mere spicy. Den var toppet med knuste cashewnødder, som gav en god crunch til retten. Alt i alt en god ret som jeg godt kunne finde på at bestille en anden gang.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

 

Power på drengen

Retten Pad Thai havde til gengæld fået alt det spice, som den første ret ikke havde. Hold nu op, den havde power, og for mig var den for stærk især på sådan en sommerdag. Min medspiser, som har været i Kina, syntes dog, at det var helt perfekt.

Neem Deli: Asiatisk fusionskøkken med store portioner og gode priser

Så det er et godt eksempel på, at det selvfølgelig er meget individuelt. I retten var der risnudler, som havde fået lidt for meget og savnede bid, grøntsager og kylling samt jordnødder, der var stegt i wok. Grøntsagerne var friske, hvilket, jeg synes, er meget vigtigt. Men jeg synes, det var svært at smage dem igennem styrken i retten. Dog snakkede vi begge om, at vi godt kunne have brugt noget soya på bordet. Det var faktisk generelt, at vi godt kunne have brugt lidt forskellige saucer, men især soya, til at supplere retterne.

Retten var toppet af med en omelet, der var hakket op, samt lime på toppen. Omeletten var lidt neutral, og dens eneste rolle var at give mere fylde til retten.

 

Vurdering

Neem Deli har et asiatisk fusionskøkken, som serverer fin mad og store portioner i flotte omgivelser i Risskov. Deres snacks var gode og kan være godt som en lille starter, hvis man er ude at spise. Hvis du er ude at spise på budget, vil jeg dog anbefale at springe forretterne over, da jeg ikke synes, vi fik nok for pengene, men samtidig var hovedretterne også i en sådan størrelse, at forretterne sagtens kan springes over, hvis du bare vil være almindelig mæt.

 

Spørg evt. hvor stærk retten er, hvis du er i tvivl om, hvor meget spice du kan klare. Retterne bærer præg af friske råvarer, og det er generelt veltilberedt. Måske det er til den dyre side i forhold til ingredienserne, men det er absolut et besøg værd. En klokkeklar anbefaling herfra.

 

 

NEEM Asian Deli

Skolesvinget 1a
8240 Risskov
Website

 

Del artikel

Andre læser også