//Livemusik og koncerter

Anmeldelse NS19: New Order leverede klasse koncert og lod musikken tale

Det musikalske hovednavn New Order leverede en opvisning i, hvordan man giver koncert og lader musikken tale. Kontakten til publikum var minimal, men musikken kan man ikke sætte en finger på, og vi kom igennem en sand hitparade.

 

 

Der lød et jubelbrøl, da New Order kom på scenen. Forsangeren, Bernard Sumner, vinkede ud til publikum og efter ordet “Hello”, gik koncerten i gang.

 

Velklingende popsange

Lyden var exceptionel god, og de erfarne herrer fra Manchester viste kunsten at spille musik. Det elektroniske udtryk og de velklingende popsange flød ud gennem højtalerne. Bernard Sumners stemme holder stadig. Han var i topform. Velsyngende og af og til med enkelte dansetrin.

 

Dansefest

Aldrig har jeg set NorthSide danse så meget. Publikum i alle aldre dansede rundt på hele pladsen til hit som “True Faith”, der også fik gang i hænderne på publikum foran scenen. “Blue Monday” skabte fællessang, og i det udødelige hit “Temptation” nåede vi klimaks.

 

Hyldest til Ian Curtis

Som ekstranummer kom klassikeren “Love Will Tear Us Apart”. En hyldest til det gamle band Joy division og afdøde Ian Curtis. Med ordene “Thank you Denmark. Good Night. It´s been such a pleasure to play here. You are an amazing audience. We love you Denmark”, forlod New Order scenen til store klapsalver.

 

Festen ville ingen ende tage

Publikum gik syngende fra koncerten og dansede kædedans, mens de sang “Love Will Tear Us Apart”. Det var virkelig en god koncert uden det store show. Det var klasse musik med fantastisk stemning, der udløser 5 stjerner.

Find vej

Rutevejledning

Livemusik og koncerter Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev