Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

Af Freja Dumont

Oh Land med sangerinden, Nanna Øland Fabricius, i front var med på NS19 på et afbud. Bandet First Aid Kit aflyste og Oh Land trådte til. Det blev dog ikke til den store fest. Mange flotte numre, og Nannas smukke stemme kom til udtryk, men det faldt til jorden til NS19.

 

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

 

Som en engel

Iført hvid kjole og et tyl slæb med sorte prikker kom Nanna på scenen. Typisk Oh Land stil. Hun satte sig ved flyglet og slog tonerne an til “Human error” fra det nye album. En stille sang, der stod nøgen og enkelt med kun klaver, trommer og keyboard og Nannas klare og rene stemme. Sangen blev fulgt op af ordene “NorthSide, hvor er det fantastisk at se så mange mennesker. I ser smukke og en lille smule våde ud. Har I det godt?”. Derefter rejste hun sig fra flyglet og sang “Perfection. I sangen “Wolf and I”, der er endnu en stille sang, som bæres af Nannas store og flotte stemme, sluttede hun af med linjen “in my dress NorthSide and I” hvilket vakte jubel på plænen.

 

Nyt og gammelt

Oh Land spillede mange af de nye numre denne eftermiddag. Det var hun selv glad for, men lørdag på NorthSide var det en anelse for stillestående. Til sidst i koncerten kom de gamle numre frem, hvilket fik publikum op i gear. For at ære First Aid Kit spillede de et af deres numre” Fireworks”. God stil.

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

 

Endelig kom der gang i den

Først 45 minutter inde i koncerten kom der gang i numrene, Nanna og publikum. Nummeret  “Renaissance girls” fik publikum til at synge med. I “Son of a gun” og “White nights” hoppede Nanna i starten i takt til beatet og blev mere levende på scenen, hvilket smittede af på publikum, der hoppede med og sang. Afslutningsvis blev nummeret “Open” spillet. Ærgerligt, at Oh Land stoppede den fest, der lige var startet. Nummeret var smukt, men stille og publikum faldt igen tilbage i døsen.

 

Bandet spillede godt, men det var ikke energi, de udstrålede. Oh Land kom aldrig helt ud over scenekanten. De få gange hun henvendte sig var for at sige tak, og først til sidst var der kontakt, med ekkosang.

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

 

Vurdering

Oh Land kan synge – det skal der ikke herske tvivl om. På flyglet viste hun også talent og indlevelse. Musikalsk set er der meget at komme efter. Desværre blev koncerten meget stillestående. Passende til en chill out søndag – men ikke på NorthSide en lørdag. Opfordringen fra værterne til publikum om at være stille under koncerten lykkedes ikke. Forståeligt nok. Koncerten passede bedre til en intim koncert end en festival. På trods af det trækker musikaliteten og Oh Lands flotte stemme koncerten op på på 3 stjerner

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

Anmeldelse NS19: Oh Land fik ikke publikum op at ringe 

 

Del artikel

Andre læser også