Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odensegades Smørrebrød – en perle fra en svunden tid

Af Line Ingwar Karlsen

På Frederiksbjerg i Aarhus ligger en smørrebrødsbutik. En af den slags som hører fortiden til. En tidslomme. Et stykke aarhushistorie. Personalet er venligt og forklarende. De kender mange af kunderne. Flere af dem kommer her hver dag. Jeg er selv en af dem, som besøger Odensegades Smørrebrødsbutik jævnligt. Ud over smørrebrød sælges der også kød. Dog er udvalget begrænset. Det er mest smørrebrød, det handler om.

 

Sympatiske priser

Stykkerne er i tre priskategorier. 10, 15 og enkelte til 20 kroner. Hvis du bestiller seks stykker uspecificeret, får du dem til 40 kroner. Fire stykker løber op i 32 kroner.

En kasse smørrebrød fra Odensegades Smørrebrød i Aarhus_

Vi testede langt fra hele udvalget den dag. Det er stort. Den dag blev det til oksebryst med peberrod, æg og rejer, roastbeef med remoulade og hjemmeristet løg, spegepølse, kartoffelmad med nye, danske kartofler, leverpostej med surt. 11 stykker bestilte vi. Prisen løb op i 160 kroner. Det er der ikke noget at sige til.

En rejemad fra Odensegades SmørrebrødEt stykke med Oksebryst fra Odensegades Smørrebrød i Aarhus_

 

Der var value for money her. Vi snakkede om, at priserne ikke helt har fulgt med prisudviklingen. Men det er kun et plus for forbrugerne.

Et stykke med roastbeef fra Odensegades Smørrebrød i Aarhus_ Et stykke med rullepølse fra Odensegades Smørrebrød i Aarhus_

 

Madpakken, der slår det meste junkfood

Når man tænker på, hvad en Big Mac menu koster, og hvor ringe råvarerne er, for ikke at tale om smagen. Ja, så er det tankevækkende, at du kan få seks håndmadder med hjemmelavet pålæg til 40 kroner. Til den pris får du både smag, fin kvalitet og noget dansk madhistorie. Mange af kunderne køber en af madpakkerne. Håndmadderne eller smørrebrødet er smurt. Derfor går det tjept med med betjeningen. Kunderne er et bredt udsnit af befolkningen. Her kommer fabrikanten, maleren, tømreren, advokaten, fiskeren, tandlægen, den polske bygningsarbejder, skolelæren, pensionisten plus en del studerende. Udsnittet er repræsentativt på den livsbekræftende måde.
Dagnes øl til vores smørrebrød

 

Parkering ved hoveddøren

Nu vælter Aarhus jo ikke ligefrem i parkeringspladser, så derfor er det befriende, at man nemt kan holde i Odensegade og smutte ind efter lidt mad. Det er et plus, som ikke skal undervurderes. Åbningstiderne er ikke helt tidstypiske. Butikken åbner klokken 6.00 hver dag, og lukker igen klokken 15.00. Forvent der er lidt kø og ventetid omkring frokost.

Odensegades Smørrebrød i Aarhus_

 

Vores vurdering

Smørrebrødet, eller håndmadderne om du vil, er klassiske med stort K. Der er intet moderne over dem. Det er heller ikke meningen. En stor del af pålægget er hjemmelavet. Skiverne var tykke. De er ikke nærige med pålægget. Hvis du vil opleve en af de sidste “rigtige” smørrebrødsbutikker, så er Odensegades Smørrebrød er must. Den lever sit stille liv. Bliv ved med det. Priserne er gode. Du får noget for pengene her. Tidsløse danske håndmadder, som vor bedsteforældre lavede dem.

 

Odensegades Smørrebrød

Odensegade 35
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 39 70

 

 

Del artikel

Andre læser også