Plácido Domingo: Udtryksfuldt og med enorm stemmepragt talte sangene for sig selv
Musikhusets Store Sal i Aarhus var fyldt til bristepunktet både i salen og på scenen, da verdenskendte Plácido Domingo gav en knap tre timers lang koncert. Mange års sang har ikke sat sig synderligt på den knap 78-åriges stemme, og vi blev fra første tone betaget og blændet af en stemmepragt, der fyldte Store Sal på smukkeste vis. Vi fik en af de helt store musikalske oplevelser denne aften.
MAV Symphony Orchestra fra Budapest havde taget plads på scenen. Instrumenterne blev stemt, og dirigenten, Eugene Kohn, satte orkesteret i gang med det første nummer. Til stort bifald kom Placido Domingo på scenen. Fra Wagners Die Walküre blev “Winterstürme” dramatisk fremført. Domingo hviler i musikken og intonerer perfekt. Hans vibrato er som fuglens trille, uanset hvilken genre han bevæger sig i. Smukt!
Stemmepragt der fyldte salen
Plácido Domingo debuterede i 1961 og er kendt for sin velklingende stemmepragt og dramatiske vokale udtryk. Manden har karisma og charme. Han synger med en elegance og udtryksfuldhed, der misundes af mange. På trods af en forkølelse denne aften sang han ubesværet, med et naturligt overskud, og en fylde der hang længe i Musikhusets koncertsal.
Sopraner
Den spanske operasanger fik selskab af to sopranerne, Camila Titinger og Andrea Rost, der på ægte sydlandsk facon blev hentet og sendt afsted med kind- og håndkys af Domingo eller dirigenten. Niveauet var højt og duetterne med Domingo gav ekstra kvalitet til koncerten.
Første stående bifald
Også tre unge violinister fra Domingos talentprogram Virtuosos var med i koncerten. Søskendeparret Amira og Mariam Abouzahra samt Teo Gertler. Domingo tog dirigentstokken i hånden og optrådte som dirigent. Scenevante, talentfulde og teknisk velfunderede begejstrede børnene publikum, og 10-årige Teo fik aftenens første stående bifald.
Fra Verdi til My fair Lady
Programmet var krævende og repertoiret bredt. Første del bestod af klassiske sange med komponister som Wagner og Verdi. Ikke et ord blev der sagt undervejs. Musikken og sangene talte. Dejligt, at det ikke blev mere stand-up end koncert, som nogle musikere har tendens til. Men et “hej” eller “tak” kunne da ikke skade!
Efter pausen kom også populærmusik på repertoiret. Sange fra West side story og My Fair Lady. Domingo fandt en seddel frem, hvorfra han læste højt, hvor glad han var for at være i vores land og vores by. Nok har sangeren en vis alder, men at sætte sig ind i hvilket land og hvilken by man er i burde være muligt.
Råb: Bravo og dacapo
Plácido Domingo blev mere løssluppen undervejs og opfordrede publikum til at klappe og synge med til sidst i koncerten, hvor han selv både dansede og flirtede med sangerinderne og publikum. Efter flere ekstranumre, bravo og dacapo-råb samt stående bifald efter de sidste 4 numre, tog han orkestrets kvindelige cellist under armen og forlod salen.
En oplevelse af de store
Det var en sand fornøjelse, at opleve Plácido Domingo. Han levede sig ind i sangene, viste følelser, dramatik og nød hvert et minut – det samme gjorde vi. Stemmen gik ind under huden, og selv om vi ikke forstod alle teksterne, mærkede vi, gennem dramatikken, stemningen og følelserne.
Af kritikpunkter er der ikke mange. Men at sætte sig ind i, hvor koncerten finder sted, og at lære det man vil sige udenad, er da ikke for meget at forlange.
Flere sange sunget af Plácido Domingo er at foretrække. Jeg var kommet for at høre ham!
En enkelt gang gik det galt for orkesteret og dirigenten i slutningen af et nummer, men det blev reddet på professionelt vis.
Det kan dog ikke tage den store oplevelse, det var at høre Plácido Domingo, fra os. Denne koncert går over i historien og udløser 5 stjerner herfra.
