Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

Af Jeppe Honoré

Pligten Kalder leverede onsdag eftermiddag et skævt indslag, hvis lige næppe findes, til årets Smukfest. Med improviseret dialog og underfundig lyrik tilsat orgel og klarinet blev dagen startet perfekt for de fremmødte.

 

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

 

Næppe alle er klar over det. Når Johan Olsen ikke turnerer land og rige rundt med Magtens Korridorer, befinder han sig i et lille sidegesjæft, der kalder sig Pligten Kalder. Udover gadedrengen fra Vesterbro består projektet af radiovært Torben Steno. Projektet i sig selv er en mærkværdig størrelse, men ikke desto mindre optrådte de på Smukfests lille Sherwood-scene, som var det et brunt værtshus i hjembyen.

 

Improviseret og sjovt

Meget kan man kalde Pligten Kalders optræden, men en typisk koncert var det ikke. Nok spillede de musik, men der blev også snakket og danset akavet. Især var det morsomt, når Torben Steno startede sin talestrøm om alt og intet. Johan Olsen læste sågar op af Ulla Terkelsens selvbiografi til stor overraskelse for de fremmødte. Hvad grunden var, ved jeg ikke, men malplaceret og sjovt var det, og det passede helt perfekt til den afslappede festivalstemning.

 

Musikalske absurdigheder

Projektet startede helt tilbage i 2007, og musikalsk set er der ikke mange hits at komme efter. Johan Olsen har dog med sin rockstemme en naturlig gennemslagskraft, der går rent ind. Med sig havde de desuden både klarinet og kontrabas spillet af hhv. Torben Jessen og Søren Mikkelsen. Det gav de simple numre et stærkere musikalsk islæt. Især historien om de tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november er finurlig og sjov og gav anledning til fællessang hos de få publikummer, der har dyrket projektet. Når Shu-bi-dua spillede “Hvalborg” var det tradition, at publikum smed kiks på scenen. Til Pligten Kalder er kiksene skiftet ud med gammeldags mønter. Var der nogen, der sagde gadeorkester?

 

Vurdering

Pligten Kalder lever højt på projekts personligheder og rendyrket improviseret samtale bandmedlemmerne i mellem. Koncerten havde muligvis fungeret bedre indendørs, men omvendt er Smukfest et perfekt sted for finurlige og skæve indslag. Musikalsk var der flere bommerter, men det er lige meget. Vi takker for en personlig og ualmindelig uperfektionistisk oplevelse. Pligten Kalder, og det er vores pligt at hylde det uperfekte. 

 

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

 

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

Anmeldelse af Pligten Kalder: Levende lokumspoesi midt i Bøgeskoven

 

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også