Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et potentielt stamsted: Fratelli – når Trøjborg viser sig fra sin gode side

Af Line Ingwar Karlsen

Fratelli ligger i Tordenskjoldsgade – i den øverste ende af gaden. Skråt over for Café Ziggy ligger det lille pizzaria, der også har andet end pizza på menukortet. Der er restaurant i den ene del, og takeaway i den anden del. Umiddelbart gør Fratelli ikke meget væsen ud af sig. Men når du træder to trin ned, og ind ad døren, venter der dig en sjælden hjertevarm modtagelse. Du fornemmer med det samme, at der er stolthed i rummet. Altså på den måde, at man går op i det, man laver, og tager det seriøst. Maden fra Fratelli er populær. Især deres takeaway. Der var kø, og der kom hele tiden kunder og hentede mad.

Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Enten – eller

Der er langt mellem de gode pizza-steder i Aarhus. Alt for langt, er vi flere, som mener. Men en håndfuld skiller sig ud. En af dem er Fratelli. Jeg har spist der et par gange, og jeg kan godt lide deres mad – og ikke mindst stemningen. Om Fratelli er autentisk italiensk, ved jeg ikke, men deres mad er helt sikkert inspireret af Italien – og deres pizzaer smager bedre end en stor del af dem, vi spiser i Italien. Størstedelen af råvarerne er ligeledes importeret fra Italien.

En glad pizzamand fra Fratelli på Trøjborg

Helt sikkert noget for alle

Om alle pizzariaer har lavet et manifest, hvor de har bestemt, at alle pizzaer skal have et nummer efterfulgt af et navn, ved jeg ikke, men sådan er det stort set alle steder. Også her. Vi bestilte 6 pizzaer, en sandwich og en omgang antipasto misti, som bestod af to forskellige slags salami, parmaskinke, pecorino ost, lidt salat med parmesan, pesto og brød til 45 kroner.

En omgang antipasto misti hos Fratelli på Trøjborg

De fire pizzaer var Salsiccia 2 med tomatsauce, mozzarella, salsiccia pølser, svampe og rødløg til 80 kroner.

Salsiccia 2 hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Nummer 13 hed Mafia. Igen med tomatsauce, mozzarella, milano-salami, parmaskinke, parmesan og rucola til 85 kroner.

Nummer 13 hed Mafia - Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Den tredje, Pizza Speck, var med tomatsauce, mozzarella, røget lufttørret skinke, artiskok og hvidløgsolie til 75 kroner.

Pizza Speck hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Bresaola med nummer 35 var med mozzarella, Bresaola, parmesan, tomatsauce og rucola til 80 kroner. En klassisk pizza. Vi tunede den med hvidløg og chilisauce, hvilket klart kan anbefales. Generelt smagte de godt. De var ikke overdynget med tomatsauce, og ingen af dem var “våde”.

Bresaola, nummer 35 hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Fratelli laver pizzaerne på gammeldags manér. Her er ingen af de moderne trykkemaskiner til at presse pizzabundene ud med. Bundene er lavet på den hårde måde – med hænderne. Det gør, at de er noget tyndere, end dem vi typisk ser presset på maskinerne. Men lidt tyndere, end dem vi fik, ville ikke gøre mig noget.

Chili og hvidløg hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Nogle af gæsterne spiste sandwich. Det så lækkert ud. Af ren og skær nysgerrighed bestilte vi en sandwich med kalvefilet mayonnaise, salat, tomat og cornichoner. Prisen var 50 kroner. Lækkert, sprødt brød og godt med kød i. En gennemført sandwich, som smagte godt – rigtig godt endda.

Sandwich med kalvefilet hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Ingen øl i restauranten – endnu

Drikkevarerne står i køleskabe i det første lokale, du træder ind i. Forskellige italienske varianter. Vi havde udset os to øl, men da alkohol ikke må nydes i pizzeriaet, men kun købes med hjem, valgte vi vand og San Pellegrino til 20 kroner stykket. Tjeneren fortalte, at de regnede med, at inden længe ville gæsterne kunne drikke øl og vin i restauranten.

Skinke og pølser i skabet hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

En oase – hvor stress er et fremmedord, som de ikke ved, hvad betyder

Tiden står stille her. Der er to rå lokaler. Et, hvor de mange folk, der kommer forbi efter takeaway, venter. Her springer diverse italienske pølser i øjnene. I det andet lyder afdæmpet musik, mørke borde, stole og sofaer med puder samt fotos på væggene pryder.

Lyset kommer fra nøgne pærer, der hænger ned i tykke tove. Der er plads til 20 gæster. En  afslappet stemning, hvor man helt naturligt slapper af.

Hyggelig indretning hos Fratelli på Trøjborg - Aarhus Update

Hvad er det så, Fratelli kan?

Først og fremmest er de sig selv. Stilen er italiensk. Maden er ærlig, uden at være fanatisk og snobbet. Fokus er på, det smager godt. Bundene er lidt tykkere end de tyndeste i byen. Fokus er på hygge – og at alle skal have det god. Betjeningen er sød, smilende og utrolig venlig. De tager sig tid til gæsterne, selv om det kan betyde lidt ventetid. Men det er befriende. De snakker med alle, og virker oprigtig interesseret i en. De husker kunderne, og er oprigtig glade. Maden fra Fratelli er populær. Især deres takeaway. Der var kø, og der kom hele tiden kunder og hentede mad. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vil skal spise hos Fratelli.

En stor anbefaling herfra!

 

Vi har flere gange fået maden bragt fra Fratelli, hvilket vi også giver vores bedste anbefaling. Det var Just Eat som leverede maden, og de er gode til at overholde den aftalte tid.

Du kan bestille din mad her som takeaway:

Tordenskjoldsgade på en god dag - Aarhus Update

Fratelli

Tordenskjoldsgade 81
8200 Aarhus N
Mail: fratellipizza81@gmail.com
Telefon: +45 32 18 44 04
Website: 

[mappress mapid=”739″]

Del artikel

Andre læser også