Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

Af Pernille Søborg

En god pub er mere end øl, cider, whiskey og drinks. Det er blandt andet kaffe, brunch og mad. En af de store spillere på pub-markedet er Tir na Nog i Frederiksgade. De begyndte for et par måneder siden med at lave pizzaer i et hjørne hos The Merchant Room. Det satte vi os for at teste på den dag, hvor vi alligevel var til pianobar.

 

Online bestilling

Konceptet er lidt moderne, men ganske enkelt og smart, når man kender det. Du bestiller og betaler via din mobiltelefon. Når du har betalt, får du et nummer og efterfølgende en sms, når din eller dine pizzaer er klar. Det gør, at du slipper for lange køer, og dermed misser en god fodboldkamp eller samværet ved bordet. Maden er altid brandvarm – og pizza skal serveres rygende varme. Der var fuldt hus, og det giver selvsagt noget ventetid, men sådan er det. Der er en enhedspris på 65 kroner for pizza uanset, hvilken pizza du vælger.

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Vi bestilte fire forskellige pizzaer

Udvalget er stramt. Her er ikke et alenlangt menukort, og tak for det. For dem, som er kommet på her, er knivskarpe, og jeg har det også ret svært med store menukort, da det ofte fortæller, at man ikke er skarp, på det man laver. Det fungerer sjældent med 50 valgmuligheder på menuen.

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Her har pizzaerne numre

Ofte har pizzaerne navne, men det pjat gider man ikke her. Her bruges tal. Pizza nummer 5 med mozzarella, Napoli-salami, aubergine, parmesan og olivenolie. Bunden var nok omkring 5 millimeter tyk og flot sprød. Den passede til mængden af toppings. Første test på en pizza med aubergine er, om den er våd og har afgivet væske til bunden. Det var den her ikke, og den havde en perfekt konsistens. Det er omtanke og præcision, hvilket trækker voldsomt op.

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

Salamien var beskrevet som værende spicy, men det var den ikke. Lidt småvarm, men den smagte forrygende godt. Lidt mere knald på smagen ville have været på sin plads. Men det er smag og behag. 

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Kød i rigelige mængder 

Pizza nummer 3 med mozzarella, friske tomater, parmesan, bresaola, rucola og olivenolie. En visuel flot sag, der ramte min smag. Kødet var mørt, og de friske tomater var heldigvis ikke fra Danmark, men fra Sydeuropa. Tak for det! Tomater fra Danmark dyrket i drivhuse smager af vand. Og vand hører ikke til på en pizza. Basta! Parmesanen gav et godt pift til kødet. Hvis du er i tvivl, så vælg nummer 3. Den rammer de fleste som elsker mørt kød på deres pizza. 

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

En vinder-pizza

Pizza nummer 4 med mozzarella, parmaskinke, rucola, parmesan og olivenolie. Skinken tog opmærksomheden her. Med rette, for den smagte forrygende godt. Mør som smør og med fedtkant på. Tak for det, for det giver smag. Den var rygende varm, og mikset af olivenolie og skinke var genial. 

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Fint spark på smagen 

Pizza nummer 6 med mozzarella, salsiccia pølse (her i form af krydret italiensk fars), friske tomater, champignon og olivenolie. Det er en harmonisk pizza, vi har med at gøre. Ikke voldsom spicy som salsiccia godt kan være. En klassisk omgang som kan spises døgnet rundt.

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Manden bag disken er blandt de bedste i Aarhus

Manden i hjørnet driver i dag også Fratelli Pizzeria på Trøjborg og i Vestergade. I 2017 blev de kåret til byens bedste pizzaer ved en stor læserafstemning i Smag Aarhus. Derefter kom der endnu flere kunder til den lille pizza-restaurant på Trøjborg. Senest har Fratelli Pizzeria udvidet med en restaurant i Vestergade, og nu er de også i hjørnet hos The Merchant Room (der hvor The Merchant Barbershop, før lå).

 

Både takeaway og inhouse

Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at pizzaerne mest er til gæsterne hos Tir Na Nóg. Det er de også på en måde, men der kommer også rigtig mange og henter dem som takeaway. Så alle er velkomne, og hvis du har hentet app’en, så kan du bestille og betale hjemmefra. Det er hurtigere, og så ved du, hvornår din mad er færdig, sådan cirka. 

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Udvalget af drikkevarer er kæmpestort

Ofte er udvalget af drikkevarer på pizza-restauranter ret tamt, og sparsomt. Det er på ingen måde tilfældet hos Tir na Nog. Her er udvalget stort. Jeg fristes til at sige ualmindelig stort. Der er over 50 forskellige øl at vælge imellem, plus vin, Champagne, drinks og diverse non-alkohol drikke. Priserne er sympatiske. Det tæller markant op i min karakterbog. 

Kendernes gemte: Vores nye stam-pizzajoint ligger i hjørnet på en pub

 

Dommen

En helt igennem god oplevelse at spise og drikke her. Det er en af de store anbefalinger, vi må af med. Og sådan må det blive. Dette til trods for, at vi ikke var her for at anmelde pizza, men de var overraskende gode. 

 

Godt:

    • Sprøde bunde – vi var vilde med tykkelsen
    • Brandvarme ved servering, hvilket trækker op
    • Utrolig venlig og sød betjening
    • Perfekt dosering af toppings, som matchede tykkelse
    • Præcis udvalg og ikke for stort. Dejligt med fokus
    • Effektiv måde at bestille og betale på. Ingen spildtid
    • Yderst sympatiske priser. 65 kroner er en god pris for en veltilberedt pizza.

 

Ikke godt:

    • Der kan til tider være pænt lang ventetid 
    • Vi spiste mest med fingrene, men der er sløv bambus-træbestik, hvis du er til det. (Men det er bæredygtigt og miljøvenligt)
    • Til tider er der meget larm. Det er jo en pub og en sportsbar, så det må man forvente. Det er smag og behag om det tæller op eller ned. Bare du ved det, og vi opsøgte det jo selv.

 

Min erfaring er, at pub-mad i Aarhus ofte er af ringe kvalitet, men med den her oplevelse, så er den påstand manet til jorden. Fratelli Pizzeria og Tir na Nog har fundet en melodi, som virker. Jeg er vild med deres pizzaer, og de kandiderer igen til de bedste i Aarhus 2020. Men det får vi at se, når vi senere på året uddeler Aarhus Update Prisen for bedste pizzaer i Aarhus. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Fratelli-folkene kan deres kram.

 

 

Pizzamanden hos Tir na Nog i The Merchant Room 

Frederiksgade 38-40
8000 Aarhus C
Website:

 

Del artikel

Andre læser også