Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

Af anders@sommersangdigital.dk

Her har du tre vine, som skiller sig ud fra mængden. Deres formål er forskelligt, men de er alle en stor oplevelse at drikke.

 

En outstanding carmenère

2015 KAI, Carmenere, Viña Errazuriz, Colchagua, Chile

Vinspecialisten: 1.350  kr. pr. fl. 

 

I Chile har man ligesom i nabolandet en signaturdrue. I Argentina er det Malbec og i Chile er det Carmenère. En drue Chilenerne har et noget ambivalent forhold til. Den blev plantet i stor stil som Merlot, men i 1994 opdagede man at det ikke var Merlot, men derimod den beslægtede Carmenère. En drue med en mindre pleasende karakter og som kræver mere for at levere god kvalitet. Det betyder at den i dag oftest ses som en billig vin i supermarkedet og at smagen desværre ofte bekræfter den billige pris.

 

Carmenere kan give fantastisk kvalitet når bare den får lov. Så viser den at den kan meget mere end blot at smage af peberfrugt, tomatblade og grønne toner. Med modenhed udvikles der et væld af rød og mørk frugt imens peberfrugten, tomatbladet og de grønne toner bliver underspillet.

 

Jeg er i Chile med det samme jeg dufter denne vin. Duften af ekstremt modne solbær der næsten kammer over i ren Ribena. Bag denne duft, der ofte får lov at stå alene er der pakket en enorm mængde frugt og fad ind. Vi finder Carmenères signatur i form af rød peber sammen med blandt andet tobak og lakrids. Smagen er stor og dyb med modne mørke bær, et velintegreret fad, som leverer vanillie og krydderier. Tanninerne er finkornede og polerede. Der er en flot længde på – et outstanding eksempel på Carmenère.

6 stjerner

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

Stor kompleksitet fra middelmådighedens australsk højborg


2011 De Bortoli, Deen vat series no. 5, Botrytis semillon, Riverina, Australien

Meny Aarhus: 69 kr. pr. fl. 

 

Du har med garanti smagt vin fra Riverina før. Det er et af de tre områder der leverer store dele af de australske hverdagsvine vi danskere køber i supermarkedet. De tre områder er kendetegnet ved at være varme, men særligt ved at have vand nok til at kunne vande vinmarkerne. Det giver mulighed for at dyrke enorme mængder af en fin kvalitet. Det er typisk et område man ser blandet med andre vine som South Eastern Australia – de kan dog producerer en vintype, som kan konkurrerer i kvalitet.

 

Floden som Riverina er opkaldt efter leverer her en morgendis, der sammen med varmen skaber de perfekte betingelser for Botrytis cinera. En svampekultur, der forsimplet omdanner druerne skaller til en slags regntøj hvorfra væske indefra kan fordampe ud, men vandet ikke kan komme ind. Det betyder at kulturen koncentrerer sukker, smag og syre. En proces, der kendes fra blandt andet sauternes og tokaj.

 

I glasset er vinen er enormt kompleks med særlig abrikos, safran, appelsin og karamel i næsen. Den er fyldig og fed i munden, en følelse der sammen med det høje sukkerindhold får den til at virke som en dessert i sig selv. Der føjes flere noter til duften med kategorier som stenfrugt, tropisk frugt og krydderier. Det er et spændende glas for sig selv, men også til sommerens frugtdesserter eller et ostebord.

6 stjerner

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

En dansker imponerer


2018 Styver, Solaris, Vejrhøj vingård, Odsherredet, Danmark

Vejrhøj vingård: 185 kr. pr. fl.

 

Det var ikke uden fordomme at jeg fornyeligt gik til en smagning med danske vine. Jeg har for nogle år siden været dommer ved en konkurrence for dansk rødvin som jeg oplevede som et regulært arbejde. Jeg blev dog positivt overrasket over de smagte vine der alle var rene og udtryksfulde.

 

Der er noget særligt over at servere vin fra sit eget land. Vi har selv oplevet de forhold som vinen er blevet til under. Vi husker sommeren i 2018 som varm og tør, på den ene side perfekt for vinen, men måske alligevel voldsom? Med klimaets forandring ser vi i vinens verden flere ekstremer og en støt stigende temperatur. Det er foruroligende, men også fra et vinperspektiv interessant at se disse ekstremer udtryk i glasset.

 

På vejrhøj vingård laver Niels og Nina blandt andet en sprød og forfriskende vin der stod skarpt i smagningen. Vingården ligger som navnet angiver på vejrhøj en gravplads fra bronzealderen der er valgt for sin unikke beliggenhed. Der er en smuk udsigt over bugten, men for vinen er det hældningen og havets nærhed der mildner det endnu kølige danske klima.

 

Vinen har i glasset en grøn duft med hyldeblomst, limeskal og grønne asparges. På tungen er den let perlende. En forfriskende vin, der viser potentialet i Danmark for lette elegante hvidvine. Solaris minder om Sauvignon Blanc når den høstes tidligt, det giver en sprød og aromatisk vin. Jeg var særligt positivt overrasket over kompleksiteten og længden!

5 stjerner

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

Tjek vinen: Lidt historie om tre topanmeldte sommervine

 

 

 

Del artikel

Andre læser også