Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Af Line Ingwar Karlsen

I den store træbygning på den gamle havn i Aarhus ligger Det Glade Vanvid, som ejes af brødrene Koch. Det er godt 10 år siden, de som de første i Aarhus lancerede idéen om, at man som gæst betalte en fast pris for en aften – og så var det hele med. Det blev hurtigt en kæmpe succes.

 

Vi har anmeldt Det Glade Vanvid før, og grunden til, vi gør det igen, er, at brødrene Koch har udvidet lokalerne, så der nu er plads til 190 gæster, men de har også opgraderet niveauet og sænket prisen tirsdag, onsdag og torsdag til 395 kroner inklusiv det hele i tre timer. Fredag og lørdag er prisen 595 kroner, hvilket vel er begrundet i udbud og efterspørgsel, da der også er fuldt hus. Man kan drikke lige så meget man vil. Det er med i prisen.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Følg strømmen på havnen – og ikke ud af havnen

Man skulle tro, alle veje fører til Koch. En tom havn og stort set ingen mennesker. Men da vi kom hen til Koch var der fyldt med mennesker udenfor, hvilket der øjensynligt måtte være en grund til. Der var tæt på fuldt hus hos Det Glade Vanvid. Det er tankevækkende, at nogle restauranter formår at have så mange gæster, mens andre er skrigende tomme.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Hele holdet stod klar til takeoff

Her er værtskab, som man efterhånden sjældent ser. Brødrene Koch står hver aften og byder velkommen og snakker med gæsterne. En ved hver indgang. Det er sgu god stil, og hvor de mestrer den disciplin til fulde.  

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

En sprød nyskænket Cava stod på bordet, da vi kom. Den var kølig og let at gå til. Ellers stod den på friske hjemmebagte stenovnsbagte madbrød med sydlandske krydderier. Dertil tre slags olier og vinaigrette med saft og kraft. Jeg glemte vist at skrive, at man har tre timer til at spise i – og der er ikke dømt snøl i opstarten. Selvom vi stod godt 100 personer, som skulle af med vores overtøj, inden vi blev henvist til et bord.

 

To gavmilde snacks til start

Stenbiderrogn på ristet brød, melon og karse var første snack. Det var årets første stenbiderrogn, som havde fundet vej til bordet. De smagte forrygende, og fortæller blot, at Koch ikke er nogle nærigrøve. Prisen stod samme dag til 900 kroner kiloet, hvilket må siges at være en høj pris for råvarer.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Pocheret æg, revet parmesan og tomatrelish var næste hug. Den var spækket med smag og utrolig let at spise. En stor snack, som ikke egnede sig til en mundfuld.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Her er det okay ikke at spise op

En stor skærising og en terrine på danske æbler og jordskokker som terrine med mynte – en luftig bouillabaisse kogt på pighvar med karry og citrongræs. Heldigvis var græsset svag i smagen, mens karryen gav en forrygende god smag. En mild peberrodscreme og tapioca perler spillede udmærket andenviolin. Umiddelbart en stor forret, hvor der på ingen måde var sparet på fisken, som i øvrigt var helt perfekt tilberedt.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

En ret af de mere velvoksne

Braiseret oksebov var hovedretten, som ifølge tjeneren havde fået 72 timer i ovnen. Det er en sjat, men for filan, hvor var den mør og saftig, men ikke mindst smækfyldt med smag. En bagt pastinak med løgmayo, toppet med rygeost og løgflager plus lidt knas. En kartoffelfondant med pomme suzette, mos, skum og en friteret kartoffel og lilla kartoffel. Det sidste punktum var en intens trøffelsauce med små tegn af syltede rødbeder, som smagte af mere. En stor ret, som kræver sin mand at komme igennem. Men sønderjyderne kan ikke holde ud, hvis deres gæster ikke bliver mætte, fortalte tjener.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Den smagte af snickers

Jordnøddeiscreme på bagte jordnødder. Jordnøddesmør med karamelliserede popcorn. En bananmousse med chokoladeflager, noget skum, saltet karamel og en sne, som smagte for vildt af jordnødder. Umiddelbart var der ikke sparet på elementer i desserten. Men den smagte af snickers tilsat most banan og crumble. Godt tænkt, og jeg vil vædde på, at alle i de sorte træbygninger på molen kunne lide den. De rammer en smag, som langt de fleste gæster elsker. Det er Koch i en jordnøddeskal.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Pænt udvalg af vine og øl

Der er jo fri drikkevarer, og det er uanset om det er vin, saft, øl eller kaffe og te. Så i princippet kan man drikke, til man segner. Nogle tager også mere end andre, men det fungerer smertefrit. Der er en syv – otte vine at vælge mellem. De har selvfølgelig en vis bredde, så det er en god idé at rende dem alle sammen igennem, inden der vælges. Saften er hjemmelavet, og der var tre slags at vælge mellem. Øllet fra det lokale bryggeri, Humleland. Rom, Cognac og Calvados blev serveret ved bordene.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Regningen er givet på forhånd

395 kroner for det hele. Det vidste vi på forhånd, og det holdt stik. Ingen overraskelser. Kun tilfredshed og mere end det dobbelte værd. Jeg forstår godt, firmaer, kollegaer, venner, familier og de højere læreanstalter vælger Det Glade Vanvid. Fredag og lørdag er prisen 595 kroner, hvilket vel er begrundet i udbud og efterspørgsel, da der også er fuldt hus.

Vanvittige Koch: 395 kroner for en aften med rigelige mængder vin, øl, cognac og velsmagende mad

Vurdering

  • Med stort set fuldt hus en torsdag aften behøver vi ikke sige, at Koch er populær. For det er den. De er et trækplaster. Maden smager af noget. Det er gennemtænkt, og alt er hjemmelavet, men ikke mindst så bliver man mæt.

 

  • Value for money var det, vi fik. Der er ingen tvivl om, at Koch skiller sig ud fra mængden. De går lige et niveau op, fordi det kan de. Det ses blandt andet på deres Cognac, som er 12-årig, og for eksempel af kaffen, som kommer fra Søren Stillers, Great Coffee. Øllet er specialbrygget hos naboen, Humleland.

 

  • Det er kun drikkevarerne, som er buffet, eller selvhenter som “man” så frisk kalder det. Alt maden bliver serveret ved bordene på tallerkener. Det med, man selv henter sine drikkevarer, er fint nok. Det gik smertefrit.

 

  • Den gamle havn er hyggelig og i rivende udvikling. Det er fedt, der sker noget nyt dernede, men jeg må bare konstatere, at det er som om, Koch har været der altid, selvom det kun er 15 år siden, den åbnede. De hører til på havnen, og har om nogen forstået at lave en restaurant, som samler alle, og hvor man får god og hjemmelavet mad til en virkelig lav pris.

 

  • Til prisen var vi helt oppe at ringe. Det var en oplevelse af de gode. Jeg har svært ved at fatte, vi fik så meget god mad og drikke til den pris. Jeg står gerne på mål for, at det er Aarhus’ bedste value for money. Husk at bestille bord, er mit bedste råd.

 

Det Glade Vanvid

Pakkerivej 2
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 18 64 00
Mail: kontakt@detgladevanvid.dk
Website:

Book bord her

 

Del artikel

Andre læser også