Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

In between: Bar Plata på Klostertorvet udvider

Af Line Ingwar Karlsen

Den største ginbar i Aarhus udvider. Ikke udvalget af gin. Men derimod kommer der mere plads, og du får mulighed for at spise noget mad til dine drinks og cocktails. Grunden til ændringen er, at et utal af gæster har ønsket sig noget mad til deres gin-tonic. Det kan man vel ikke sige noget til. Men kritikken er blevet hørt. Nu flytter Bar Plata til lokalerne ved siden af, så der bliver mere plads, og tættere på CANblau-køkkenet.

 

Mere end “bare” en bar

Bar Plata har fra starten været et sted, hvor man startede eller/og sluttede. Det er den i og for sig stadigvæk. Men forskellen er, at nu er det muligt at spise mad i Bar Plata, så du behøver ikke finde et andet sted at gå hen for at spise. Udover det, så kan du få cocktails til din mad, hvilket man kun kan få ganske få steder i Aarhus.

 

In between

Med omorganiseringen i CANblau-komplekset så kommer Bar Plata til at ligge i midten mellem den nye restaurant, SlagterBørsen, og CANblau. Du kan sige, at Bar Plata bliver “skillevæggen” eller midten mellem SlagterBørsen og CANblau. Med andre ord en slags mixzone, hvor du, som sædvanligt, altid kan få en vellavet cocktail, men nu er der også tapas til. Personalet tæller to bartendere fra toppen af superligaen i cocktails. Udover det, så kommer der rigtige borde.

 

Åbner allerede i morgen, fredag

Der bliver udvidede åbningstider onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Her åbner Bar Plata klokken 17.00 til lukketid (lukketid afhængigt af dagen, typisk kl. 01.00 fredag og lørdag og lidt før onsdag og torsdag).

Bar Plata åbner klokken 17.00 på fredag, altså den 23. februar.

In between: Bar Plata på Klostertorvet udvider

Bar Plata

Klostertorvet 9

8000 Aarhus C

Website

 

Del artikel

Andre læser også