Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bichel Vine afprøver nyt koncept: ”Mystery Wine”

Af Jan L. Pedersen

Hvor skarp er du til blindsmagning? Nu har du muligheden for at teste dine vinkundskaber, og ovenikøbet gå derfra med kasse vin kvit og frit, hvis du gætter rigtigt. På fredag d. 24. januar introducerer Bichel Vine nemlig konceptet Mystery Wine i deres butikker.

 

Set på en vinbar i New York

Konceptet er inspireret fra en vinbar i New York. Ligesom på en almindelig vinbar har kunden mulighed for at købe en række navngivne vine på glas. I tillæg til de navngivne vine kan man også vælge at købe et ukendt glas vin – en såkaldt mystery wine. Kan du som kunde gætte, hvad der er skænket i dit glas, slipper du for at betale for vinen, og du får en flaske af den pågældende vin med hjem.

 

”Da jeg hørte om konceptet blev jeg meget begejstret. Jeg tænkte med det samme det skal afprøves i vores butikker herhjemme.” fortæller Lars Bo Henriksen, ejer af Bichel Vine og fortsætter ”Hos os skal du ikke betale for at være med, du skal bare kigge forbi en af vores butikker på en fredag.”

 

For at afprøve konceptet herhjemme vil Bichel Vine i en periode hver fredag servere en ny vin for alle kunder – og i alle deres butikker. Gætter du rigtigt, vinder du en blandet kasse vin til en værdi af minimum 900 kroner.

 

Kig forbi en af Bichels butikker fredag d. 24. januar, hvor de for første gang introducerer konceptet. Du finder butikkerne i Hjortshøj, Malling, Odense, Frederiksberg og Klampenborg.

 

Se åbningstider og adresser på www.bichel.dk

 

Bichel vinanmeldelser

 

 

Del artikel

Andre læser også