Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blev meldt udsolgt:  Nu er der ekstra startnumre til Royal Run i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Royal Run i Aarhus bliver udvidet med 250 flere startnumre

 

Selvom det er ved at være et stykke tid siden, at årets Royal Run i Aarhus blev meldt udsolgt, så er det stadigvæk muligt at få fat i et startnummer til det royale løb. Det skriverTV2 Østjylland, som har talt med Lars Nielsen, der er en del af arrangør-gruppen i Aarhus 1900, som er med til at arrangere årets Royal Run i Aarhus.

 

“Vi har oplevet et massivt pres og interesse fra folk, der gerne vil deltage. Derfor har vi forsøgt at imødekomme det med 250 ekstra billetter på 10 kilometer ruten,” lyder det fra medarrangøren til TV2 Østjylland.

 

Aarhus 1900 vil gerne give alle mulighed for at løbe sammen med kronprins Frederik, men de 250 ekstra startnumre var det maksimale antal, som løbet i Aarhus kunne udvides med.

 

Da der er stor chance for, at der bliver rift om de sidste startnumre, har løbsarrangørerne valgt at sætte dem til salg via et system, som automatisk sætter gang i en lodtrækning, hvis over 250 personer registrere sig som interesserede i at løbe Royal Run.

 

Registreringen løber fra onsdag klokken 12.00 til og med torsdag klokken 23.59.

 

Kæmpe interesse

Royal Run blev løbet for første gang sidste år, hvor det skete i anledningen af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Det var en stor succes, hvor flere end 70.000 deltog i løbene, der blev afholdt i Danmarks fem største byer. For en tredjedel af de deltagende var det for første gang, at de deltog i et motionsløb. I år bliver løbet afholdt i Aarhus, København og Aalborg, og især i smilets by har der været stor interesse.

 

Blot et døgn efter, at startnumrene til løbet blev sat til salg, havde 4.000 aarhusianere tilmeldt sig, og 13 dage senere blev der meldt udsolgt, da 16.000 løbere var klar til det royale motionsløb.

 

“Det er helt vildt. Det er en fantastisk opbakning. Jeg glæder mig til, at vi sammen skal byde kronprinsen velkommen til en kæmpe løbefest. Aarhus er enestående løbeby med en et unikt forhold til kronprinsen og hele kongefamilien. Jeg er sikker på, at Royal Run i Aarhus bliver en fantastisk begivenhed,” lød det tilbage i februar fra rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, i en pressemeddelelse.

 

Del artikel

Andre læser også