Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brace Take Away: Four Hands Edition med Molskroen

Af anders@sommersangdigital.dk

Italien møder Mols, når køkkenchefen på Molskroen, Steffen Villadsen, på søndag 26. april kører over broen for at slutte sig til Brace’s køkkenchef Nicola Fanetti på restaurant Brace. Sammen serverer de en ”four hands edition” take away-menu, der forener Nicolas italienske ophav med Steffens rødder i den jyske muld og det franske køkken.

 

Take away er ikke, hvad take away var for blot to måneder siden. Toprestauranterne har kastet sig ind i kampen, og kreativiteten flyder fortsat i køkkenerne, selvom restauranterne står tomme. 

 

Køkkenchef Nicola Fanetti har den seneste måned kørt 5-stjernet takeaway, og introducerede forrige uge et kreativt twist til gourmetmad to go: ”Take Away Four Hands Edition”, hvor Nicola i den første version tilberedte en velsmagende fusionsmenu med Claus Meyer. Meyer & Fanetti-menuen blev udsolgt på få dage.

 

Nu gentager indehaveren af Brace, Nicola Fanetti, succesen, denne gang med hjælp fra Mols. Steffen Villadsen, der er køkkenchef på Molskroen er kendt for sit klassiske franske køkken med moderne noter af asiatiske smagsindtryk. Kompromisløst kombineret med bæredygtighed og en klar grøn bevidsthed i valget af lokale ingredienser. Og netop de grønne værdier, valget af lokale råvarer og en bæredygtig tilgang til gourmetmad forener de to køkkenchefer, der glæder sig til en aften med indtryk og inspiration fra begge sider af bæltet.

 

”Mols møder Italien! Det kan du da kalde en once in a lifetime experience,” fortæller Steffen Villadsen fra Molskroen. 

 

Fanetti & Villadsen Take Away Four Hands Edition fås kun søndag 26. April, og kan bookes her (få billetter tilbage), prisen er blot 355,- per kuvert og indeholder snack, forret, hovedret og dessert. Og så kan du selv vælge, om du vil tilkøbe kaviar, drikkevarer m.m.

Brace Take Away: Four Hands Edition med Molskroen

Nicola fra Restaurant Brace i Teglgårdsstræde ser frem til at få en gæstekok på besøg: ”At arbejde sammen med vores kokkevenner giver mig virkelig noget at se frem til i disse skøre tider, hvor vi kun kan have sparsom kontakt med vores take away-gæster og ellers går og kigger på en tom restaurant hver dag. Steffen og Molskroen har samme holdning til råvarer, madspild og lignende, så det bliver fantastisk at arbejde med ham på en speciel menu.”

 

Menuen består af:

En snack med kartoffelkurv med creme fraiche, stenbiderrogn, dild og kørvel, en forret, som er en krydret salat af danske, brune krabber, der serveres i en agurk-tæppe med citronskum, hertil kan Oscietra kaviar fra ROGN tilkøbes. Hovedretten er norsk torsk pakket i ”cartoccio” med ramsløg og fyrrenåle. Og til dessert er der glaserede rabarber-pandekager med pistacie, vanilje creme og syltede rabarber. 

 

Hvad: Brace Take Away” Mols møder Italien Four Hands dinner”: snack, forret, hovedret og dessert 
Hvor: Afhentes på Brace i Teglgårdsstræde 
Hvornår: Kun søndag 26. april
Hvor meget: 355,- og mulighed for tilkøb af kaviar

Hvordan: Book her 

Del artikel

Andre læser også