Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Burger på toppen: Her er Danmarks (næst)bedste

Af Søren Holm-Hansen

Den næstbedste burger i hele Danmark finder man i Aarhus, hvis man spørger et af de store, internationale rejsemagasiner.

 

Det er Big 7 Travel med millioner af læsere, der har vurderet hele 25 forskellige burgere fra lige så mange steder i Danmark.

 

Frederiksgade til tops

Her stryger Burger Shack i Frederiksgade ind på en sikker andenplads med denne beskrivelse fra Big 7 Travel:

Grand re-opening af The Burger Shack - Aarhus Update

“Burger Shack tilbyder en unik smagsoplevelse med sine velsmagende og prisvindende burgere, pommes frites med parmesan og timian og friturestegte kylling.”

 

“Simply delicious”

Big 7 Travel hæfter sig også ved, at bøfferne er lavet fra bunden af kød fra fritgående dansk kvæg og kalder oplevelsen “simply delicious” – simpelthen lækker.

 

Der er som bekendt ikke langt mellem burgerstederne i Danmark, og derfor er det ingen skam at lande på 25.-pladsen i en omfattende vurdering, sådan som det er tilfældet for Holy Cow i Aalborg. Ifølge Big 7 Travel udmærker Holy Cows burgere sig med hjemmebagte boller, lækkert og saftigt kød og hjemmesyltede pickles.

 

Blandt de lokale konkurrenter på listen indtager Kødstadens Burger Joint på Trøjborg en 24.-plads for at servere råvarer fra lokale producenter, hjemmerøget bacon og en burger, der “drypper af saft og smag”.

 

En klassiker på havnen

Havnens Perle er også godt med i opløbet. Den efterhånden legendariske diner på havnen fremhæves for sin tårnhøje og overvældende burger og for at servere Danmarks bedste bøfsandwich. Det rækker til en 19.-plads på listen.

 

Burger Boom i Østergade kæmper sig helt op på en ottendeplads på Big 7 Travels liste med “enestående” ingredienser og en kreativ menu, som kaldes “fra jord til bord”. 

 

Aarhus Update har tidligere rost Burger Boom for en “sjældent set præcision” og “de bedste råvarer”.

 

Men vinderen er…

Burger Shack i Frederiksgade indtager altså podiet for at servere Danmarks næstbedste burger ifølge Big 7 Travel, som dog kårer Gasoline Grill i København til vinder for at servere prisvindende burgere med “episke niveauer af velsmag”.

 

Ligesom Gasoline Grill er Burger Shack vokset og udgør nu en kæde af 13 og snart 19 restauranter. Tre af dem ligger i Aarhus, og det er også i Aarhus, at den fjerde Burger Shack snart åbner.

 

Burger Shack

Frederiksgade 39
8000 Aarhus C
www.burgershack.dk
Åbningstider:
Søndag – torsdag kl. 11.30-21
Fredag – lørdag kl. 11.30-05

 

Læs også:

Flammegrillet – ja tak: Populær burgerkæde udvider

 

 

Trenden breder sig: Vegetar-burgere vinder frem

 

 

Del artikel

Andre læser også