Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Byens største restaurantfestival starter i denne uge

Af anders@sommersangdigital.dk

Den populære og prisbevidste restaurantfestival åbner lige om lidt. Madfestivalen, Smag på Byen, starter om to dage. Det er den 22. september til 2. oktober festivalen løber over. Allerede nu er der rift om pladserne. Restauranterne melder udsolgt på flere af dagene.

 

Udvidet koncept

I år er der flere restauranter med end nogensinde før. Arrangørerne har udvidet konceptet, der dækker et større geografisk område, men også med flere deltagende restauranter. Smag på Byen har altid været populært hos gæsterne, men at dømme efter billetsalget i år, så tegner det til, at der kommer flere gæster ud at spise, i de 11 dage festivalen løber over.

 

Rift om billetterne

Når billetterne sættes til salg, er der stor rift om pladserne på de mest populære restauranter. Erfaringerne fra senere år viser, at man skal være hurtig på tasterne, hvis man har sat næsen op efter de mest populære steder. Billetter kan købes på www.smagpaabyen.dk

 

225 kroner for tre retter mad

Konceptet er enkelt. På 16 udvalgte restauranter kan du spise mindst tre retter mad for 225 kroner. Restauranterne har gjort noget ekstra ud af det, da de gerne vil vise gæsterne, hvad de kan. Derfor vil normalprisen, på den mad du spiser ofte ligge på den anden side af 300 kroner – hvis du altså skulle betale normalpris for den.

 

Du kan stadigvæk nå det. Find en restaurant på listen her, og køb dig en billet:

 

Del artikel

Andre læser også