Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café Smagløs og Bar Plata: Byder den danske sommer velkommen på byens hyggeligste torv, Klostertorvet

Af Jan L. Pedersen

I morgen, lørdag den 27. juni, omdannes Klostertorvet til en minifestivalplads, hvor sol og sommer møder mad, øl, vin og levende musik. 

 

“Vi ville egentlig bare sørge for lidt akustisk musikunderholdning til vores gæster på Café Smagløs, men vi endte med et lidt større setup end vi havde tænkt” griner Vince Nielsen, som er partner og barchef.

 

Covid-19 betyder at udskænkningssteder som ansøger om musikalsk underholdning, skal behandles som et musikarrangement, og dermed er underlagt en lang række myndighedskrav.

 

Klostertorvet indhegnes som vi kender det fra festugen, hvor et lukket festivalhegn sikre mod indkig. 

 

Det er et ret omfattende setup som har krævet godkendelse fra politi og brandvæsen. Flugtplaner og driftsrapportering er en del at setuppet, men det tager vi i stiv arm, fortæller Vince Nielsen.

 

Grundet Covid-19 ønsker myndighederne ikke der må være mulighed for at stoppe op og stå stille. Der er krav om gæsterne skal sidde ned. 145 pladser står klar på det hyggelige Klostertorvet. Hvor alle borde og stole er vendt mod scenen i midten.

 

’Vejret bliver rigtig fint på lørdag, det siger vejrudsigten, og vi har desuden en aftale med vejrguderne’ fortæller Vince Nielsen.

 

4 koncerter på en dag

En DJ vil fra kl. 11.00 sørge for sprøde sommervibes til gæsterne, kun afbrudt af Mark Chemnitz på vokal og keyboard i samspil med Smagløs Allstars som udgøres af ingen ringere end, John Olsen guitar/vokal, Henrik Møller på bas og Mathias Hedegaard på trommer. Mark og Smagløs Allstars indtager den lille intime scene kl. 14.00, 16.00, 18.00 og endelig klokken 20.00.

 

Café Smagløs sørger som sædvanligt for 20 forskellige, iskolde fadøl samt spise. I dagens anledning tændes grillen, så der kan købes en velgrillet mør sydamerikansk okse striploin med salat og kartoffelsalat for 125 kroner samt en grillet okse-frankfurter med salat og kartoffelsalat til 65 kroner.

Café Smagløs og Bar Plata: Byder den danske sommer velkommen på byens hyggeligste torv, Klostertorvet

Bar Plata står desuden klar med vinbar og cocktails til 65 kroner pr enhed eller to styk til 100 kroner. Derudover tilbyder Bar Plata stjerneskud, pil-selv-rejer, lakse eller rejemadder til 125 kroner. 

 

Gratis adgang for alle

Der er gratis adgang til arrangementet på byens hyggeligste torv, hvor festlighederne slutter kl. 23.45 som følge af Covid-19 retningslinjerne – man skal kun medbringe sit gode humør.

 

Link til eventet på Facebook:

Café Smagløs og Bar Plata: Byder den danske sommer velkommen på byens hyggeligste torv, Klostertorvet
Arkivfoto fra CANblau-scenen på Klostertorvet under en tidligere Festuge

 

 

 

Del artikel

Andre læser også