Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Casablanca-familiens far – Jørgen Danielsen – livet som iværksætter

Af Line Ingwar Karlsen

 

Hvis du bor i Risskov, har kendskab til frugt- og grøntbranchen, er restauratør eller kender til det aarhusianske og østjyske erhvervsliv, så har du sikkert hørt navnet, Jørgen Danielsen. Manden som skabte virksomheden, System Frugt A/S, og solgte det meste af den til en kapitalfond. Derefter købte han noget af det aarhusianske arvesølv, nemlig Café Casablanca, senere naboejendommene, og for små to år siden kom den gamle og smukke Sjette Frederiks Kro til. Senere bageriet Mor Anna, og inden længe vil et nyt projekt stå klar. Alle forretninger går ind under det, som i dag hedder, Casablanca-familien.

 

Jørgen Danielsen er en høj, slank, smilende og yderst sympatisk mand. Han er af den gamle skole. Høflig, venlig og ikke mindst gæstfri. Jeg kender ikke Jørgen Danielsen personligt. Jeg har spist lidt mad med ham et par gange gennem årene, og ellers gæstet hans restauranter adskillige gange. Men jeg har altid været nysgerrig på, hvem han var som person. Jeg foreslog selv et interview, hvilket endte med dette portrætinterview. Vi var og er på fornavn, så i det efterfølgende vil jeg undlade, Danielsen.

Jørgen Danielsen foran Sjette Frederiks Kro - Fotograf: Birthe Vembye

Fotograf: Birthe Vembye

 

Det handlede om arbejde – ganske enkelt

At gå på arbejde er helt naturligt for mig – og det har det altid været. Jeg er født og opvokset på et frilandsgartneri i Søften. At man skulle arbejde, hver eneste dag, var ikke til diskussion. Helt fra barnsben skulle mine tre søskende og jeg arbejde. Det har jeg fra min far, som hele tiden prøvede at sætte nogle grænser eller nye standarder for, hvad der kunne lade sig gøre. Målet for ham var at lave de bedste produkter, og dermed fik han også en højere pris end mange andre. Det krævede selvsagt flid og omhyggelighed. Det var på frugt- og grøntauktionerne, jeg lærte, at det kunne betale sig at lave et godt produkt. Men også at man skal være dedikeret til det, man laver. Min far var nærmest hysterisk dedikeret, til det han lavede, og den egenskab har jeg nok arvet efter ham.

 

Min mor fødte to hold tvillinger med tre års mellemrum. Vi var seks personer i husstanden, og der skulle arbejdes, hvis et lille gartneri på 10 tønder land skulle brødføde familien. Det var trange kår, vi levede under i starten, men jeg vil ikke sige, at det var usundt at prøve det. Når man har prøvet at leve under små kår, så har man for alvor noget at stræbe efter. Det er i hvert fald ikke det samme, hvis man er født med en guldske i munden.

 

System Frugt A/S – 25 år er gået

Du startede, sammen med din bror, System Frugt, og solgte det i 2010. Hvorfor?

Det er sandt, jeg solgte det meste, men jeg har stadigvæk 15% af aktierne og en bygning på 4 tdl. Så helt ude af System Frugt er jeg ikke. Jeg fik tre gode tilbud inden for halvanden måned. Jeg havde ikke tænkt på at sælge dengang. Det var jo mit barn, men jeg blev da smigret. Efter lidt tid, tænkte jeg, at efter 20 år i samme virksomhed, kunne det da være spændende at prøve noget nyt. Derfor solgte jeg så 85% af virksomheden. Jeg bruger stort set ingen tid på System Frugt i dag. Mit fokus er mere på mine egne forretninger i dag. Jeg fik et godt tilbud fra en kapitalfond og slog til.

 

Hvordan startede System Frugt?

Ligesom så meget andet, så blev System Frugt startet ved en tilfældighed. Jeg er oprindelig udlært på et kontor, og tog efterfølgende en studentereksamen. Efter den, anede jeg ikke, hvad jeg skulle lave. Så jeg søgte og fik et job som chauffør i et firma, som leverede emballage blandt andet til supermarkederne i Jylland og på Fyn. Det gjorde, at jeg fik indsigt i, hvordan et supermarked fungerede ude bagved. Det vidste jeg intet om inden.

 

Dengang havde branchen fokus på slagteren, eller om du vil slagterafdelingen. Alle forgudede slagterne. Det var der, købmændene tjente deres penge. Når du kom til grøntafdelingen, oplevede man noget helt andet. Dengang var frugt og grønt nedprioriteret. Det var ofte tarveligt grønt, og langt fra frisk. Emballagen og indpakningen var laveste fællesnævner. Grøntmanden pakkede jo selv frugt og grøntsager dengang. Ude bagved var der et pakkebord og forskellige emballager. Et lille pakkeri, hvor de ansatte stort set selv pakkede alt frugt og grønt. Grunden var, måske, at der dengang var mange selvstændige grønthandlere. Alle byer havde jo deres egne gartnere og grøntbutikker. Men op gennem 80’erne fik supermarkederne, og ikke mindst Dansk Supermarked langsomt mere fokus på deres grøntafdelinger. Der så jeg en mulighed for at hjælpe branchen, hvilket gjorde, vi startede som selvstændige i 1990. Det var med fokus på niche-produkter, succesen i System Frugt blev skabt. Disse produkter var med til at styrke grøntafdelinger, da det var et supplement til sortimentet, som ikke tidligere var set på det danske marked. Og vi fik hurtigt gang i forretningen, som voksede til over 150 ansatte.

 

System Frugt, hvorfor det navn?

Det tog os under fem minutter af finde på navnet. Vi pakkede altid vores produkter ens. Vi satte frugt og grønt i system, og fik varerne til at præsentere sig bedst muligt. Det handlede om at få noget ensartethed i vores produkter. Det var der ikke på det tidspunkt. Kvaliteten var utrolig svingende dengang. Vores mål var at sætte frugt og grønt i system og skabe en ensartethed og kvalitet, i det vi pakkede.

 

Hvorfor købte du Casablanca?

Jeg købte Casablanca i 2009, altså før jeg solgte System Frugt. Casablanca lukkede den 27.12.2008 og genåbnede den 6.03.2009. Inden 2005 havde jeg aldrig sat mine ben på Casablanca. Jeg kom ikke meget i byen, da jeg arbejdede hele tiden. Tiden i System Frugt var ofte syv dages arbejdsuger – på nær enkelte friweekender. Fritiden var begrænset. Så jeg kendte ikke så meget til stedet. Kun at det var en klenodie. Men fra 2005, hvor jeg blev skilt, og til 2009 kom jeg der af og til. Og da det lukkede i 2009, ringede en god ven til mig, og sagde jeg måtte træde til og købe det. Jeg syntes, at Casablanca var et superfedt sted. Et stykke Aarhushistorie og det ville være en katastrofe, hvis den måtte lukke. Jeg tænkte, at der var mange restauranter i Aarhus, og hvis de kunne køre rundt alle sammen, så kunne det være sjovt at se, om jeg også kunne. Hvis jeg kunne finde ud af at drive en virksomhed i Tilst med 150 ansatte, så måtte jeg vel også kunne drive en restaurant. Det skulle i hvert fald prøves, og jeg købte Café Casablanca.

 

Hvad er det, som fascinerer dig ved restaurationsbranchen?

Jeg har altid været drevet af fester. At holde og arrangere fester har jeg altid holdt meget af. Alle årene i System Frugt stod jeg selv for festerne. Jeg elskede at forfine festerne, finde de rigtige kokke, lave det rigtige setup, finde den rigtige musik og ikke mindst elsker jeg at overraske. Det, at gæsterne kommer med en forventning, får den indfriet og tager hjem med en glæde, kan jeg godt lide. At få positive tilbagemeldinger fra gæster betyder meget for mig. Og det er fascinerende, at have en opgave som udelukkende går ud på at give gæsterne gode oplevelser. At lave noget, som gør andre glade, er da skønt. Det er drivkraften for mig.

 

Solidt plantet i kategorien pengemænd

Jørgen er en flink mand. Men spørgsmålet om hvorfor han, som ikke er uddannet i restaurationsbranchen, vælger at gå ind i den, efter han har tjent sine penge i en anden branche, skal han have. Det er set mange gange før, men hvorfor tror du, at restaurationsbranchen er så fascinerende at investere i?

 

Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg kan kun tale for mig selv. For mig har det ikke noget med, at mer vil have mer. Jeg har købt mine restauranter, fordi jeg brænder for dem, og ikke for at bevise noget for omverdenen. Jeg har et godt økonomisk fundament. Det er ingen hemmelighed. Det giver en ro i min organisation. Men det bliver aldrig en sovepude for hverken mig eller mine ansatte, at vores fundament er sundt. Tværtimod vil jeg sige. Den ro, der er, når man har en sund økonomi, gør, at vi kan koncentrere os 100% om, at nå de mål vi har sat. Dem, som arbejder i mine virksomheder, vil gerne arbejde. Det ser man tydeligt om folk vil, og hvis der en sjældent gang skulle være en enkelt, som ikke vil, så finder vi jo hurtigt ud af det. Så nej, det er ikke nogen sovepude for hverken de ansatte eller mig, at vi har et sundt fundament.

 

Hvorfor købte du Sjette Frederiks Kro?

På Casablanca havde vi jo udsigten til Domkirken og byens puls. Det er smukt, og der er en helt utrolig stemning der. Men når en bygning som Sjette Frederiks Kro kommer til salg, så er det svært at lade være med at byde på den. Kroen var jo i forfald. Det meste var groet til. Men jeg har altid vidst, at det var en perle.

 

Jeg har altid holdt af smukke bygninger og en god udsigt. Igennem årene har jeg flere gange besøgt, gået og løbet forbi kroen. Min løberute går lige fordi. Jeg har tænkt utrolig mange gange på, hvorfor en så smuk bygning var så lukket og i så stor forfald. Den ligger godt. Den er historisk, og ikke mindst så har den en af de smukkeste udsigter i Aarhus. Så da den kom til salg, var jeg ikke i tvivl om, at den måtte jeg eje. Det var som om, jeg fik et kald, så der gik lidt konkurrence i mig.

 

Du har ry for at være en sund mand, hvad betyder sundhed for dig?

Med en svag klukken, og et skævt smil fortæller Jørgen;

Du har ret i, at jeg er sund. Og sundhed betyder utroligt meget for mig. Personalet i køkkenerne vil nok kalde mig fanatisk. Jeg har lige løbet 10 kilometer, og jeg spiser udelukkende sund mad. Jeg ved godt, at en madanmelder som dig, nok vil grine lidt af det. Men for mig betyder et sundt liv meget. Jo flere sunde produkter jeg kan få ind på restauranterne jo bedre. Hvis vi kan undvære smør, fedt, fløde, foie gras og andre fede produkter, så synes jeg, vi skal.

 

Hvad så med fritterne til Casablancaburgeren. De er vel ikke sunde, og er en fast bestanddel på Casablanca?

Ja, ja, den regnede jeg godt med, du ville hive frem. Men jeg siger jo ikke, at alle dage altid skal være grønne. Enkelte røde dage er også i orden. Men mit budskab er, at vi skal tænke på, hvad vi spiser. Og ja, Casablancaburgeren er ikke den samme med gulerodsstave til. Men jeg vil gerne være med til, at vi alle sammen bliver lidt mere sunde. Man kan jo sagtens lave sund mad, som smager af noget. Det kræver bare, vi nogle gange tænker anderledes.

 

En drøm om havet

I 1996 flyttede Jørgen til Risskov. Som han selv fortæller, så havde jeg kun råd til et hus i 6. række – og der var ingen havudsigt. Men en dag besøgte jeg en mand, som havde et hus i 1. række og en altan i 1. sals højde. Der var en storslået udsigt ud over vandet. Det gav i gib i mig. Jeg var så betaget af udsigten, og det at kigge ned på vandet gjorde noget ved mig. Jeg husker det endnu. Jeg sagde til mig selv, at på et tidspunkt ville jeg også have sådan en udsigt. Det gjorde bare, at jeg arbejdede endnu mere og hårdere for at tjene de penge til et hus med havudsigt. Det fik jeg så i 2005. Jeg kom til at rive huset ned for et par år siden, og nu er jeg ved at bygge mig et nyt. Det har også været en drøm for mig længe. Det har været 27 måneder undervejs nu. Jeg er som person grundig, og hastværk er lastværk. Du vil nok mene, at tre år er lang tid til at bygge et hus. Men det skal være ordentligt. Der er tænkt over den mindste detalje. Jeg vil selv være med, og jeg vil ikke have stress, hvilket jeg heller ikke får. Grundighed er afgørende i alt, hvad jeg foretager mig – og det er uanset, om det er privat, eller i de virksomheder jeg driver.

 

Hvorfor er det, at tingene skal tage så lang tid?

Jeg er modstander af, at vi skal gøre tingene halvhjertet. Om et projekt tager et par måneder længere end planlagt, stresser mig ikke, men heller ikke min organisation. Deadlines går mere på, at kvaliteten, vejen til målet og at resultatet skal være i orden. Det betyder til gengæld alt for mig. Når det er sagt, så elsker jeg struktur og at organisere. Det med at effektivisere og optimere en organisation er noget, jeg godt kan lide. For mig handler det om, at vores gæster er tilfredse. Det, vi laver, skal jo helst skabe glade og tilfredse gæster, ellers er det ligemeget. Hvis det kun er os selv, som er glade for det, vi gør, så duer det jo ikke.

 

Hvorfor åbnede du dit eget bageri?

Jamen, jeg havde jo lokalerne. Bageriet hedder Mor Anna. Det er opkaldt efter min mor. Hun var en sej kvinde, som jeg beundrede meget. Jeg åbnede det på den dag, hun ville have fyldt 90 år. Bageriet opstod, fordi en af mine medarbejdere, som har været i bagerbranchen i mange år, overbeviste mig om, at godt brød er en mangelvare. Tænk på, hvor få rigtige håndværksbagere der er i dag. Tidligere var det kokkene, som stod og bagte lidt brød. Ikke helhjertet, men ofte fordi de skulle. Ellers købte vi det som halvfabrikata. Sådan er det ikke mere. Nu har vi vores eget bageri. Der er to bagere på fuld tid som ikke laver andet end at bage. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Gæsterne og kunderne er glade og tilfredse, fordi de får det bedste brød, vores bagere kan lave. Og de laver ikke andet, end at udvikle og bage. Grundlæggende handler det vel bare om at kunne gøre en forskel, og det kunne vi her. Det tog over et år at få tegnet og ombygget lokalerne, få det helt rigtige udstyr, men ting tager tid, når det skal laves ordentligt. Hastværk er lastværk.

 

Er råvarerne gode, bare fordi de er lokale?

Det lokale er det nye sort, men hvorfor egentlig. Der er jo ikke noget nyt i det. Før i tiden var alt jo lokalt. Mange forbrugere tror, at bare det er lokalt, så er det godt. Det er vel ikke sandt, eller hvad? Hvordan ser du fremtidens råvarer?

 

Både ja og nej. Hvis maden er frisk, smager den bedre. Det samme med råvarerne du bruger. Det er ikke til diskussion. Men hvorfor det lokale har fået så stor opmærksomhed, ved jeg ikke. Det burde jo være sådan, at vi per automatik spiste den lokale mad, vi havde. Problemet opstår først, når de råvarer man laver lokalt, ikke smager godt. Det er der desværre mange eksempler på. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg mener, at råvarer af god kvalitet altid er de bedste. Så er det mindre afgørende, om de komme fra naboen eller fra den anden ende af landet. Kvalitet er alfa omega. Anderledes kan det ikke være.

 

Fra barnsben har jeg altid haft en fascination af gode råvarer. Det ligger dybt i mig, at råvarer skal være det bedste, vi kan få. Det gælder i princippet alle råvarer. Jo bedre kvalitet du får fat i, jo bedre ærlig mad kan du lave. Mad behøver jo ikke være kompliceret, hvis du har gode og enkle råvarer, som smager godt, så er det jo en sand fornøjelse at spise dem. Jeg går i øvrigt meget ind for, at man som gæst kan se, hvad man spiser. Det er det, jeg mener med ærlig mad. I øvrigt bruger vi udelukkende økologiske (uden overfladebehandling) citroner og lime i vores drinks på Casablanca, så det er ikke kun maden som skal være ærlig.

 

Hvorfor er du så meget med i driften af dine forretninger, det behøver du vel strengt taget ikke?

Du er jo selv meget på Sjette Frederiks Kro. Jeg fornemmer, at du er meget med i driften der. Du tager selv telefonen, når man ringer og bestiller bord. Er det nødvendigt?

 

Måske ikke, men jeg kan godt lide at tage telefonen og snakke med gæsterne. Vi tager altid telefonen, og vi leverer altid varen. At levere en vare betyder, at vi altid holder, hvad vi lover, og gæsterne kan have fuld tillid til, vi leverer varen. Hver gang. Mange af mine medarbejdere er eller bliver et ekko af mig. Jeg er hysterisk med at levere god service hver gang. Så jeg tror på, at jeg har en erfaring, mit personale kan lære noget af. Det at guide en gæst, finde ud af hvad vi kan gøre, så gæsten får den bedst mulige oplevelse. Men ikke mindst skal vi gøre det så godt, at gæsten kommer igen. Det tror jeg på, vi kan. I sidste weekend havde vi over 800 gæster igennem på Sjette Frederiks Kro. Så lidt sker der da, men jeg tror på, at hvis jeg som ejer går forrest og viser vejen, så smitter det af på resten af holdet. Så det er bare det, jeg gør.

 

Hvorfor valgte du at lægge dine forretninger i Aarhus?

Jeg kommer herfra, og jeg har altid arbejdet her. Mine forretninger, familie og venner er her. Hvorfor skulle mine virksomheder så ikke være her? Det er kun naturligt. Jeg er aarhusianer, og det er jeg glad for at være. Kald mig bare hjemmefødning, det er jeg kun stolt af at være. Aarhus er min by, derfor er mine aktiviteter her.

 

Hvilke karaktertræk ved mennesker betyder noget for dig?

Vi skal være gode ved hinanden. Det er altafgørende for mig, at vi opfører os ordentligt. Vi skal respektere hinanden, og de forskelligheder vi nu engang har. Flid kommer vi heller ikke udenom. Det er vel ikke uden grund at heldet mange gange følger de flittige. At man kan lide at arbejde, sætter jeg også pris på. Arbejdsglæden er altafgørende for vores liv. Det betyder så meget for os alle, at et menneske udviser en glæde, og glæde ved at arbejde holder jeg meget af.

 

Jeg elsker at have medarbejdere ansat, som er dygtigere end mig, og gerne ser anderledes på tingene end jeg gør. Jo dygtigere jo bedre. Det er med til at løfte hinanden. Og ja, jeg har mange ansatte, som gør det knusende godt. De er så dedikeret til det, de laver, at jeg nogle gange har svært ved at forstå det. Men jeg sætter overordentlig stor pris på det hold, vi har nu. Jeg bidrager med de ting, jeg kan. Men det afgørende er, at vi sammen bliver bedre.

 

Hvad er det nye sort inden for restaurationsbranchen?

Det ved jeg faktisk ikke helt. Det må du spørger mine kolleger i branchen om. Men jeg kan fortælle dig, at vi meget snart lancerer en moderne udgave af det gamle forsamlingshus. For mig betyder det meget, at vi tør tænke nye standarder for, hvordan vi mødes og spiser, end at finde noget mad som sætter nye gastronomiske højder. Lad os få noget ordenligt mad, som kan gøre os glade og mætte på en god måde. Men udover det, så skal vi mødes om noget andet end bare mad og drikke. Vi skal have noget til hovedet. Vi skal komme hinanden mere ved. Vi taler jo sjældent med nabobordet, når vi er ude at spise. Vi har ligesom nok i os selv. Det er en tendens, jeg ikke holder så meget af, og gerne vil være med til at ændre, hvis jeg kan.

 

Men hvis man har det godt, med ikke at være social, så er det vel fordi, man ønsker det sådan?

Jo, måske. Det kan du sige. Men det kan også være fordi, man ikke kender alternativerne. Eller fordi alternativernes muligheder ikke er der. Det er som om, at det i branchen gælder om at få så mange folk ind i butikken, sælge dem så meget som muligt, så der kommer penge i kassen. Hvis du som gæst kan få noget andet med hjem, end det du har spist og drukket, så hvorfor ikke gøre det. Vi har jo nogle vanvittige dygtige og spændende personer i og omkring Aarhus. Tænk på, at få nogle nye og anderledes vinkler på livet end dem du kender i forvejen. Hvorfor ikke lave noget, hvor de er en del af en restaurantoplevelse. Vi lever jo i en tid, hvor det meste foregår i et voldsomt højt tempo, og hvor det let bliver flyvsk. At stoppe op, og få lidt mere dybde i det, vi gør er kun naturligt for mig. Derfor tror jeg på, at den rolle forsamlingshusene, i landsbyerne, havde før i tiden, vender tilbage.  Vi vil helt sikkert begynde at tænke andre oplevelser ind i det, vi laver på Sjette Frederiks Kro. Vi er i fuld gang med at planlægge, hvordan vi kan gøre det.

 

Hvordan ser fremtiden ud for Casablanca-familien? Er der flere projekter på bedding?

Ja, lidt er der vel altid. Hvis jeg lige skal løfte sløret lidt for, hvad vi går og pusler med af nye tiltag, så må det være hjørnebygningen mellem Casablanca og Mor Anna. Her er vi i gang med at projektere fem nye hotelværelser. Umiddelbart ikke mange, men det bliver efter en idé og en standard, som ikke er set i Aarhus før. Bygningen har tidligere huset den gamle Bikuben bank. En klassisk bygning fra 1908 som ligger midt i hjertet af byens puls. Lokalerne er sjældent smukke, og det er datidens bedste og flotteste materialer, der er brugt. Historiens vingesus kan man ikke undgå at opleve der.

 

Lige nu arbejder vi sammen med arkitekter på den helt rigtige indretning. Vi vil skabe en unik stemning, som kun kan lade sig gøre, fordi der er fem store værelser. Der bliver plads nok, og jeg tør godt love, at man som gæst får en helt unik oplevelse. I øvrigt arbejder vi ikke med begrebet gæst, da meningen er, at gæsterne ikke skal føle sig som gæster, men mere føle de er en del af en familie. Men det får du mere at vide om, når vi er færdige med projektet. Hvornår det bliver færdigt, ved jeg ikke helt, men måske engang til næste sommer.

 

Hvad vil du som person med resten af dit liv?

Være lykkelig. Hvem vil ikke det. Jeg vil da fortsætte med det, jeg laver – og så gammel er jeg jo heller ikke. Jeg har jo to fantastiske døtre, som jeg vil se noget mere til. De laver noget helt andet, og vil ikke overtage virksomhederne. De har valgt at gå i andre retninger, hvilket, jeg synes, er stærkt, de gør. Ellers vil jeg nok holde lidt mere ferie. De sidste par år har jeg kun haft små 10 feriedage. Ellers betyder velgørenhed meget for mig, og jeg synes, man skal hjælpe, hvor man kan.

 

Aarhus og Østjylland. Hvad er styrkerne her?

Der er nok mange, både i Aarhus og resten af Østjylland. Men Aarhus er lokomotivet. De fleste er jyder, og har en anden tilgang til mange ting end vores kolleger i hovedstaden har. Jeg elsker, når tingene er ukomplicerede. De fleste, jeg kender i Aarhus, gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. I København oplever jeg ofte det modsatte. Hvorfor ved jeg ikke. I min verden er der ikke langt fra tanke til handling. Det med at køre rundt i den samme rundkørsel og ikke komme videre er ikke mig. Lad os for pokker handle i stedet for al den snak og alle de mange ord, man bruger til ingen verdens nytte.

 

Men lad os stoppe alt det der konkurrencepjat. København har jo vanvittig mange driftige folk, og de gør det godt. Jeg er stolt af vores hovedstad, og det de laver. Jeg elsker at komme derover, men jeg vil også gerne hjem igen efter noget tid. Jyderne er bare mere nede på jorden. Sådan er det, men jeg har ikke sagt, det ene er bedre end det andet.

 

Hvad er svaghederne ved Aarhus og Østjylland?

Trafikken og infrastrukturen er ikke positiv. Det er som om, alle regner med, at den nye Letbane løser alle trafikproblemerne. Men det gør den ikke, desværre. Trafikproblemerne er jo kolossale. At vi er så langt bagefter med infrastrukturen giver bagslag. Det virker håbløst. Vi skulle for mange år siden have bygget en tunnel under havnen, så byen kom til at hænge sammen. Men det løb er kørt, og der er stadigvæk kun et spor ved havnen. Visionerne i byen har været alt for få, når det handler om fremkommelighed. Det er for dårligt.

 

Hvad med lufthavnen i Østjylland?

Drop den, og lav nu for pokker den hurtigtogs-forbindelse til København. Så er vi i Kastrup på en time. Det er der meget mere fremtid i end at tale om en provinslufthavn her, i Tirstrup eller Billund. København har en flot, stor og velfungerende lufthavn, hvorfra man kan komme videre ud i verden. Udbyg den, og sats på de lynhurtige TGV tog mellem Aarhus og København. Dermed mener jeg, at man skal droppe alle andre lufthavne i Danmark, da man jo alligevel skal til Kastrup for at komme videre. Samfundsøkonomisk er det også en bedre løsning, vil jeg mene. Jeg synes, vi skal være mere visionære, end at diskutere hvor en lokal lufthavn skal ligge. Om 50 år er der alligevel kun en, og den ligger i København.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også