Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mere end 50% af den danske møde- og eventforretning i 2020 er annulleret 

Af anders@sommersangdigital.dk

Som en konsekvens af at cirka halvdelen af de danske kursushoteller og konferencecentre er midlertidigt lukket ned, er møde- og eventbranchen gået fuldstændig i stå. Branchen venter i disse dage på nyt fra regeringen, og man har en stærk tro på og forventning om, at hoteller og mødesteder efter den 10. maj kan åbne op og byde velkommen til flere gæster end man har haft mulighed for i de seneste måneder. Samtidig venter branchen på, at mødeplanlæggerne igen begynder at planlægge og reservere arrangementer til efteråret, så man forhåbentlig kan få indhentet noget af den tabte omsætning, som for branchen normalt ligger i omegnen af 26 milliarder (VisitDenmarks analyse 2018). Virksomheden Kursuslex har i en nylig foretaget rundspørge taget temperaturen hos både mødesteder og mødeplanlæggere.

 

Møde- og eventbranchen skal i gang igen

Kursuslex er Danmarks største medie- og markedsføringsvirksomhed for leverandører til møde- og eventbranchen og er bindeleddet mellem møde- og eventsteder og bookerne af møder, konferencer og events. Christian Guldager, direktør i Kursuslex, fortæller:

 

Vi må og skal have sat gang i møde- og eventbranchen hurtigst muligt, da der er et stort behov for at genskabe aktiviteten i branchen. Ikke kun pga. den omsætning, der i dag er totalt fraværende og som medfører opsigelser i hobetal af dygtige og kompetente mennesker, men også fordi møder og events er med til at skabe udvikling, styrke forskning og øge værdien af vores kulturelle værdier. Vores branche er med til at styrke fællesskabsfølelsen, vidensdelingen og mødet mellem mennesker – hvilket jo desværre netop er værdier, som ikke går hånd i hånd med den krise, vi befinder os i lige nu.

 

For at få en fornemmelse af, hvilke forventninger møde- og eventstederne og mødebookerne har til resten af 2020 samt hvilke forandringer mødearrangørerne forudser i forbindelse med møder efter Corona krisen, iværksatte Kursuslex en rundspørge blandt cirka 200 hoteller og konferencecentre og 274 mødebookere.

 

Kursuslex har netop fået resultatet. Som forventeligt viser undersøgelsen, at der er en stor bekymring for fremtiden hos mødestederne, men heldigvis viser den også en optimisme blandt de adspurgte om, at branchen nok skal komme på benene igen.

 

Konkret hjælp til branchen

Christian Guldager kommer med et konkret forslag, som uden tvivl ville kunne være til enorm støtte for både virksomhederne og mødestederne, han foreslår:

Jeg mener, at man fra regeringens side kunne understøtte og hjælpe møde- og eventbranchen ved at følge brancheorganisationen HORESTA´s forslag om, at virksomheder ydes fuldt fradrag ved køb af hotelovernatninger, restaurantbesøg samt bespisning ved møder, kurser og sociale arrangementer. Og for ikke helt at glemme de mange bæredygtige tiltag, der var så godt på vej i mødebranchen inden Coronakrisen, kunne der ligeledes gives tilskud – eller særlige fradrag – ved afvikling af møder og events på hoteller og konferencecentre med særlig bæredygtig drift, f.eks. Green Key, Svanemærket el.lign. Regeringen har hænderne fulde og det er forståeligt, at ikke alle kan påberåbe sig ændringer på én gang, men mødebranchen er én af de brancher, der bløder allermest, hvor tusinder er opsagt og hvor der lige nu ikke skabes de nye værdier, tanker og inspiration, som vi alle har behov for.

 

 

Del artikel

Andre læser også