//Barer, Restaurant

Cock’s & Cows: Gratis  petanquebane, udeservering og Happy Hour

Ved åen i Aarhus ligger Cock’s & Cows i de lokaler, som gennem flere årtier husede Restaurant Italia. Efter en gennemgribende renovering, står lokalerne flottere end nogensinde før. Cock’s & Cows åbnede i marts i år, og er kommet godt fra start, selvom de ikke har gjort det store væsen ud af deres indtog i Aarhus.

 

Gratis petanquebane ved åen

Lige udenfor Cock’s & Cows er der etableret en ny petanquebane efter alle kunstens regler. Her kan du booke tid på Cock’s & Cows hjemmeside, og det er gratis at spille på banen, som ligger lige uden for restauranten og ved siden af udeserveringen. Der er endnu ikke mange, som har fået øje på banen, men når det sker, bliver det uden tvivl et hit. Mere af den slags i Aarhus C. 

 

Alle spiser jo burgere

Aarhus mangler ikke burger-joints, så vidt jeg kan se. Men Aarhus mangler steder, hvor det er kokke, som laver og udvikler burgerne. Med andre ord; burgere som skiller sig ud, og ikke spises på farten og med fingrene. Man sidder ned og spiser sin mad med kniv og gaffel. Lokalerne er totalrenoverede, og indretningen er ret cool. 

 

Både for kødspisere og vegetarer 

Cock’s & Cows vil give gæsterne en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige. Deres burgere og steaks er tilberedt af græsfodrede okser, og råvarekvaliteten er høj og ikke laveste fællesnævner. Cock’s & Cows er mere end en almindelig burgerbar. Det er en sit down burger-restaurant. Menukortet byder på et pænt udvalg af burgere – tre salater, BBQ Ribs, vegetarmad, snacks og desserter.  

 

Restaurant og bar i ét

I 2010 åbnede Cock’s & Cows deres første restaurant. Siden er hele otte Cock’s & Cows-restauranter kommet til, hvoraf den sidste åbnede i Aarhus i foråret, og der har været godt gang i den lige siden. Midt i lokalet er der en stor bar, som er krumtappen, og ud til vinduerne er der et loungeområde med bløde stole og sofaer, som er ret populært. Stedet er cool, og det er oplagt at blive hængende, efter man har spist sin mad. 

 

Happy Hour – mandag til torsdag

Cock’s & Cows er mere end en restaurant. Den har også en velrenommeret bar. Her er alle de cocktails, du kan ønske dig – og nogle af ugens dage er der dobbelt up. Du køber en og får en gratis. Det gælder også for øl, og der er happy hour hver uge fra søndag til torsdag fra 20.00 til 22.00. Fredag og lørdag fra 21 til 23. Restauranten er i øvrigt åben alle ugens dage fra frokost og frem. Der er plads til 130 gæster inden døre og 60 udenfor. Desuden er der et selskabslokale til lukkede selskaber.

 

Cock’s & Cows Aarhus 

Åboulevarden 9
8000 Aarhus
Telefon: 69 15 70 10
Website:

 

Barer Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev