//Det sker

Constantia2: Vinhandler og restaurant går i udbrud med bobler og velsmag  

Viby bliver måske aldrig helt den samme efter Brdr. Schmidt og Constantia2 torsdag den 27. september ganske uventet bringer Venoge-champagne sammen med en seks retters gourmetmiddag og appetizere sammensat kun til den dag

 

Det er Brdr. Schmidt Vinhandel i Viby Centret, der fører den anerkendte Venoge-champagne fra Epernay, som har fået ideen til den eksklusive winemakers dinner på Constantia2 en torsdag aften i september.

 

Brødrene Johnny og Peter har drevet Brdr. Schmidt siden 1996 og det er første gang de laver en winemakers dinner i Viby. ”Vi har solgt champagne fra Venoge en del år og synes, dens evner fortjener mere opmærksomhed. Den hører hjemme i Avenue De champagne i Epernay, hvor også Moët & Chandon bor. Vi vil lave winemarkes dinneren lokalt, og Constantia2 er en oplagt partner til maden”, siger Johnny Udsen Schmidt.

”Menuen er noget helt andet end det vi plejer at servere. Den minder om indslag fra en gourmetrestaurant. På et højere kulinarisk niveau, som det er sjovt for os at binde an med. De friske trøfler har jeg båret hjem fra Slovenien, og de østers, vi bruger til mayonnaisen, henter jeg selv i Vadehavet”, siger ejeren af Constantia2Birgit Astrup. 

 

Champagne og kødkvægsmørbrad. Kan man det? 

Det er en luksusmenu med fokus på friske råvarer, gerne lokale, og alt lavet fra bunden som bliver fulgt tæt af de anerkendte bobler. Netop den kombination fremhæver Birgit Astrup, som noget sjældent:  ”Champagne og kødkvægsmørbrad, kan man kombinere det? Det interessante ved denne winemakers dinner er, at du oplever champagne til helt andre retter, end vi normalt forbinder med bobler”, siger hun begejstret

Brdr. Scmidt Vinhandel tager Franck Mayaud fra Champagnehuset de Venoge med. Han sørger for, at  de liflige dråber bliver forklaret og sat i lykkelig sammenhæng undervejs.

 

Det koster 995 kroner per person og aftenen formodes at vare fra klokken 19.00 – 23.00-

Billetter skal købes på forhånd.

 

Menuen

Appetizers

Hummer, avokado, limeblade, forårsløg og litchi (kærlighedsfrugt) 
Blæretangschips med østersmayo 
Øko kyllingerilette med æble og en snert af chili 
Jordskokkesuppe med kammusling, jordskokkechips og brøndkarse. Hertil tangbrød. 
Til appetizere og suppe serveres: Champagne de Venoge, Cordon Bleu Brut

Blæksprutterisotto med sprøde mini blæksprutter og havtorn.
Champagne de Venoge, Princes blanc de blanc

Laks med marineret arametang i lime, chili, ingefær og soya
Champagne de Venoge, Princes Blanc de Noir

Dansk øko kødkvægsmørbrad med kantareller og kartoffelmos med friskrevet trøffel.
Champagne de Venoge, Blanc de Noir reserve brut

Milde oste: 
Arla unika den hvide dame – gedeost med bukkehornsfrø fra Sondrup – spansk manchego fåreost
Hertil sprøde tangflager, ristede nødder i lokal, nyligt slynget honning, frisk timian, bær og blomster.
Champagne de Venoge, cuvée Louis XV, brut 1995

Cheesecake med lakrids, hvid chokolade, havtorn, hasselnødde-krokant, karamelliserede figner, brombær og fritteret lotusrod.
Champagne de Venoge, Cordon Bleu demisec

Book bord her:

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet