Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Coronatal fredag: Kæmpe stigning og ny rekord i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk
Den foreløbige smitterekord i Aarhus fra 12. december på 308 personer har fået et kæmpe hak op.

 

I det seneste døgn er der således bekræftet hele 393 nye smittetilfælde med covid-19 i Aarhus Kommune.

 

Særligt slemt har det været i Aarhus C med 116 nye smittede. Incidensen i Aarhus sætter ny rekord med 558, som er antal personer smittede i den seneste uge per 100.000 indbyggere.

 

Det hører med til historien, at der for tiden også bliver testet flere end nogensinde. I den seneste uge er der testet 44.644 aarhusianere, og med 1.973 nye smittetilfælde giver det en positivprocent på 4,42.

 

Danmark

Også på landsplan er der sat ny smitterekord med 4.508 nye bekræftede tilfælde. Også her gælder det, at der er testet rekordmange. I det seneste døgn er 141.172 personer testet.

 

15 personer er døde med coronavirus, og antallet af indlagte er steget med 10 procent til 568, hvilket er det højeste antal indlagte under hele epidemien.

 

Tre af dødsfaldene er sket i Region Midtjylland, hvor en mand og to kvinder smittet med coronavirus er døde i det seneste døgn.

 

Antallet af indlagte midtjyder er steget fra 69 til 79 personer, hvoraf 16 personer er på intensivafdeling og alle ligger i respirator.

 

26 af de 79 er indlagt på Aarhus Universitets Hospital.

 

 

Del artikel

Andre læser også