Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks største arrangement for kvinder aflyses i 2020

Af anders@sommersangdigital.dk

Ladywalk blev i første omgang på grund af covid-19 flyttet til september, men efter den seneste officielle udmelding omkring situationen, har bestyrelsen besluttet at aflyse arrangementet i 2020. Ladywalk 2021 bliver mandag den 31. maj.

 

”Det ligger os meget på sinde at passe på vores deltagere og alle de frivillige, som er med til at gøre Ladywalk til en ganske særlig dag for mange mennesker, derfor har vi taget den svære beslutning om at aflyse arrangementet helt i 2020”, udtaler formand Ivan Mejlgaard og forsætter ”Vi ønsker også at bidrage til at mindske udbredelsen af covid-19, og mener ikke, at det er forsvarligt at gennemføre arrangementet til september ud fra den nuværende situation”.

 

Ladywalk har mange år på bagen og kunne i år have gennemført arrangementet for 20’ende gang. Begivenheden begyndte i København i 2001 med knap 500 deltagere og er siden vokset til mere end 55.000 deltagere i 14 byer landet over i 2019.

 

En del af succeshistorien bag Danmarks største endagsmotionsevent for kvinder er, at Ladywalk hvert år uddeler betydelige donationer til foreninger, der støtter sygdomsramte kvinder. Alle kvinder, der deltager, er derfor med til at hjælpe andre kvinder godt på vej. I 2019 modtog Hjerteforeningen en mio. kroner og Psykiatrifonden en halv mio. kroner. 

Danmarks største arrangement for kvinder aflyses i 2020

Ladywalk er en nonprofit organisation, og vi er økonomisk afhængige af, at deltagerne melder sig til for at kunne støtte sygdomsramte kvinder og organisationer, som forsker i kvindesygdomme. 

 

Arrangørerne opfordrer til, at deltagerne melder sig til, lige så snart vores tilmelding til arrangementet 2021 åbner. 

 

Aflysningen af arrangementet betyder desværre, at vi i 2020 ikke får mulighed for at donere penge til Hjerteforeningen og Psykiatrifonden. Ladywalk tilbagebetaler pengene til deltagerne og vil på baggrund af den manglende donation opfordre kvinderne til at støtte forskning i kvindesygdomme. 

 

”Vi ser frem mod maj 2021 og håber, at vores samfund til den tid igen er klar til, at vi kan mødes en masse mennesker og sammen opleve glæden ved at bevæge sig og samtidig bakke op om de gode formål” slutter Ivan Mejlgaard.

 

 

 

Del artikel

Andre læser også