Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

Af Jan L. Pedersen

Originalitet er ikke det værste, vi har, og slet ikke i en verden, hvor mainstream-butikker og kæder er det eneste, som åbenbart virker. Glæden ved at møde en ung iværksætter, som er ligeglad med mængde og jantelov, er stor. David Milberg er manden bag Davidbreadhead Baking Studio, som ligger i J.M. Mørks Gade (gaden som går fra Åboulevarden op mod Østergade), og Milberg er en af dem, man skal holde øje med. Han har en plan og en mission; og det er at lave noget brød, som har en kvalitet og smag, som ikke er normal i Aarhus.

 

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

 

Hvis der er brød i overskud, så…

Madspild er en populistisk floskel, som er blevet populært at hype sig på i dag. Tankevækkende, da husmødre for bare 30-40 år siden aldrig smed mad ud, men brugte det i morgendagens mad eller lavede “restedage”. Dengang var madspild ikke et ord, man kendte, men mere en selvfølge, at man ikke smed mad ud. Det er det også for David Milberg, som lover, at intet bliver smidt ud i hans bager-studio. Surdejsbrød fra dagen før bliver brugt i for eksempel arme riddere, bruschetta, panzanella eller brød med pesto og mozzarella. God stil, og ikke mindst en god idé, selvom den ikke kan siges at være ny. Det er hver dag fra ved 12-tiden og frem, der er frokost. Det skal dog understreges, at det kun sker hvis der er brød i overskud fra dagen før.

 

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

 

Kvalitet fremfor kvantitet

Som før skrevet er det et mikrobageri, som vi har med at gøre, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor stor en produktion man kan lave. Brødet bliver bagt løbende, så det er friskbagt brød, kunderne får. Surdejsbrødet er 30 timer undervejs, og der er kun de brød, der er. Her i indkøringsfasen er der 28 brød og udsolgt hver dag – allerede inden frokost. Efter den officielle åbning bliver der skruet op for det antal. 

 

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

 

Passionen for surdejsbrød

David Milberg har altid haft en drøm om at få sit eget. En passion han har haft i lang tid. Han startede derhjemme med at bage brød. Hver morgen klokken 6 stod han op og bagte sine brød og lavede surdej. Det blev hurtigt til seks brød hver dag, og venner og bekendte bestilte dem. Efter han kom på Instagram, kom der flere bestillinger. Opskrifterne er David Milbergs egne. 

 

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

 

Råvarerne er lokale og melet er 100% stenformalet ølandshvede, så man beholder alle skaller og klim. Om tre måneder er alt melet fra Samsø, og det kommer til at være 100% økologisk, da årets høst skal ligge i 3 måneder, før det er klar. 

 

Åben hver dag 

Åbningstiderne bliver:

 

Hverdage: 07.15 – 16.30

Lørdag: 08.30 – 15.00

Søndag: 08.30- 12.30 

 

Man kan i dag forudbestille på sit brød på Instagram eller på sms. På sigt kommer der nok levering med cykelbud, men ikke fra starten. I dag leverer Davidbreadhead Baking Studio til Nabokiosk, Bills Coffee og Kunsthal Aarhus, men flere har allerede meldt sig som aftagere, men kapaciteten har ikke været der endnu.

 

Davidbreadhead Baking Studio: Ny cool mikrobager vil bage Aarhus´ bedste brød

 

Davidbreadhead Baking Studio

J.M. Mørks Gade 7
8000 Aarhus C
Instagram

 

 

Del artikel

Andre læser også